Kirken står for bogudlån

I Havdrup på Østsjælland ligger byens bibliotek nu i sognehuset

I halvandet år har man kunnet låne bøger i sognehuset i Havdrup, efter at byens bibliotek lukkede. Alle kan komme forbi Det Gensidige Bibliotek for at læse, låne, aflevere eller bytte deres brugte bøger. –
I halvandet år har man kunnet låne bøger i sognehuset i Havdrup, efter at byens bibliotek lukkede. Alle kan komme forbi Det Gensidige Bibliotek for at læse, låne, aflevere eller bytte deres brugte bøger. –. Foto: Marianne Asmussen.

Hvis man tror, at bøger nødvendigvis skal lånes på biblioteket, tager man fejl. Eller også har man ikke været i Havdrup på Østsjælland.

Da biblioteket i Havdrup lukkede for nogle år siden, var mange borgere ærgerlige over beslutningen. Den utilfredse stemning forsøgte sognepræst Kristine Stricker Hestbech at vende til aktiv handling fra sognebørnenes side. Det resulterede i Det Gensidige Bibliotek, som åbnede i sognehuset for halvandet år siden.

Alle kan komme forbi biblioteket for at læse, låne, aflevere eller bytte deres brugte bøger. Der skal nemlig ikke bruges lånerkort. Biblioteket udgøres af nogle reoler med bøger i foyeren i sognehuset og behagelige lænestole til dem, der gerne vil læse med det samme. Der er åbent, når der er folk i sognehuset. Det vil sige typisk fra om morgenen til ud på eftermiddagen i hverdagene.
LÆS OGSÅ: Fremtidens biblioteker kan blive uden trykte bøger

Tanken med Det Gensidige Bibliotek er, at det hviler i sig selv. Der er ikke noget arbejde forbundet med det, for folk kommer selv med bøgerne og tager selv andre med hjem. Den grundlæggende tanke er, at jo mere du giver, desto mere kan du modtage, forklarer Kristine Stricker Hestbech.

Måden at drive bibliotek i kirken på er også udsprunget af genbrugstanken.

Flere får med Det Gensidige Bibliotek glæde af bøgerne, og vi bruger ressourcerne bedre, fordi vi ikke smider bøger ud, når vi har læst dem, eller køber dem for kun at læse dem en enkelt gang, siger hun.

Biblioteket begyndte med en notits i avisen. Kristine Stricker Hestbech oplevede dog ikke, at folk fra begyndelsen var med på idéen. Argumentet lød, at der jo allerede var mange bøger i genbrugsbutikkerne.

Men folk bruger vores bibliotek. Alle fra mødre på barsel til ældre kommer. Nogle besøger det tit, andre opdager muligheden, når de er inde for at aflevere en blanket med en navneændring, og så tager de lige en bog under armen, siger hun.

Men ikke al litteratur får lov til at stå på hylderne. Kristine Stricker Hestbech sorterer for eksempel selvhjælps- og hobbybøger fra. Udvalget er også rettet mod et voksent publikum.

Niveauet er højt. Det dur ikke, at det er en bogreol fra 1940. Det skal være god litteratur, så det er sjovt at komme forbi, siger hun og forklarer, at hun også sorterer i genrerne, så det ikke bliver uoverskueligt for folk.

I alt er der omkring 250 bøger. Og så har Kristine Stricker Hestbech et lager, som hun kan sætte frem i perioder, hvor der er brug for fornyelse. Indholdet på reolerne ændrer sig derfor ofte. Nogle gange kommer bøgerne tilbage, men man må beholde dem, så længe man vil.

Lige nu står der bøger af blandt andre Jens Smærup Sørensen, Karen Blixen, Sigurd Hoel og Rosamunde Pilcher. Krimibølgen har desuden ramt kirken, så i Det Gensidige Bibliotek kan man finde bøger af for eksempel Jo Nesbø og Liza Marklund.

Biblioteket er også rammerne om Den Litterære Salon, hvor folk mødes for i kandelabrenes skær at lytte til oplæsning, spise pindemadder, drikke et glas vin og tale om litteratur.