Nye læsere kan begynde her

En af forklaringerne på dette er, at Bluitgen bevidst har valgt at forkorte sin version i forhold til de klassiske arabiske forlæg, han gør brug af. Det kræver nogle valg, al den stund noget af det originale vælges fra, og desværre er der ikke i efterskriftet givet en forklaring på hvilke principper for fravalg, der er lagt til grund.

Efter muslimsk forståelse er Muhammed den sidste profet, den, der gennem åbenbaringen af Koranen afslutter det åbenbaringsforløb, Gud begyndte med Adam, og som altså blev afsluttet med Muhammed og åbenbaringen af Koranen i årene mellem 610 og 632.

Det er dette dogmatiske synspunkt, Koranen gør gældende, og derfor spiller diskussionerne og opgørene med jøderne og de kristne en central rolle i den klassiske traditions skildring af Muhammed. Det har af samme grund fået en vigtig plads i Bluitgens bog. Centralt i bogen er også Muhammeds religiøse opgør med det flerguderi, araberne i Muhammeds levetid praktiserede.

Historisk ved vi, at det var anledningen til hans bestræbelser, og allerede Koranens ældste åbenbaringer gør gældende, at Muhammed opfattede sin Gud som den samme Gud, der tidligere havde åbenbaret jødedommen og kristendommen. Den fortolkning kunne naturligvis hverken anerkendes af jøderne eller de kristne. Det gav, som Bluitgens sammenskrivning af traditionen viser, anledning til diskussion og med tiden også egentlige konfrontationer.

Derimod er den plads, den klassiske overlevering giver til konflikterne med de såkaldte hyklere (betegnes i Bluitgens gendigtning oftest som tvivlerne – se for eksempel side 212 og 213) begrænset.

I mange tilfælde supplerer Bluitgen de oplysninger, han har hentet i den klassiske muslimske tradition, med egne oplysninger. Det er uden tvivl gjort for at gøre den danske sammenskrivning mere levende, men i adskillige tilfælde får det også til resultat, at sammenhængen bliver tendentiøs.

Således skriver Bluitgen på side 115: "Medina var svulmet op med de mange indvandrere, der var kommet fra Mekka som Muhammeds tilhængere." Det melder den klassiske tradition nu ikke noget om, og for den muslimske selvforståelse blev det udlagt som et tegn på Guds hjælp, at den lille gruppe, der i 622 udvandrede til Medina, i løbet af de kommende otte år var i stand til at sikre sig magten over store dele af Den Arabiske Halvø.

Der anes derfor en tendens til at lade den aktuelle udvikling i Danmark få en kommentar med på vejen. På samme måde er der en uhensigtsmæssig tendens til at knytte islam sammen med beduiner og de dele af Den Arabiske Halvø, der udgøres af ørken (se side 251). Det er en gammel europæisk svaghed. Læser man de klassiske skrifter igennem, ses det tydeligt, at islam i sit historiske udspring var et byfænomen, og det er jeg sikker på, at den opmærksomme læser af de dele af Muhammeds livsløb, Bluitgen har valgt at bringe, selv vil kunne se.

På samme made er der eksempler på, at konkrete situationer dramatiseres med henvisning til indre strid (se f.eks. striden mellem Aisha og Muhammed på side 173-175, hvor Bluitgen betegner en hændelse, hvor Aisha og en ung mand var alene uden andre som "et ungdommeligt arrangeret møde i ørkenen". Samt side 247, hvor det om muslimernes afvaskning af Muhammeds lig forud for begravelsen hævdes, at de skændtes indbyrdes. I den klassiske overlevering er sådanne formodninger ikke formuleret).

At Bluitgen er i sin fulde ret til i en gendigtning af materialet at gøre brug af sådanne postulater, er indiskutabelt, men det hører med, at der indskrives en tendens, der ikke er i det oprindelige materiale. Bluitgens skildring af Muhammed hviler på de ældste muslimske kilder, og hans sammenskrivning er så afgjort en gennemlæsning værd. Personligt vil jeg mene, at det ikke er nødvendigt at bringe tegninger af Muhammed, og den muslimske følsomhed for billedlige gengivelser af Muhammed er velkendt.

Det havde efter mit skøn ikke gjort gendigtningen dårligere, om Bluitgen og forlaget havde valgt ikke at bringe tegninger af Muhammed. Valget er suverænt deres, men troværdigheden og ikke mindst oprigtigheden bag projektet om at gøre kendskabet til den klassiske muslimske traditions eget syn på Muhammed større kunne være uden sådanne illustrationer.

Bogen skal dette til trods anbefales. Der er god mulighed for at få et bredere kendskab til den muslimske traditions egen opfattelse af Muhammed.

Jørgen Bæk Simonsen er dr. phil. og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet

Kåre Bluitgen: Koranen og profeten Muham-meds liv. 272 sider. 249 kroner. Høst og Søn. Udkommer i dag.

kultur@kristeligt-dagblad.dk