I dag opføres for første gang en dansk version af den klassiske musiks absolutte sværvægter, dødsmessen. Det er komponisten John Frandsen, der på bestilling fra Danmarks Radio har skrevet et såkaldt requiem i fuld længde det vil sige til et symfoniorkester, to klassiske kor og fire solister og af halvanden times længde.
Dødsmesser skrives meget sjældent, fordi det er enormt ressourcekrævende. Men det er samtidig også en genre, som har været med til at skabe de største navne som Mozart, Verdi og Brahms. Ingen danske komponister har tidligere forsøgt sig. Sikkert fordi det er en udpræget katolsk tradition og ikke rigtig passer til den danske kirke, forklarer John Frandsen. Men den passer til gengæld rigtig godt til den tidsånd, der i stigende grad er bange for og derfor tabuiserer døden, mener han:
LÆS OGSÅ: Når vi forholder os til døden forstår vi, at livet er dyrebart
Mange danske komponister og teologer vil afsværge dødsmessen som middelalderlig dommedags-agtig. Og den er da også meget malerisk i sine beskrivelser af helvedesild og løvens gab i efterlivet. Men jeg tror faktisk, det præcis er den slags, der skal til for at få os til at tale mere om døden og bearbejde den angst, som jeg oplever fylder mere og mere. For den angst er særdeles usund.
John Frandsen har været næsten tre år om at skrive sit store værk. Og det har været en hård proces, men drivkraften har fra starten været klar. For vi frarøver os selv meget af den livsglæde, der følger med at forholde sig til vores egen forgængelighed, siger han.
LÆS OGSÅ: Danskerne vil sætte ord på livet efter døden
Den mangeårige anmelder af klassisk musik Peter Dürrfeld er begejstret for projektet uden dog at have hørt messen endnu. For bare det, at den enorme proces bliver sat i gang, kan ses som et udtryk for, der kommer stadig mere gang i dansk musikliv generelt.
Det her er en meget stor begivenhed i dansk musikliv. Alene på grund af omfanget. Størrelsesmæssigt er det jo på niveau med Verdi og endda en halv time længere end Mozarts. Så på den måde er det også en ret stor satsning, DR her tager, og det skal formentlig ses i sammenhæng med, at man ønsker at fremvise DRs musikliv som en levende organisme med et meget bredt spektrum. Lige fra det helt lette i Maestro- serien til det tungeste af det tunge. Men man kan også se det i sammenhæng med de andre markante musikalske satsninger, der dukker op i disse år. Det er virkelig et sundhedstegn, næsten uanset kvaliteten, siger han, som først hører og anmelder messen i aftenens uropførelse i DR Koncerthuset.