Tidligt om morgenen den 9. april 1940 krydsede tyske tropper den danske grænse og brød den dansk-tyske ikkeangrebspagt. Den historiske dag for 73 år siden markerede indledningen på fem års tysk militær besættelse af Danmark.
LÆS OGSÅ: Deres far var med i Hvidstengruppen
Men besættelsesdagen har i dag stort set mistet sin betydning som kollektiv mærkedag. Det oplever ikke mindst Henrik Lundbak, museumsinspektør ved Frihedsmuseet i København. Museet, som er Nationalmuseets afdeling for besættelsen og modstandskampen i Danmark, har traditionelt markeret besættelsesdagen den 9. april. Men Frihedsmuseet har i år besluttet ikke at gennemføre nogen markering af besættelsesdagen efter gennem flere år at have konstateret faldende tilslutning.
For nogle år siden kom der stadig ældre mennesker til museet den 9. april for at deltage i markeringen, og så længe traditionen var levende, var det naturligt, at vi bidrog til den. Men gennem de seneste år er den type gæster blevet færre, og efterhånden har vi svært ved overhovedet at få øje på dem. Og så må vi spørge os selv, om ikke tiden er kommet til at stoppe, siger Henrik Lundbak.
Fire historikere, som Kristeligt Dagblad har talt med, fortæller tilsvarende, at den kollektive bevidsthed omkring besættelsesdagen stort set er forsvundet over de seneste 20 år.
Opmærksomheden omkring besættelsesdagen er meget tydeligt aftaget, men over mange år, siger Palle Roslyng-Jensen, historielektor og forsker ved Københavns Universitet.
LÆS OGSÅ: Øjenvidner til Besættelsen
Han forsker i øjeblikket i erindringer fra Tysklands besættelse af Danmark. Besættelsesdagen har mistet betydning af to årsager, siger han. Dels fordi store dele af den generation, der husker besættelsen, i dag er forsvundet. Og dels fordi besættel-sesdagen efter den kolde krigs afslutning i 1991 ikke længere spiller en stor politisk rolle.
Det er oplagt, at da den kolde krig slutter, mister besættelsesdagen noget betydningsindhold, fordi den ikke længere er knyttet til aktuel forsvarspolitik og alliancepolitik. Derefter bliver den et mere moralsk og værdimæssigt symbol, siger Palle Roslyng-Jensen.
Samtlige historikere, Kristeligt Dagblad har talt med, påpeger også, at besættelsestiden som helhed stadig spiller en stor rolle i den kollektive bevidsthed. En lang række fagbøger har inden for de seneste fem år behandlet besættelsestiden, og de to spillefilm Flammen og Citronen fra 2008 og Hvidsten Gruppen fra 2012 har været store kommercielle succeser.
Men også selve besættelsesdagen er der stadig god grund til at værne om som mærkedag. Det mener historiker og forfatter Bent Blüdnikow.
Dagen er en påmindelse til os alle sammen om, hvor skrøbelig den nationale sikkerhed er. Og den er et symbol på den mest dramatiske periode i dansk historie overhovedet, med store menneskelige og nationale ofre. Det er en meget vigtig dag, siger Bent Blüdnikow.
baggrund side 11