En 80-årig mand er blevet idømt tre et halvt års fængsel for et mord begået under Kulturrevolutionen i 1967. Retten begrunder den milde dom med, at det skete i en særlig historisk periode.
Den dømte, Qiu Riren, fik ordre til at dræbe en læge, der var mistænkt for at være spion. Sammen med en anden kvalte han lægen og hakkede dele af hans ben af, så han var lettere at begrave.
LÆS OGSÅ: En fortabt søn
Sagen har vakt opsigt i kinesiske medier, der ellers behandler Kulturrevolutionen med varsomhed. Efter dens afslutning i 1976 erkendte kommunistpartiet, at den havde været en fejl, men ellers er der lagt låg på, og kun få er blevet retsforfulgt.
Kulturrevolutionen var den tidligere leder Mao Zedongs værk. Et ukendt antal mennesker døde, og millioner af uskyldige blev forfulgt, men alligevel har der ikke været et større opgør.
I hele den historie, der omfattede det 20. århundrede og spænder over alle nationer, var der da nogen begivenhed som vores kulturrevolution, spørger Zhang Ming, professor i statskundskab ved Renmin University.
Den eneste mulige sammenligning er den nazistiske periode i Tyskland. Men vi har endnu ikke haft nogen mindehøjtidelighed eller nogen refleksion af den slags, som Tyskland har haft, skriver han i en kommentar i Kinas Ungdomsavis.
Før dommen blev sagen også diskuteret på internettet.
Hovedgerningsmændene under Kulturrevolutionen er gået fri, men årtier senere slår de ned på en mindre morder, skrev Liu Xiaoyuan, en advokat i Beijing.
Der var så mange drabs-sager under Kulturrevolutionen, så at gå efter en gammel mand er en fiasko for såvel retslig retfærdighed som politisk visdom.
Andre mener, at man endda bør gå skridtet videre:
Alle kriminelle fra Kulturrevolutionens tid bør retsforfølges og drages til ansvar. Mordere, anstiftere ikke en eneste bør slippe, skrev en anonym bruger og tilføjede, at først da vil vi virkelig være i stand til at forlige os med Kulturrevolutionen.
Journalist og forfatter Lijia Zhang peger i avisen South China Morning Post på samme problemstilling:
Historiebøger i skolen nævner kun sparsomt begivenhederne i det turbulente årti. Som følge heraf er den barske sandhed så dårligt forstået, at nogle endda har et rosenrødt billede af det.
Lijia Zhang holdt sidste år et foredrag for universitetsstuderende. Bagefter spurgte en 20-årig kinesisk studerende hende, om de tragiske historier, han havde hørt om Kulturrevolutionen, var sande eller fabrikeret af Vesten.
Jeg rystede på hovedet i fortvivlelse. Jeg bebrejder den studerende hans uvidenhed. Men jeg lægger mest skylden på regeringen for dens manglende vilje til at konfrontere sin egen historie.