Lægen er blevet en erstatning for familien

Når livet gør ondt, er lægen for mange blevet den, man tyr til. Vi søger eksperthjælp selv til småproblemer frem for støtte af familien

"Lægerne er blevet en erstatning for familienetværket. Og nu er man vred på dem, fordi de har ordineret for meget medicin. Men vi har som samfund selv lagt op til det. Lægerne kan ikke tilbyde det samme, som fami-lienetværket kan. Deres redskaber er primært diagnoser og medicin," siger Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
"Lægerne er blevet en erstatning for familienetværket. Og nu er man vred på dem, fordi de har ordineret for meget medicin. Men vi har som samfund selv lagt op til det. Lægerne kan ikke tilbyde det samme, som fami-lienetværket kan. Deres redskaber er primært diagnoser og medicin," siger Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Foto: Jeanne Kornum Denmark.

Mens vi debatterer væksten i antallet af depressions-, angst- og stressdiagnoser, har vi helt glemt at tale om, hvad de er et symptom på. Nemlig et samfund, der i stigende grad stiller krav til effektivitet, og hvor lægerne er blevet førstevalget for mange danskere ved de første tegn på ondt i livet.

Det mener Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Vi får diagnoser for livets forventelige problemer

Lægerne er blevet en erstatning for familienetværket. Og nu er man vred på dem, fordi de har ordineret for meget medicin. Men vi har som samfund selv lagt op til det. Lægerne kan ikke tilbyde det samme, som fami-lienetværket kan. Deres redskaber er primært diagnoser og medicin, siger Birgit Petersson.

En række programmer på DR om stigningen i antallet af depressionsdiagnoser, forbruget af antidepressiv medicin og ikke mindst medicinens bivirkninger har i løbet af april skabt debat, og flere eksperter har problematiseret udviklingen.

I søndags konstaterede psykolog og professor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann i et program på DR 2, at halvdelen af alle danskere i løbet af deres liv vil kunne få en psykiatrisk diagnose. Det er et udtryk for en negativ samfundsudvikling, hvor svagheden har sejret, sagde videnskabsjournalist Lone Frank i samme program. Birgit Petersson efterlyser imidlertid mere fokus på årsagerne til udviklingen.

Det handler ikke om, at folk er blevet svagere. Det handler om, hvad samfundet kræver af os, og hvad vi kræver af os selv, siger hun.

Den efterlysning lyder også fra Thomas Middelboe, ledende overlæge på Rigshospitalet i København og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Også han oplever, at læger for mange mennesker har erstattet den støtte, familie og venner kan tilbyde.

Tendensen har fået en ekstra tand på grund af finanskrise og stigende produktionskrav. Folk skal være online hele tiden og have et højt funktionsniveau. Dermed falder man lettere ud af sin funktion i samfundet. Vi har sænket tærsklen for, hvornår vi går til lægen og siger, at vi ikke kan få vores liv til at fungere, siger han.

Vi lever i et informationssamfund, hvor der konstant bliver skabt ny viden. Derfor forventer vi, at det er muligt at få de absolutte svar fra de absolutte eksperter på alle problemer, vi møder i livet. Og jo mere vi orienterer os mod eksperter, desto mindre orienterer vi os mod familien, siger Thomas Middelboe.

Den vurdering deler Jes Gerlach, speciallæge i psykiatri og tidligere formand for Psykiatrifonden.

Det ligger i kulturen, at de problemer, man før kunne klare med hjælp fra familien, finder man sig ganske enkelt ikke i længere. Man søger specialister på alle områder og kræver eksperthjælp også til småproblemer, siger Jes Gerlach.

Udviklingen er ifølge Thomas Middelboe bekymrende, idet støtten fra familienetværk er vigtig for at kunne klare livets problemer.

Jeg synes, at vi har grund til at være bekymrede over udviklingen. Nogle af de netværk, vi traditionelt har haft i vores familier, på vores arbejdspladser og blandt venner, er under pres i disse år, fordi vi har så travlt. I stedet har vi netværk på internettet, som erstatter mødet med rigtige mennesker. Det er en fattig måde at interagere på, og det kan gøre os mindre modstandsdygtige over for livets problemer, siger han.

liv&sjæl side 15