Alt virkeligt liv er møde

Et citat af filosoffen Martin Buber er grundlæggende for højskoleforstander Carsten Kolby Kristiansen

Carsten Kolby Kristiansen takkede efter endt teologistudium ja til en lærerstilling på Silkeborg Højskole og regnede med, at han efter nogle år ville søge et præsteembede. Men han har været på højskolen siden – i mange år som forstander. – Privatfoto.
Carsten Kolby Kristiansen takkede efter endt teologistudium ja til en lærerstilling på Silkeborg Højskole og regnede med, at han efter nogle år ville søge et præsteembede. Men han har været på højskolen siden – i mange år som forstander. – Privatfoto.

For nogle år siden læste teologen og højskoleforstanderen Carsten Kolby Kristiansen værket Jeg og du af den østrigsk-israelske filosof og teolog Martin Buber (1878-1965).

Særligt ét citat har bidt sig fast: Alt virkeligt liv er møde. Udsagnet er en slags prisme, gennem hvilket den 61-årige højskolemand forstår tilværelsen.

Det er et meget præcist udsagn med stor gyldighed. Vi lever af, at vi møder noget andet end os selv og vores eget. Vi mødes af solen, foråret, sproget. Men også af andre mennesker. Et barn har sin mor som forudsætning, en kammerat sin ven og en elsker sin kæreste. Vores liv lykkes kun af, at vi mødes af noget andet end os selv, siger han.

LÆS OGSÅ: At få sig en hybenkradser

Mødet mellem mennesker har været centralt i Carsten Kolby Kristiansens arbejdsliv. Allerede som teologistuderende kom han til Silkeborg Højskole som timelærer. Højskolen blev oprettet af den kirkelige børne- og ungdomsorganisation FDF i 1969.

Carsten Kolby Kristiansen trak selv i FDFernes uniform som niårig i Horsens 1. kreds og var dermed fortrolig med kulturen på højskolen.

Som cand.theol. blev han tilbudt en lærerstilling på højskolen, og han takkede ja og forestillede sig, at han efter nogle år ville søge et præsteembede. Men efter tre år blev han i stedet forstander og har været det siden. En stilling, han deler med ægtefællen, Helga Kolby Kristiansen.

Når jeg ser på livet på skolen, gøres det tydeligt, at vi lever af mødet med hinanden. Undervisning og læring lykkes i grunden kun, når den foregår i et fællesskab. Desværre er det et aspekt, især politikere og erhvervsliv har alt for ringe blik for i den aktuelle uddannelsesdebat. For mig at se er det afgørende for både vores menneskeliv og samfundsliv, at vi som samfund sikrer mødepladser til, at mennesker ansigt til ansigt kan få lejlighed til at tage vare på det liv, vi får givet, og til, at vi som borgere kan få mulighed for at tage del og tage ansvar. Med andre ord: Civilsamfundet skal have demokratiske mødepladser, hvis både menneskeliv og samfund skal lykkes. Det trænger vi til at besinde os på påny her til lands.