Ulla Poulsen |
21. januar 2006
Den katolske kirke fremhæver i det seneste nummer af Vatikanets avis sin støtte til Darwins evolutionslære
Teorien om intelligent design er ikke videnskab og bør ikke være en del af biologiundervisningen i, hvordan verden er blevet til. Det fastslår italieneren Fiorenzo Facchini, katolik og professor i evolutionslære ved Bolognas Universitet, i det seneste nummer af Vatikanets officielle avis, L'Osservatore Romano.
Avisen trykker normalt ikke artikler, der strider mod Vatikanets linje.
– Intelligent design er ikke videnskab, og der er ingen begrundelse for ønsket om, at der skal undervises i det som en videnskabelig teori på linje med Darwins for-klaringer, skriver Fiorenzo Facchini om teorien, der tager udgangspunkt i, at der står en intelligent skaber bag livets opståen.
– Hvis Darwins forklaring ikke anses for at være tilstrækkelig, må man søge efter en anden. Men det er ikke metodisk korrekt at frasige sig videnskaben under foregivende af at søge videnskaben. Det skaber kun forvirring mellem det videnska-belige område og så filosofiens og religionens, skriver Facchini.
Artiklen er et slag i ansigtet på fortalerne for intelligent design. Fortalerne, der primært findes på den kristne højrefløj i USA, har ved flere lejligheder forsøgt at tage udtalelser fra den katolske kirke, blandt andet fra pave Benedikt XVI, til indtægt for synspunktet om, at intelligent design er en videnskabelig teori på linje med Darwins teori.
Med Facchinis artikel gør den katolske kirke det imidlertid klart, at der ikke er nogen ændring på vej i kirkens vurdering af Darwins evolutionslære eller dens generelle vurdering af videnskabens rolle i forhold til religionen. Vatikanet har siden 1950 officielt anerkendt evolutionsteorien som et videnskabeligt bud på livets oprindelse, uden at man af den grund har givet køb på opfattelsen af, at verden er guddommelig.
– Der er ingen modsætning mellem tro og videnskab. Ingen af de to har behov for at forsvare sig over for hinanden, siger den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon.
– Kroppen har udviklet sig hen ad vejen, men sjælen er fra begyndelsen gudgivet. Det er den, der gør os mennesker unikke.
Ifølge Kozon er tro og videnskab to objektive felter, som trives glimrende side om side.
– Vores sanser lærer os, at der er en materiel verden, som kan udforskes videnskabeligt. Men vi må også erkende, at vi når til et punkt, hvor vi kan se, at livet og verden ikke bare er opstået af ingenting. At der er en mening med vores liv, som rækker ud over det videnskabelige. At Gud eksisterer, er en erkendelse, som troen giver os, siger han.
Derfor kan man heller ikke adskille tro og videnskab og sige, at de intet har med hinanden at gøre. En kristen videnskabsmand vil ikke opleve nye forskningsresultater som en svækkelse eller modsigelse af sin tro. Tværtimod vil han føle, at han er kommet tættere på Guds betydning.
– Når vi forsker videnskabeligt, lærer vi ikke blot mere om den materielle verden, vi kommer også nærmere en erkendelse af Guds indflydelse. For den katolske kirke mindsker videnskaben ikke Guds rolle, den udvider den snarere, mener Czeslaw Kozon.
Han minder om, at skabelsesberetningen heller ikke er en del af den katolske kirkes lære.
– Vi tror ikke på, at verden blev skabt på seks dage. Historien er en genre, en måde at fortælle på, som var udbredt dengang, beretningen blev nedfældet, siger Cze-slaw Kozon.
upoulsen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad