Mikkel Wolds påstand i Kristeligt Dagblad den 29. april om en mystisk omstrukturering af præsteuddannelserne kalder på en afmystificering.
Folkekirkens præsteuddannelse og efteruddannelse er af historiske grunde organiseret som tre institutioner med tre rektorer og lokaliseret tre forskellige steder. I alt er der knyttet knap 30 årsværk til de tre institutioner, heraf cirka 20 som fuldtidsstillinger.
På et bestyrelsesseminar den 4. marts 2011, hvor overskriften var praktik i præsteuddannelsen og fremtidens organisering af uddannelsesinstitutionerne (og hvor alle rektorerne samt repræsentanter for lektorerne deltog), blev der fremsat forslag om at arbejde hen mod én samlet organisation.
LÆS OGSÅ: Mystisk omstrukturering: Hvorfor skal præsteuddannelserne laves om?
De tanker blev drøftet grundigere i bestyrelsen, og januar 2012 blev det på et møde, hvortil der også var inviteret både rektorer og lektorer, besluttet, at ministeriet skulle lave et procesnotat.
På næste bestyrelsesmøde i marts 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter for både ledelse og lærere på de berørte institutioner samt for Ministeriet for Ligestilling og Kirke, som skulle arbejde videre med, hvordan ændringerne kunne føres ud i livet.
Arbejdsgruppen indgik aftale med et konsulenthus om udarbejdelse af en rapport. Denne rapport blev drøftet på et bestyrelsesmøde december 2012, og man vedtog at indstille til ministeren, at uddannelsen skulle samles under én rektor, men der skulle fortsat være aktiviteter både i København, Aarhus og Løgumkloster.
LÆS OGSÅ: Kritik af ny ledelse for præsternes uddannelse
I mellemtiden var det blevet besluttet, at et nyoprettet folkekirkeligt videns- og studiecenter skulle indlejres i den samlede institution, ligesom det Folkekirkens Konfirmandcenter, der var etableret på privat basis nogle få år tidligere. Begge dele skulle derfor indarbejdes i den samlede institutionsmodel. På bestyrelsesmøde april 2013 traf man beslutning om fordelingen på de tre lokationer.
Jeg ved ikke af, at der er foregået noget hemmelighedskræmmeri, men ganske almindeligt bestyrelsesarbejde, hvor man jo ikke farer ud med pressemeddelelser, hver gang der har været et møde specielt ikke når beslutningen først er endegyldig, når ministeren har nikket ja til den.
Arbejdsgruppen har forsøgt at finde en model, hvor lærergruppens samlede kompetencer kan udnyttes bedre og enklere end nu, uden besværlige mellemregnskaber og uden at lokaliseringen på tre steder fører til, at der oprettes et ekstra ledelseslag. Og bestyrelsen tror på, at samlingen af kræfterne vil styrke de pastorale uddannelser.
Inge Lise Pedersen er formand for bestyrelsen for Folkekirkens Institut for Præsteuddannelse