Man fræser gennem siderne i Jan-Philipp Sendkers roman At høre hjertet slå; en rørende, gribende og velfortalt kærlighedshistorie, der IKKE bør læses, hvis man er i det alt for nøgterne hjørne. Så kan bogen gå hen og blive drivende sentimental og det ville faktisk være synd, for forfatteren har noget på nå ja hjertet!
Julia Win er rejst hele vejen fra New York til Burma for at lede efter sin pludseligt forsvundne far, der oprindeligt stammer herfra. Hun møder en gammel mand, U Ba, der pånøder hende en lang historie, som netop handler om hendes far.
Den gamle mand ved foruroligende meget om den forsvundne Tin Win, hans barndom, hans tab af synsevne og ikke mindst om Tin Wins store kærlighed til Mi Mi, hvis fødder er så forkrøblede, at hun ikke kan gå. Tin Win og Mi Mi bliver hinandens syn og fødder. Han bærer hende, mens hun hvisker ham i øret, hvor han skal sætte sine fødder.
LÆS OGSÅ:En amerikansk odyssé
Men en onkel til Tin Win har fra sine astrologer forstået deres budskab sådan, at han skal gøre en god gerning, for at rigdommens lykke stadig kan tilsmile ham og han beslutter at blande sig i den blinde Tin Wins liv ved at sende ham til Rangoon for at blive opereret, så han atter kan se.
Denne indgriben på så at sige falske vilkår spolerer både Tin Wins og Mi Mis liv, og det får vidtrækkende konsekvenser for den i New York fødte Julie.
Hun finder ud af det meste om sin far, men hun lærer også om ægte kærlighed og faderens dybe kærlighed til den tabte Mi Mi.
Historien er elegant fortalt i et sprog, der fint beskriver især den blinde Tin Wins sansninger og formidable lytteevne. Han kan høre sin elskedes hjerte slå, for han ved, hvordan et hjertes kompas drejer.