Erik Lindsø: Der er store egnsforskelle på måden, vi muntrer os i Danmark

Han er kendt for med muntre historier og humorens bid at sætte tilværelsen under lup. En gruppe vestjyder satte dog forfatter og kulturjournalist Erik Lindsøs humoristiske sans på prøve

Erik Lindsø: Der er store egnsforskelle på måden, vi muntrer os i Danmark
Foto: Sofie Amalie Klougardt.

I denne serie taler Kristeligt Dagblad med en række markante danske foredragsholdere, der alle beskæftiger sig med emnerne tro, etik og eksistens.

Hvilket spørgsmål har du haft sværest ved at svare på fra en person, som har overværet et af dine foredrag?

Jeg holdt engang foredrag i Vestjylland om forskellen på lykken og glæden. Min pointe er, at lykken kommer af det, man gør for sig selv. "Du er din egen lykkes smed," som vi siger. Glæden derimod kommer af det, man deler med andre. "Den glade giver," som det hedder.

Pludselig afbryder en ældre vestjyde mig med spørgsmålet: "Hvis du har den skelnen, hvorfor hedder det så glædespiger?" Han mente, at det så måtte hedde lykkepiger. Jeg blev fanget på det forkerte ben og svarede, at det måtte være undtagelsen, der bekræftede reglen. Glæden kræver opsøgende virksomhed, og det gør en glædespige også, men alligevel!

Jeg undersøgte det, da jeg kom hjem og kunne skrive til ham, at det hedder glædespiger på flere sprog: På svensk glädjeflicka, på tysk Freudenmädchen, på fransk fille de joie, ditto på engelsk.
Jeg skrev også denne lille oplevelse til ham: Engang overnattede jeg på Sømandshjemmet i Hvide Sande. På natbordet lå Det Nye Testamente. På indersiden af omslaget havde én skrevet: "Hvis du mangler trøst, så læs Johs. 3,13". Nedenunder havde en anden tilføjet: "Hjælper det ikke, så ring til Anita på ....

Hvornår har du virkelig kunnet mærke, at et af dine foredrag har gjort en forskel?

Mange af mine foredrag har livsglæde, livsmod og tilværelsens muntre alvor som tema. At livet er en gave, og en gave pakker man ud. Jeg fortæller blandt andet om folk, der tager livskampen på sig. For eksempel Jytte Dreyer, der var syg det meste af sin ungdom. Hvor de fleste vil sige, at de brugte de bedste år af deres liv på at være syg, siger Jytte Dreyer, at hun brugte de bedste år af sit liv på at blive rask. Eller om min egen far, der levede 12 år længere, end lægerne havde troet, men så en dag lod os vide: "Nu kan jeg ikke mere, og jeg vil heller ikke mere". Fire uger senere bar vi ham til graven.

LÆS OGSÅ: Henrik Wivel: Jeg ville gerne have en fuld time med Keith Richards

Jeg holdt for et par år siden foredrag i en patientforening, hvor tilhørerne var meget syge mennesker, der vidste, at de ikke havde noget langt liv foran sig. Jeg kunne mærke, at jeg i sjælden grad havde forsamlingen i min hule hånd, og der var både tårer og grin. Bagefter kom en af dem trillende hen til mig i sin kørestol med en tak, fordi jeg havde fortalt for dem, som jeg ville have gjort til raske mennesker - at livet, det er livet værd, på trods af tvivl og stort besvær - og på trods af, at man ved, at man ikke har meget af det tilbage. Det var en aften, der gjorde en stor forskel for mig som foredragsholder.

Hvilket foredrag, som du selv har været til, har gjort størst indtryk på dig?

Jeg nåede at høre sydslesvigeren Karl Andresen fortælle sin livshistorie. Som 18-årig blev han under 2. Verdenskrig tvunget til at gå ind i det tyske militær og blev sendt i straffebataljon, primært fordi han nægtede at aflægge faneed, og han overlevede krigen som én af kun to soldater fra hele bataljonen. Han overlever i det hele taget uhyrligheder, som man helst ikke vil høre om, at mennesker kan begå mod hinanden.

Karl Andresen fortalte om uhyrlighederne, og hvad de gjorde ved ham. Da han kom hjem, blev han indlagt med krigspsykose på det psykiatrisk hospital i Augustenborg, og man troede ikke, han blev normal igen. Ellen var sygeplejerske på afdelingen, de forelskede sig - og nåede at fejre guldbryllup sammen, inden Karl døede i 2004. Karl Andresen fik et langt arbejdsliv i Sydslesvig som skoleleder på Vannerup Friskole og forstander på Jaruplund Højskole. Desuden var han kunstmaler. Hans livshistorie er det stærkeste, jeg har hørt om kærlighedens kraft - at den kan bringe et menneske fra helvede tilbage til livet.

Hvilket foredrag ville du gerne høre?

Jeg er en hund efter foredrag med folk, der virkelig har viden og indsigt, og som formår at stikke spadestik dybere end den hakkelse, der dagligt berettes om fra døgnets rejsestald på Christiansborg og diverse redaktioner.

Jeg vil gerne høre et foredrag med professor Ove Kaj Pedersen, hvor han udlægger samfundsteksten, eller et foredrag, hvor filosoffen Ole Fogh Kirkeby komme med eksistentielle betragtninger over nutidslivet, som vi har fået det stykket sammen.

Jeg er på udkig efter et sted, hvor jeg kan høre Kierkegaard-forskeren Peter Tudvad. Hans roman "Forbandelsen" er fremragende. Men jeg går også gerne efter foredrag med indvandrere, der fortæller om kulturmødet, og hvordan de oplever Danmark.

Har du en anekdote om en sjov, mærkelig, ubehagelig eller overraskende oplevelse, du har haft i forbindelse med et af dine foredrag?

Selv om vi lever i et lille land, er der store egnsforskelle. Jeg kan sætte mig i toget i København, og kun tre timere senere stige ud i Esbjerg, og jeg har rejst igennem natur, mentaliteter og humor, der skifter.

Jeg har noteret mig, at der for eksempel er store egnsforskelle i måden, man muntrer sig på. For flere år siden, da jeg var ny som foredragsholder, var jeg i Nørre Nebel i Vestjylland med et foredrag om humor. Jeg blev hylet ud af den, for hvor de griner på Sjælland og Fyn, og i det mindste trækker på smilebåndet op gennem Jylland, fortrak de ikke en mine i Nørre Nebel.

Jeg kørte derfra med en dårlig fornemmelse og beslutningen om at glemme Nørre Nebel. Tre uger senere holdt jeg foredrag i Kolding, og i pausen kom en dame op for at hilse på mig: "Jeg hørte dig i Nørre Nebel siger hun, og jeg når at tænke: Åh nej, hvad har jeg gjort?" inden hun tilføjer: "Og det skal du vide - du gav os den mest morsomme aften, vi længe har haft." - Jeg har været i Nørre Nebel flere gange siden. De morer sig også der - på deres måde.

Erik Lindsø er forfatter, foredragsholder og kulturjournalist. Han har været højskoleforstander på Rønshoved Højskole, programvært på DR og redaktør af Grænsen - magasin for mindretal, sprog og kultur. Han har senest udgivet sine livsbetragtninger i bogen "Livet er i det mindste en historie værd", og han er på trapperne med "Livet er i det mindste en historie værd" om livshistorier.

Find Erik Lindsøs foredrag på Foredragslisten.dk