Folkekirkens biskopper har indkaldt til en konference om dannelse, der afvikles i disse dage. Landets medier har udvist pæn interesse, og det har de gjort klogt i, for det er et godt eksempel på, hvordan kirken kan bidrage til samfundsdebatten. Det er et væsentligt spørgsmål, biskopperne sætter på dagsordenen, og det viser forbilledligt, hvordan folkekirken kan være en stemme i samfundet uden at bedrive partipolitik.
Diskussionen om dannelse er central i disse år. Den handler om, hvordan vores børn skal præges, og hvilke værdier de skal have med i bagagen i de institutioner, der former dem gennem deres vigtigste år.
LÆS OGSÅ: Debatten om dannelse og kristendom genåbnet
Folkekirken har i mange år været i defensiven over for værdierne i skolen, og symbolet på denne tilbagetrækning er skoleloven af 1975, hvor forkyndelse blev forbudt.
Loven fra 1975 bruges i dag til at hindre værdiprægning og støtte det farveløse menneske i skolen, selvom den reelt ikke er noget forbud mod religion i skolen. Konferencen er netop et godt eksempel på, at kirken trods loven mod forkyndelse kan præge menneskesynet i uddannelsessystemet.
Det er som regel et tegn på, at biskopperne har fat i noget rigtigt, når det kan få sekularister til at hæve stemmen. Således i går antropolog Dennis Nørmark, der i radioprogrammet P1 Morgen anklagede biskop Elisabeth Dons Christensen for, at dannelseskonferencen var tænkt som skjult mission i skolen.
Kirken er en del af det danske samfund, sagde Ribe-biskoppen. Og så simpelt er det. Denne offensive tilgang til samfundsdebatten er ikke nogen selvfølge fra folkekirkens side. Præcis derfor er det så velgørende at se biskopperne bevæge sig uden for kirkens snævre grænser. Det vækker håb om en ny kurs.
Kampen om dannelsen har historisk set altid været en kamp om menneskesyn. Det gjaldt, dengang kirkens dannelsesbegreb måtte vige for humanismens, hvor Erasmus af Rotterdam skrev: Mennesker fødes ikke, de dannes. Da Grundtvig herhjemme angreb latinskolen, som han kaldte dødens skole, ændrede det tilsvarende på opfattelsen af mennesket i uddannelsessystemet.
I dag er dannelsesidealet i fare for at bevæge sig i instrumentalistisk retning. Det vordende menneske betragtes i stigende grad som et potentielt konkurrence-aktiv. Groft sagt er der en konflikt mellem synet på mennesket som et væsen, der skal udvikle en livsanskuelse, en etik og en mening, og et fladere menneskesyn, der vil fylde eleven op med kompetence, facts og erhvervsrettede færdigheder. Her er det rigtigt af kirkens ledelse at slå et slag for dannelsen af det meningsfyldte menneske. AEM