Globale tøjfirmaer tager ansvar i Bangladesh

31 internationale tøjfirmaer har underskrevet en historisk aftale om at forbedre sikkerheds-forholdene i Bangladesh. Danske ministre følger op med en dansk partnerskabsaftale

Flere tøjfirmaer går nu sammen om at sikre bedre forhold for tekstilarbejdere i u-lande – som den bangladeshiske syerske på billedet. –
Flere tøjfirmaer går nu sammen om at sikre bedre forhold for tekstilarbejdere i u-lande – som den bangladeshiske syerske på billedet. –. Foto: SIPA.

Den sammenstyrtede bygning Rana Plaza i Bangladesh og de mere end 1100 menneskeliv, ulykken tog med sig, kan vise sig at blive skelsættende for den måde, der produceres tøj på i Bangladesh.

Efter flere års tilløb har tragedien nu fået en række af Europas førende tøjfirmaer og nogle enkelte amerikanske til at skrive under på en fælles, juridisk forpligtende aftale om at sikre brand- og sikkerhedsforholdene på de fabrikker, hvor de får fremstillet tøj. Der skal blandt andet være uafhængige kontrolbesøg, fagforeningerne skal styrkes, og de udenlandske firnaer skal kunne retsforfølges, hvis de ikke betaler og indfører de forbedringer, de bliver bedt om.

Det er første gang, at de globale firmaer tager et fælles ansvar for arbejdsforholdene i tekstilindustrien, og det gør en verden til forskel, mener Klaus Melvin Jensen, koordinator i organisationen Clean Clothes Campaign, der arbejder for at forbedre tekstilarbejdernes vilkår i u-landene. Han kalder det fantastisk, at 31 firmaer bakker op om Bangladesh Brand og Sikkerhedsaftale, som to internationale fagforbund har stået i spidsen for at få indført.

LÆS OGSÅ:
Har forbrugerne et ansvar for tøjproduktion?

Det er en historisk aftale. Tøjfirmaerne krydser Rubicon med det her. Det er første gang, at de er blevet enige om at arbejde sammen. Indtil nu har de taget hver deres initiativer, men de har haft mere karakter af lappeløsninger og spredt fægtning. Det her er et langt mere omfattende initiativ, som virkelig har potentiale til at løfte sikkerhedsniveauet, siger han.

Tilsammen dækker de 31 firmaer produktionen på 1000 fabrikker i Bangladesh ud af de 4000-5000 fabrikker, der skønnes at være. Og det er et flot antal at begynde med, siger Klaus Melvin Nielsen:

Et af de mærker, der er med, er Hennes&Mauritz, som formentlig er den største indkøber i Bangladesh. Det er i det hele taget firmaer med en stor volumen, der har skrevet under, og den praksis, der nu kommer hos deres leverandører, vil uundgåeligt smitte af på resten af branchen.

Det er bemærkelsesværdigt, at det stort set udelukkende er europæiske tøjfirmaer, der har skrevet under på handlingsplanen om bedre sikkerhed, mens kun to amerikanske virksomheder, PVH og Abercrombie & Fitch, har tilsluttet sig. Alle andre, herunder de største på markedet, Wal-Mart og Gap, har afvist aftalen, fordi den er juridisk bindende, og fordi den blandt andet stadfæster respekten for lokale fagforeninger. De siger, at de i stedet vil gennemføre deres egne sikkerhedsplaner, og at det i øvrigt også vil bringe hurtigere resultater.

Ingen danske firmaer har indtil videre underskrevet Bangladesh Brand og Sikkerhedsaftale, men aftalen er et af de centrale punkter i en ny partnerskabsaftale, som handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr (SF) og udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i dag håber at indgå med den danske beklædningsindustri. Aftalen lægger op til at forbedre forholdene i tekstilindustrien i Bangladesh ved at sætte ind på tre områder: arbejdernes rettigheder og sikkerhed, brugen af kemikalier i produktionen og åbenhed i leverandørleddet.

Den danske regering støtter også den globale aftale, men Pia Olsen Dyhr peger på, at det i sagens natur er op til de danske virksomheder selv at afgøre, om de vil tilslutte sig.

Principperne bag den internationale aftale: rigtige inspektioner, rigtige bygningsforbedringer og åbenhed om de fabrikker, der vurderes, er gode og bør inspirere de danske virksomheder til det, de gør på området, siger hun.

De bangladeshiske fagforeningers mulighed for at arbejde frit er et andet centralt element i partnerskabsaftalen.

Hvis arbejderne i Bangladesh får mulighed for frit at danne fagforeninger, der kan arbejde uhindret, vil de enkelte arbejdere på fabrikkerne have talerør og forhandlere på deres vegne. De vil have en ledelse, der kan handle. Det er ikke urealistisk at tro, at i hvert fald noget af katastrofen i Savar kunne have været undgået, hvis arbejderne på de virksomheder, der lå i fabrikken, havde haft valgte repræsentanter, som kunne handle hurtigt i deres interesse, siger Pia Olsen Dyhr.

Johnny Skovengaard, næstformand i fagforbundet 3F, der organiserer de danske beklædningsarbejdere, hilser regeringens initiativ til en partnerskabsaftale velkommen.

Han pointerer, at tøjeksporten betyder så meget i Bangladesh, at udlandet har gode chancer for at påvirke produktionsbetingelserne, hvis man vil:

Indtil nu har det været svært at være fagforening i Bangladesh. Hvis udenlandske regeringer og virksomheder kan presse de lokale politikere til at respektere det faglige arbejde, kan det gøre en stor forskel.