De kaldte den Fredens By, de omkring 100 shakere, der i slutningen af 1780erne grundlagde deres nye tilholdssted ved Pittsfield i Berkshires, nord for New York. Og selvom arealet siden er skrumpet til en tredjedel af det oprindelige, er der stadig masser af plads til idyl på de godt tre kvadratkilometer, som i dag rummer Hancock Shaker Village.
LÆS OGSÅ: En bæredygtig tærte
De sidste shakere forlod landsbyen i 1959, men vidste man ikke bedre, kunne man fristes til at tro, at de alle blot var taget på en af deres uhyre sjældne udflugter til verdenen, som shakerne kaldte det omgivende samfund, for lige om lidt at vende tilbage og skabe liv i de 20 små og store bygninger, som ligger spredt mellem marker og træer med Berkshires idylliske højdedrag i baggrunden.
I værkstederne ligger stole med benene opad og de karakteristiske flettede sæder kun halvt færdige. I det rummelige køkken i underetagen af det fælles beboelseshus ligger brød, græskar og andre grøntsager stablet op; tallerkener og glas står parat i de indbyggede skabe i spisesalen, og i de fælles soverum på anden og tredje etage er sengene sirligt redt med lyseblå tæpper og de hvide porcelænsnatpotter stillet frem.
Det er kun de små detaljer, der i dag afslører den usynlige skillelinje, der var mellem shakersamfundets kvinder og mænd. En kyse på en knage ved sengen. Et par bukser over en stol.
Men præcis som de enkle soverum på de øverste etager i den solide røde murstensbygning var delt i en kvinde- og mandeside, var spisestuen og kirkerummet det også. I den ene ende af det højloftede lyse rum sad søstrene. I den anden brødrene, bre-thens. De kunne se hinanden og tale sammen, men var ikke i fysisk kontakt. Bygningen bære præg af shakernes ønske om at adskille kønnene for bedre at kunne efterleve målet om cølibat.
Cølibatet var en af de grundpiller, som shakersamfundet hvilede på. Andre centrale elementer var race- og kønslighed, en kollektiv livsform, enkelhed og pacifisme. Sidstnævnte bragte shakerne med sig fra kvækerbevægelsen, som de oprindeligt var en del af.
Ambitionen med Hancock Shaker Village var som for de øvrige shakerbyer, der blev grundlagt i den periode i USA at indrette et idealsamfund så tæt i pagt med det, shakerne opfattede som Guds vilje, som muligt.
Således er landsbyen også et vidnesbyrd om 200 års forsøg på at skabe et nyt og mere perfekt samfund. Ikke en bygning er tilfældigt konstrueret eller placeret. Området emmer af harmoni og enkel skønhed og stærkt blik for praktiske og miljømæssige hensyn. En gennemgående detalje er for eksempel brugen af glas foroven i skillevægge, så der kunne komme dagslys ind, også i de inderste rum.
En af de mest spændende bygninger i landsbyen er den runde stald og lade, som man får øje på tværs over markerne, straks man træder gennem den overdækkede indgangsport til Fredens By. Stenstalden fra 1826 er blevet landsbyens vartegn på grund af sin unikke form og indretning, som endnu en gang understreger shakernes stræben efter at indrette sig så enkelt og rationelt som muligt. Staldens runde form gjorde det muligt for en mand at fodre 52 køer på en gang: køerne stod i grundplan med alle hoveder ind mod en foderplads i midten.
Her stod en af bønderne og fordelte hø eller andet foder til samtlige dyr på en gang. Høet blev opbevaret på loftet lige ovenover, og kokasserne forsvandt gennem faldlemme ned i kælderen, hvor gødningen kunne hentes frem, når markerne havde brug for den.
Der står ikke længere 52 malkekøer i stalden, men for at skabe den rette stemning og give et indtryk af forholdene, som de var for 100 år siden, da stedet stadig var i drift, er der både enkelte køer, heste, grise og får i landsbyen.
Shakersamfundene anses i dag for at være det mest succesfulde eksempel på en religiøs retning, der har eksisteret i USA. Den havde mellem fire og seks tusinde medlemmer fordelt på 18 samfund fra Maine til Kentucky, da bevægelsen var på sig højeste omkring 1840. I dag er kun shakersamfundet i Sabbathday Lake i Maine stadig aktivt.
Shakerne blev grundlagt af Moder Ann Lee, som forlod England i 1774 sammen med otte tilhængere, fordi det var blevet vanskeligt at praktisere deres tro i fred for den centrale kongemagt. I USA voksede gruppen hurtigt. De levede isoleret fra det omgivende samfund i store familier, hvor de overholdt cølibatet og brugte det meste at deres tid på at arbejde til ære for Gud. Det grundlæggende princip for deres tilværelse var at leve så enkelt som muligt, og denne enkelhed gik igen i deres arkitektur og håndværk.
Når de mødtes til gudstjeneste, blev Gud blandt andet æret gennem dans, hvor shakerne rystede i ekstase over hele kroppen, deraf navnet på bevægelsen to shake betyder at ryste.
Shakerne troede på Kristi anden genkomst og tusindårsriget. Og de troede på Moder Anns motto om at bruge hænderne til arbejde og hjertet til Gud.
Hancock var den tredje landsby, der blev grundlagt og havde 300 indbyggere, da der var flest. De var opdelt i seks familier. Når man går rundt på landsbyens område i dag, er det som at synke ned i en tidslomme, men en tidslomme, man hele tiden bliver revet ud af, fordi man bliver mindet om nutiden.
Det er især shakernes møbelarkitektur, der har sat blivende spor.
Shakerne rendyrkede nyklassicismen og havde strenge regler for indretning og farver. Deres opfattelse af skønhed udsprang af deres ideal om enkelhed og harmoni. Træet skulle tale for sig selv. Derfor blev deres møbler meget enkle og funktionelle uden overflødige dikkedarer og pynt.
Overalt i huse og værksteder ser man blandt andet, hvordan den berømte shakerstol med dens flettede sæde hænger på knagerækker med benene opad: Det skulle være nemt at holde gulvet ryddeligt, derfor var ryglæn og knager tilpasset hinanden, så stolen kunne komme op at hænge.
Den ovale shakeræske er et andet legendarisk eksempel på, hvordan form og materiale går op i en højere enhed, som fortsat er moderne.
Historikere mener, at det var industrialiseringen og overgangen fra landbrug til industrisamfund, der gjorde det af med shakerne. I takt med at landbrugets betydning og de små samfund svandt ind, blev det vanskeligere at opretholde et økonomisk grundlag, også selvom shakerne i stigende grad gik fra at være rent selvforsynende til også at sælge deres møbler og andre produkter til verdenen.
Dertil kom, at cølibatet gjorde shakerne afhængige af at forny sig gennem medlemmer udefra. Det tiltrak blandt andet enlige kvinder og mænd, som havde vanskeligt ved at klare sig i det unge land uden socialt netværk. Efterhånden som den amerikanske stat indførte et minimum af sociale ydelser og sikkerhed, blev shakerbevægelsen mindre attraktiv for denne type af medlemmer.
hancock shaker village
