Sorg og uro bliver nu til diagnoser

USAs psykiatriforening gør det muligt at stille endnu flere diagnoser blandt andet for sorg. Danske eksperter kalder det en glidebane

Den indflydelsesrige amerikanske psykiatriforening, American Psychiatric Association, har netop lanceret femte udgave af sin diagnosemanual, der fremover vil gøre det endnu lettere at blive diagnosticeret med psykiske sygdomme.
Den indflydelsesrige amerikanske psykiatriforening, American Psychiatric Association, har netop lanceret femte udgave af sin diagnosemanual, der fremover vil gøre det endnu lettere at blive diagnosticeret med psykiske sygdomme. . Foto: Jørgen True Denmark.

Sorg, angst og krudt i bagdelen. Sygdomme eller en del af det at være menneske? I den vestlige verden bliver stadig flere sindstilstande udråbt til at være psykiske lidelser. Og nu skubbes der yderligere til grænsen mellem det syge og det normale.

Den indflydelsesrige amerikanske psykiatriforening, American Psychiatric Association, har netop lanceret femte udgave af sin diagnosemanual, der fremover vil gøre det endnu lettere at blive diagnosticeret med psykiske sygdomme.

LÆS OGSÅ:Problematisk syggeliggørelse

Blandt andet sorg betragtes som en væsentlig depression, ligesom børn med hyppige hysteriske vredesudbrud kategoriseres som adfærdsforstyrrede. Tankegangen breder sig også til Danmark.

Vi har et helt andet dia-gnosesystem herhjemme, men der opstår et fælles sprog, som går på tværs af landes forskningsgrupper og klinikker, siger Thomas Middelboe, ledende overlæge på Rigshospitalet i København og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab.

Danske psykiatere, læger og sociologer mener, at der er tale om en glidebane i USA, som også smitter af herhjemme.

Antallet af danskere, der bliver behandlet for depression, stress og ADHD, er i forvejen i kraftig stigning.

Der er noget galt, når op mod halvdelen af os får stillet en psykisk diagnose i løbet af livet og op mod en fjerdedel i løbet af et år, sagde Svend Brinkmann, professor i psykologi fra Aalborg Universitet, for nylig i DR 2.

For eksempel går for mange mennesker til lægen for at få behandling,fordi de er hårdt ramt af sorg, og det skal man eksempelvis ikke have lægebehandling for, mener Thomas Middelboe.

Ifølge ham er der snarere behov for et nyt og mere præcist system til at udpege psykiske lidelser, ligesom man i højere grad bør se på, hvorfor samfundet skaber så stor efterspørgsel efter diagnoser og behandlinger. Han ønsker desuden mere fokus på konsekvenserne af diagnosticering for den enkelte, familien, arbejdsmarkedet og hele samfundet som sådan.

Behandling af såkaldte medicinsk uforklarede symptomer, herunder angst og afhængighed, koster i dag EU-landene omkring 500 milliarder euro om året, påpeger hjerneforsker Albert Gjedde fra Københavns Universitet. De pågældende diagnoser er ikke baseret på viden om hjernens tilstand, men på adfærd. På trods af den manglende viden formerer sindslidelserne sig med stormskridt, skrev han for nyligt i et nyhedsbrev fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi.

Sociolog Nanna Mik-Meyer, lektor i organisation ved CBS og medforfatter til bogen Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser, ser netop en fare for, at man skaber et samfund, der stræber efter det perfekte og udelukker forskelligheder.

Centrale menneskelige reaktioner bliver fjernet fra vores syn. Før kunne man i højere grad genkende en reaktion på en livskrise og tackle det, siger Nanna Mik-Meyer og fortsætter:

Lægevidenskaben overtager i stigende grad det religiøse domæne, der tidligere håndterede sindstilstande, de fleste støder på i løbet af et liv. I det biomedicinske samfund, der udvikler sig især i Vesten, bliver man i stedet potentielt sygeliggjort.

Sidste år blev 38.000 danskere behandlet for ADHD, hvilket er 15 gange så mange som i 2001. I denne uge lancerede socialminister Karen Hækkerup (S) en omfattende plan om at sætte tidligt ind over for børn, der måske er ved at udvikle psykiske forstyrrelser.

Liv&Sjæl side 14