Hellig Kors Kirke i København frasorterer på forhånd op mod en tredjedel af landets præster i sit jobopslag.
Menighedsrådet har nemlig gjort vielse af homoseksuelle til et decideret adgangskrav for en ny præst. Et krav, som cirka 30 procent af landets præster ifølge undersøgelser modsætter sig.
Kirken skriver i opslaget, at man forventer, at præsten vil gøre brug af ritualet for vielse af to af samme køn. Punktet er afgørende, fordi det fortæller noget grundlæggende om præsters teologi, mener Mikkel Gabriel Christoffersen, menighedsrådsformand i Blågårdens Sogn, som Hellig Kors Kirke tilhører:
Det betyder, at vi nok ikke vil vælge en, der ikke vil gøre brug af ritualet. Formuleringen er et forsøg på at klargøre, hvor vi står teologisk. Det er blevet sværere at definere sig ud fra traditionelle kirkeretninger, så vi har valgt formuleringen, fordi den indeholder et bestemt bibelsyn og en bestemt overbevisning om kristendommens essens. Det fundament arbejder vi ud fra, siger han.
Ifølge menighedsrådet er det afgørende i kristendommen, at Guds fællesskab med mennesker igennem Jesus går på tværs af de undertrykkende grænser, som vi har sat op for hinanden, forklarer Mikkel Gabriel Christoffersen:
Det skal sætte sig igennem i kirkens liv, og derfor mener vi, det er afgørende, at præster vil vie homoseksuelle i folkekirken.
Hellig Kors Kirke er ikke alene om at præsentere den slags krav i jobopslag. For eksempel vakte det vrede blandt sognepræster, da menighedsrådet i Nykøbing Sj. Kirke i 2011 ligeledes afviste ansøgere, der ikke ville velsigne homoseksuelle.
Det er problematisk, at kirker i stigende grad stiller så konkrete krav til ansøgerne, mener Præsteforeningens formand, sognepræst Per Bucholdt Andreasen. På baggrund af tidligere undersøgelser vurderer han, at cirka 30 procent af præsterne er imod kirkelig vielse af homoseksuelle.
Man skal passe på med at lave ekskluderende opslag. Der er generelt en tendens til, at de bliver mere detaljerede det har man kunnet konstatere over de seneste 10-15 år. Men menighederne bør være interesserede i at få så bredt et ansøgerfelt som muligt. Der kan være fremragende ansøgere, de ellers ikke ville komme i kontakt med. Skal man afstemme forventninger mellem præst og menighed, skal de først og fremmest udfoldes ved samtale, siger han.
LÆS OGSÅ: Præst: Evangelisk Luthersk efterlysning er en mageløs frækhed
Men det løb er kørt, lyder kritikken fra sognepræst Claus Thomas Nielsen, som var medlem af udvalget om vielse af homoseksuelle under daværende kirkeminister Birthe Rønne Hornbech (V).
Sådan vil det være fremover. Vielse af homoseksuelle er blevet en lakmusprøve på, om man hører til de rigtige eller forkerte. Det har vist sig meget tydeligt, at vores grundtvigske frihedstradition ikke gælder for alle. Præster, der praktiserer luthersk kristendom, får sværere og sværere ved at være ansat i folkekirken. Det er en indskrænkning af præsters frihed, siger han.
Folkekirken må leve med det vilkår, at sogne i dag specifikt søger præster, der vil vie homoseksuelle. Det mener Carsten Hjorth Pedersen, leder af Kristent Pædagogisk Institut og forfatter til bogen Respekt! Om åndsfrihed i dag om blandt andet åndsfrihed i folkekirken.
Men jeg ser samtidig klare ulemper ved sådan et stillingsopslag. Man burde gemme den slags ønsker til ansættelsessamtalerne. Hvad bliver det næste at man stiller krav til, hvilke prædikener præsten må holde?.
Biskop i Roskilde Stift Peter Fischer-Møller kan ikke se problemet: Det er tværtimod en fordel for ansøgeren at kende til menighedsrådets forventninger.
Hvis du kun skriver pæne, velfriserede opslag, som passer på os allesammen, er opslaget ikke nogen stor hjælp i forhold til at forberede sig på, hvad der er vigtigt i den stilling. Ja, man kan nogle gange synes, at opslag er skæve eller urealistiske, men på den anden side er det også en god advarsel til en præst, som har fuldstændig anderledes synspunkter, om, at det måske er et andet sted, vedkommende skal søge og dermed ikke spilde tiden på at søge en stilling, siger han og tilføjer:
Alle præster kan jo stadig søge stillingen og argumentere for deres sag.