Haarder vil styrke folkekirkens rolle i religionsfag

Carina Christensen, konservativ uddannelsesordfører og formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, er enig med ministeren i, at folkekirkens kristendom skal have en klar fortrinsstilling i kristendomsfaget.

– Jeg synes, Gil-Robles' kritik er misforstået. Det lyder som om, han tror, vi sætter en præst til at prædike i kristendomstimerne, men man skal huske, at der står i loven, at undervisningen ikke er forkyndende. Når kristendommen efter min opfattelse skal fylde mest, hænger det sammen med, at kristendommen har spillet en afgørende rolle for vor historie og kulturarv, siger hun.

Carina Christensen synes fortsat, at andre religioner skal inddrages på de ældste klassetrin, men hun ønsker, at folkeskolens kristendomsfag de første år koncentrere sig om at skabe et fundament af viden om kristendommen – også selvom elevernes eget udgangspunkt for eksempel kan være islam.

– Det er rigtigt, at der står i loven, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev. Men det må i denne sammenhæng betyde, at en elev, der skal leve og opholde sig i det danske samfund, skal indføres i den kultur, som har præget dette samfund, forklarer hun.

Modsat Bertel Haarder ønsker den konservative ordfører fritagelsesbestemmelsen for kristendomsfaget afskaffet. Årsagen er netop, at hun betragter kristendom som et vigtigt pensum, ingen elev i Danmark skal snydes for.

Bente Dahl, kirkeordfører og medlem af uddannelsesudvalget for Det Radikale Venstre, mener dog, at den danske regering bør overveje Gil-Robles kritik fremfor at afvise den blankt.

– Jeg er enig i, at kristendommen skal være det bærende element i undervisningen. Men man bør overveje, om man ikke på et tidligere klassetrin end i dag bør introducere de andre religioner og især islam, som jo er blevet mere fremtrædende på alle måder, siger Bente Dahl.

Stephanie Lagoutte er forsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun vurderer, at den danske regering sagtens kan skærpe kristendomsfagets kristne profil uden at få problemer med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller FN's Menneskerettighedskomité. Men hun påpeger, at det afgørende netop er, at eleven ikke er tvunget til at følge undervisningen, men har mulighed for fritagelse.

– Men som jeg læser Gil-Robles' kritik, handler det heller ikke om det rent juridiske aspekt, men en mere principiel overvejelse om nødvendigheden af at fastholde et kristendomsfag med fokus på det kristne. Der er i øjeblikket en tendens i flere europæiske lande til at bevæge kristendomsundervisning mere i retning af en bredere religionsundervisning. Hvis man vælger fortsat at lægge hovedvægten på én trosretning, må man overveje, hvor ekskluderende det kan virke på børn med baggrund i en anden trosretning. Og overveje, om det er nødvendigt og ønskeligt, siger Stephanie Lagoutte.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

rasmussen@kristeligt-dagblad.dk