Morten Mikkelsen, Morten Rasmussen |
18. januar 2006
Regeringen lader sig ikke påvirke af kritik fra Europarådet. Menneskerettighedsekspert opfordrer regeringen til at overveje, om den danske holdning kan virke ekskluderende uden dog at være i strid med konventionerne
Den danske regering har anslået en direkte konfrontationskurs med Europarådet i spørgsmålet om folkeskolens kristendomsundervisning.
For mens Europarådets menneskerettighedskommissær, Alvaro Gil-Robles, i går i Kristeligt Dagblad opfordrede den danske regering til at nedtone den folkekirkelige kristendom til fordel for andre religioners placering i undervisningen, er det undervisningsminister Bertel Haarders (V) ambition at skærpe fagets profil, så hovedvægten i undervisningen er på de bibelske fortællinger og folkekirkens kristendom.
– Jeg siger egentlig ikke andet end det, der står i folkeskoleloven. Og jeg forstår ikke, at Gil-Robles ikke er kommet til samme konklusion, men det tyder måske på, at han udtaler sig uden tilstrækkelig viden, siger Bertel Haarder.
Som begrundelse for sin afvisning af kritikken henviser han til den frihed, det danske uddannelsessystem giver i forhold til andre religioner, eksempelvis med offentligt tilskud til friskolerne.
– Vi giver de muslimske friskoler nogle vilkår, som man slet ikke kender i eksempelvis Frankrig og Spanien. Og jeg er helt enig i, at de andre religioner naturligvis skal indgå i undervisningen. Det er slet ikke til diskussion. Men at Gil-Robles kan sige, at vi risikerer at komme i strid med de europæiske værdier er altså udtryk for uvidenhed om det danske uddannelsessystem. Ja, jeg havde nær sagt fordomme, men jeg håber, at det skyldes manglende indsigt, siger Bertel Haarder.
Carina Christensen, konservativ uddannelsesordfører og formand for Folketingets Uddannelsesudvalg, er enig med ministeren i, at folkekirkens kristendom skal have en klar fortrinsstilling i kristendomsfaget.
– Jeg synes, Gil-Robles' kritik er misforstået. Det lyder som om, han tror, vi sætter en præst til at prædike i kristendomstimerne, men man skal huske, at der står i loven, at undervisningen ikke er forkyndende. Når kristendommen efter min opfattelse skal fylde mest, hænger det sammen med, at kristendommen har spillet en afgørende rolle for vor historie og kulturarv, siger hun.
Carina Christensen synes fortsat, at andre religioner skal inddrages på de ældste klassetrin, men hun ønsker, at folkeskolens kristendomsfag de første år koncentrere sig om at skabe et fundament af viden om kristendommen – også selvom elevernes eget udgangspunkt for eksempel kan være islam.
– Det er rigtigt, at der står i loven, at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elev. Men det må i denne sammenhæng betyde, at en elev, der skal leve og opholde sig i det danske samfund, skal indføres i den kultur, som har præget dette samfund, forklarer hun.
Modsat Bertel Haarder ønsker den konservative ordfører fritagelsesbestemmelsen for kristendomsfaget afskaffet. Årsagen er netop, at hun betragter kristendom som et vigtigt pensum, ingen elev i Danmark skal snydes for.
Bente Dahl, kirkeordfører og medlem af uddannelsesudvalget for Det Radikale Venstre, mener dog, at den danske regering bør overveje Gil-Robles kritik fremfor at afvise den blankt.
– Jeg er enig i, at kristendommen skal være det bærende element i undervisningen. Men man bør overveje, om man ikke på et tidligere klassetrin end i dag bør introducere de andre religioner og især islam, som jo er blevet mere fremtrædende på alle måder, siger Bente Dahl.
Stephanie Lagoutte er forsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun vurderer, at den danske regering sagtens kan skærpe kristendomsfagets kristne profil uden at få problemer med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller FN's Menneskerettighedskomité. Men hun påpeger, at det afgørende netop er, at eleven ikke er tvunget til at følge undervisningen, men har mulighed for fritagelse.
– Men som jeg læser Gil-Robles' kritik, handler det heller ikke om det rent juridiske aspekt, men en mere principiel overvejelse om nødvendigheden af at fastholde et kristendomsfag med fokus på det kristne. Der er i øjeblikket en tendens i flere europæiske lande til at bevæge kristendomsundervisning mere i retning af en bredere religionsundervisning. Hvis man vælger fortsat at lægge hovedvægten på én trosretning, må man overveje, hvor ekskluderende det kan virke på børn med baggrund i en anden trosretning. Og overveje, om det er nødvendigt og ønskeligt, siger Stephanie Lagoutte.
mikkelsen@kristeligt-dagblad.dkrasmussen@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad