For Keld Nissen er Fanø altid nær: Når jeg sidder i kystbanetoget/ ved jeg/ at færgen også sejler mellem Esbjerg og Fanø.
Digteren (født 1953) er kommet på øen, siden han var fire år. Han har aldrig været fastboende derovre. Men det har hans længsel. Samlingens digte beskriver naturen, set gennem kærligheden til den og på skiftende årstider. Nissen betragter det vinterlige hav, der slår ind på stranden, og overvejer, om sommerturisterne ved, at Fanø findes, når sommeren ikke gør det. I et andet digt møder vi ham lige efter solnedgang, da himlen i flammende orange kupler sig uendeligt over stranden og havet/ og man selv er som et lillebitte sandskorn mildt i alt det hele/ så er det man ved/ at Gud bor på Fanø.
LÆS OGSÅ: Kendte danskere fortæller om deres yndlingssted i landet
Men mennesker er der jo også. Og vi møder nogle af dem, i både nutid og fortid, begyndende om morgenen ved bagerdisken hos købmand Sørensen i Rindby: et muntert rids af overkommelig sprogforvirring.
Digtene er ikke alene en kærlighedserklæring til øen, men også til kvinden i poetens liv. Det er en kærlighed, der er uløseligt forbundet med hverdagen, hvad vi får en række eksempler på blandt andet dette: Jeg elsker dig/ fordi du spørger om vi skal køre langs stranden hjem fra/ Brugsen. Ømheden skrives ind i det tilsyneladende uanselige og gør det anseligt.
Nissen har begået kønne, stilfærdige og lune digte, som man læser sig glad i. Han er til stede i sine ord. De ledsagende tegninger af en lokal kunstner føjer sig harmonisk ind i helheden med deres følsomt gengivne glimt af landskaber, øde, som om Fanø ikke findes for turismen.
Bogen er forfatterens første efter hans debutroman, Fritaget for fremmøde, der kom helt tilbage i 1982.