Krisen har ændret sydeuropæernes syn på EU

Et flertal af borgerne i Sydeuropa mener, at Tysklands kansler Angela Merkel har dikteret den sparepolitik, der har ført til større nød og fattigdom

Kravene om nedskæringer rammer EUs popularitet i sydeuropa. På billedet - Portugisiske demonstranter kræver et stop for nedskæringer og regeringens afgang.
Kravene om nedskæringer rammer EUs popularitet i sydeuropa. På billedet - Portugisiske demonstranter kræver et stop for nedskæringer og regeringens afgang. Foto: Diogo Baptista Demotix Denmark.

Portugal, Italien, Grækenland og Spanien har det til fælles, at de er ramt af en gældskrise, der har ført til højere ledighed og større fattigdom.

Fælles er også, at befolkningerne har været varme tilhængere af mere Europa, men deres nærmest overstrømmende begejstring for EU har på få år ændret sig til en kølig indstilling. Meningsmålinger viser et gradvist men konstant tab af EU-tilhængere.

Forleden bragte det amerikanske PEW Research Center resultatet af en måling baseret på over 7000 interviews i 8 EU-lande, der viser, at opbakningen til EU er faldet 15 procentpoint i løbet af et år.

Ifølge PEW er kun 33 procent af grækerne nu tilhængere, og i lande som Spanien og Frankrig, hvor det for få år siden var svært at opdrive en EU-skeptiker, er der nu flere modstandere end tilhængere. Det seneste Eurobarometer fra slutningen af 2012 afslørede, at 81 procent af grækerne og 72 procent af spanierne ikke længere har tillid til, at EU kan løse krisen. Og samme Eurobarometer viste, at over en fjerdedel (28 procent) af italienerne og hele 37 procent af portugiserne mener, at deres lande ville klare sig bedre uden for EU.

Et bemærkelsesværdigt skred, der vækker bekymring hos politikerne, deriblandt den spanske socialistiske EU-parlamentariker Juan Fernando López Aguilar:

Europa er i en forfærdelig tilstand, den værste nogensinde, siger López Aguilar, der skyder skylden på den økonomiske politik, der dikteres fra Bruxelles.

Over for det spanske nyhedsbureau EFE advarer han om, at EU er i fare for at ødelægge sig selv, og mod den stigende xenofobi, populisme, nationalisme, antieuropæisme og eurofobi, som den stramme finanspolitik har medført.

LÆS OGSÅ:Sydeuropæere forsøger at spille sig ud af krisen

Eksempler på det er det græske nynazistiske parti Gyldent Daggry, der får større og større tilslutning, og det britiske selvstændighedsparti UKIP, der for nylig scorede på den stigende EU-modstand og fik omkring en fjerdedel af stemmerne ved lokalvalgene.

I Italien stemte lige så stor en del af vælgerne for nylig på Pepe Grillo, der er erklæret antipolitiker, og som senere nægtede at gå med i den regeringskoalition, der blev dannet efter to måneders tilløb.

I Spanien har den såkaldte 15. Maj Bevægelse netop fejret sin to-års-fødselsdag. I maj 2011 holdt tusinder af borgerne den centrale plads Puerta del Sol i Madrid belejret i en måned i protest mod nedskæringer og de traditionelle politikere. Bevægelsen, der var forløberen for Occupy Wall Street i USA, får stadig flere tilhængere i Spanien.

Også portugiserne er trætte af nedskæringer og smalhals. Der er ligefrem dannet en folkebevægelse, der kalder sig Vi vil blæse på trojkaen, og som protesterer mod de diktater fra EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og IMF, der har kastet landet ud i den værste krise i nyere tid. På lørdag ventes hundredtusinder at demonstrere mod trojkaen, EU og den borgerlige nedskærings- og sparepolitik.

Og det er netop denne sparepolitik, der er den væsentligste årsag til skredet i sydeuropæernes syn på EU. En nylig måling i det spanske dagblad El País viser, at 61 procent af spanierne mener, at Tysklands kansler Angela Merkel har dikteret den stramme sparekurs, som EU har pålagt Spanien og andre sydlige lande at føre, og som har resulteret i større nød og fattigdom.

I Grækenland mener hele 88 procent ifølge PEW-undersøgelsen, at Merkel og besparelser og nedskæringer har skylden for deres misere. Og sparekuren har kun gjort tingene værre, mener lederen af den græske venstrekoalition Syriza-USF, Alexis Tsipras.

Sparepolitikken har ikke kun ført til en økonomisk katastrofe, der kan sammenlignes med konsekvenserne af en krig. Den har også fejlet i sine mål, som var at stabilisere gælden og genskabe de internationale markeders tillid til Grækenlands økonomi, skrev han forleden i et indlæg i det spanske dagblad El País.