Tegningen er så antisemitisk, at den ville få Hitler og Himmler til at græde af glæde.
Så bastant er reaktionen fra rabbiner Abraham Cooper, dekan på et jødisk menneskerettighedscenter i USA, på, at den norske avis Dagbladet i tirsdags bragte en tegning, der ifølge flere kritikere afbilder omskæring som ritualmord.
Det skriver den israelske avis The Jerusalem Post. Flere udenlandske medier har taget historien op, og den amerikanske avis Algemeiner citerer Abraham Cooper for at opfordre Norges ledere til at tage offentligt afstand fra tegningen.
LÆS OGSÅ: "Ytringsfrihed er hævet over religion"
Tegningen forestiller et barn, der ligger skrigende på en briks. Bag barnet står en mand med sort skæg og hat, og til højre står en nydelig dame med en bloddryppende bog. Manden stikker en gaffel i hovedet på barnet, mens han læser højt fra en bog. Imens klippes barnets tæer af én for én. To politifolk bryder ind, hvortil damen svarer:
Mishandling? Nej, dette er tradition, en vigtig del af vores tro.
Hertil svarer politibetjentene:
Tro? Åh ja, så er det fint. Beklager afbrydelsen.
Billedet er af kritiske røster blevet udlagt som en rabbiner med en Torah og en trefork, der på grusom vis er i gang med at udføre det jødiske omskærelsesritual.
Det mener blandt andre den norske organisation Med Israel for Fred (MIFF):
Det er grund til at tro, at tegningen er en særskilt kommentar til det jødiske ritual med omskæring af drenge, skriver redaktør på MIFF Conrad Myrland.
LÆS OGSÅ: Lægeforeningen vil ikke have forbud mod omskæring
Præsidenten for the European Jewish Congress, Dr. Moshe Kantor, finder tegneserien så hadsk og antisemitisk, at den kan føre til voldshandlinger.
Vi er i gang med at undersøge, hvorvidt det juridisk set konstituerer en tilskyndelse til hadforbrydelser og dermed kræver retslig indblanding. Denne tegneserie har sat et kryds ved alle de store historiske antisemitiske temaer, der op gennem historien har ført til angreb og endda massemord på jøder. Grunden til, at vi har love imod had, er, fordi det moderne samfund forstår sammenhængen mellem provokationer og vold, siger han til den israelske avis Haaretz.
Lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, Sune Lægaard, har forsket i religionsfrihed og ytringsfrihed, og han mener ikke, at det er berettiget at læse antisemitisme ind i tegningen:
Det, som tegningen umiddelbart siger, er, at religiøse praksisser ikke skal fritages for regulering eller forbud. Der er en mand med et skæg, men de har ikke nogen næser, som ellers er en klassisk antisemitisk stereotyp af jøder. Selv om tegningen er meget drabelig, så er den ikke i sig selv antisemitisk. Det er en tolkning, man lægger ned over tegningen, siger han.
Selv om tegningen ikke i sig selv er antisemitisk, betyder det dog ikke, at tegneren har været uvidende om, hvilken modtagelse der har været i vente.
LÆS OGSÅ: Mere antisemitisme i verden
Tegneren har jo godt vidst, at den kan udlægges antisemitisk. Spørgsmålet er, om det, at han formentlig godt har vidst at folk vil læse den kritik ind, gør, at han ikke måtte tegne den her tegning, eller om avisen ikke måtte bringe den, siger Sune Lægaard.
At tegningen er blevet bragt, mener han, kan ses som led i en tendens, hvor man bevæger sig væk fra en forskelsbehandling, der historisk set har været nem at forstå.
Efter holocaust har der af god grund været et ret stort forbehold for at tale grimt om jøder. Det har man blandt andet kunnet se ved, at folk, der mener, at tonen overfor muslimer er for hård, foreslår, at man udskifter muslim med jøde for at teste, hvordan udsagnet så virker. Et af svarene på den manøvre har været: jamen så må vi jo behandle dem lige! Hvis noget er kritisabelt, skal det kritiseres -ligegyldigt om det er muslimer eller jøder, der gør det, siger han.
Manden bag tegneserien, Tomas Drefvelin, har i en mail henvendt sig til den norske organisation Med Israel for Fred, hvori han afviser, at tegneserien afbilder jøder:
Jeg gav personerne i tegneserien hatte og manden skæg, fordi dette giver dem et mere religiøst præg. () Jeg har med vilje undladt at navngive nogen hellig bog, og gaflen, som opfattes som en trefork, er faktisk bare en gaffel, skriver han.
Tomas Drefvelin understreger endvidere tegneseriens brede sigte i et interview i Dagbladet:
Nogen læser ting ind i tegningen, som jeg ikke har tegnet eller udtrykt. Jeg prøvede at lave en parodi på religion - men det er ikke én speciel eller en specifik religion eller et specifikt folkeslag, jeg har tegnet, det er hverken et drengebarn eller et pigebarn, bare et barn, siger han til Dagbladet og understreger, at jødehad er forkasteligt.
Også chefredaktør for Dagbladet, John Arne Markussen, afviser, at tegneserien krænker en specifik gruppe. Han peger tværtimod på politibetjentene som det centrale:
Pointen i tegningen, sådan som vi ser det, er jo politibetjenten og hans udsagn om, at hvis man ved handlinger henviser til religion eller tradition, så kan man slippe omkring med meget. Jeg opfatter som sagt ikke, at tegneren har til hensigt at gå til angreb på nogen speciel religion eller specielle personer. Antisemitisme er helt forkastelig for Dagbladet, og sådan er det også for tegneren, siger redaktør John Arne Markussen.