Arkæologer skal sikre vores religiøse fortid

Der er stigende fokus på danskernes før-kristne religionshistorie blandt arkæologer. Og i dag lancerer Kulturstyrelsen en hjælpepakke, der skal medvirke til sikring af kultpladser

Der findes formentlig tusindvis af kranier og skeletter i offerlunden ved Alken Enge. De kan være nøglen til at forstå de før-kristne ritualer omkring tiden for Jesu fødsel. Her ses en menneskekæbe fundet på stedet. –
Der findes formentlig tusindvis af kranier og skeletter i offerlunden ved Alken Enge. De kan være nøglen til at forstå de før-kristne ritualer omkring tiden for Jesu fødsel. Her ses en menneskekæbe fundet på stedet. –. Foto: Skanderborg Museum.

Jorden er bogstaveligt talt fuld af gode historier, der risikerer at gå tabt, fordi de enten ligger begravet på dyrkede marker, i strømfyldt farvand eller belastes af tunge maskiner. Med andre ord er en del af fremtidens fortidsfund i fare.

Derfor lancerer Kulturstyrelsen i dag en hjælpepakke på tre millioner kroner, der i første omgang skal gå til at udgrave 12 truede fortidsminder. Og det er ikke tilfældigt, at indsatsen især retter sig mod fortidsminder, der kan gøre arkæologerne klogere på danskernes før-kristne religionshistorie, fortæller arkæolog Anne Jørgensen fra Kulturstyrelsen.

Der har tidligere været en tendens i arkæologien til at fokusere på bygninger og krige, men nu er det for alvor danskernes kultiske historie, der optager arkæologerne. Der bliver forsket intenst i det område på flere af landets museer, men også af udenlandske arkæologer. For danskernes kultiske historie har stor interesse på verdensplan, siger Anne Jørgensen.

Hun peger på, at det blandt andet er fundet af en af verdens største offerlunde fra omkring Jesu fødsel ved Alken Enge i Østjylland, der har givet arkæologerne blod på tanden. Her har man foreløbig fundet skeletterne af 200 unge mænd, men der ligger angiveligt flere tusinde skeletter i offerlunden. Og det afslører, at vold tilsyneladende var en vigtigere del af danskerenes tidlige kulthistorie end hidtil antaget, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Skattejagt med metaldetektor er blevet en folkesport

Det er makabre fund, der er lavet. Skeletterne er fulde af rovdyrbid og skilt fra hinanden, så det tyder på, at ofrene ikke er blevet efterladt i ét stykke.

Arkæolog ved Skanderborg Museum Ejvind Hertz har selv været med til at udgrave den sø, som de mange skeletter er fundet i.

Når der er dyrebid i knoglerne, kunne det tyde på, at der har været et stort slag i området, og at man først har samlet knoglerne ind senere for at ofre dem. Det minder en del om de keltiske ofringer, vi kender fra de romerske kilder. Og det er spændende. For vi ved ikke ret meget om danskernes ritualer og religionsdyrkelser før år 400 efter Kristus, som troen på den nordiske mytologi kan spores tilbage til, siger Ejvind Hertz.

På Jesu tid lå Romerriget kun 150 kilometer fra den nuværende danske grænse, så de romerske kilder kan meget vel også have relevans for den danske oldtid, påpeger Anne Jørgensen:

Fra de gamle romerske kilder ved vi, at der fandtes offerlunde, så det kan være, at den danske religionshistorie skal skrives om. Og det er derfor helt afgørende, at vi gør, hvad vi kan for at bevare de fortidsminder, der kan give os ny viden på det område, siger hun og fortsætter:

Vi går efter, at ting skal blive i jorden af hensyn til både fremtidig videnskab og de ofre, der ligger der.

Offerlunden ved Alken Enge er truet af erosion, men en del af Kulturstyrelsens hjælpepakke skal gå til arkæologiske undersøgelser ved den. Det har Det arkæologiske Råd, der har udpeget de 12 projekter, besluttet.

Og det glæder Ejvind Hertz:

Som regel skal man være glad, hvis man som arkæolog bare kan finde en knogle. Her er en hel sø fuld ad velbevarede knogler og kranier. Det kommer til at tage tid at undersøge, og vi må endnu være forsigtige med at tolke fundene, der er undersøgt, når der ligger så mange menneskerester tilbage i søen. Men det er en helt fantastisk mulighed for at komme tættere på oldtidens danskere og deres ritualer og religionsdyrkelse, siger han.

Kulturstyrelsens indsats omfatter derudover en gravhøj og urnegrave, to skattefundspladser, en befæstet lokalitet (Sarup-anlæg), fire stormandsresidenser, en rig detektorfundslokalitet og en undervandsboplads. Flere projekter står i kø, men det bliver umuligt at redde alle fortidsminder. Ifølge Anne Jørgensen har arkæologerne kendskab til mindst 1348 gode udgravningslokaliteter i landet.