På trods af heftig politisk debat og på trods af at have 60 år på bagen siden seneste opdatering, er Danmarks Riges Grundlov fortsat et urokkeligt monument i det danske samfund.
Sådan er status for Grundloven anno 2013, når kalenderen på onsdag viser den 5. juni og grundlovsdag, præcis 60 år efter den seneste grundlovsrevision i 1953.
De seneste år har debatten ellers blusset om en ny grundlovsrevision særligt med udgangspunkt i om den danske stat og folkekirken bør løsrives fra hinanden men trods debatten og trods en stadigt større lovmæssig indflydelse fra EU er Grundloven fortsat den toneangivende rettesnor i det danske samfund, vurderer flere eksperter. Heriblandt professor Ove Kaj Pedersen fra CBS Handelshøjskolen i København, som har skrevet flere forskningsartikler om Grundlovens betydning for den danske stat.
LÆS OGSÅ: Grundloven inddrog de unge i demokratiet
Grundloven har i dag større betydning end tidligere, fordi den sætter rammerne for den EU-lovgivning, som vi kommer under stadig større påvirkning af. Når EU-lovgivningen tiltager i omfang, tiltager Grundlovens betydning.
Grundloven er derfor på ingen måde ved at blive overflødig, men den trænger bestemt til en revision, mener Ove Kaj Pedersen. For Grundloven er den yderste fortolkningsramme af lovgivningen, og i takt med at virkeligheden arbejder sig væk fra den tid, loven er skrevet i, bliver Grundloven yderligere forældet.
Grundloven er som lov utidssvarende, blandt andet i hele spørgsmålet om Dronningens eller Kongens betydning, men intet tyder på en revision, for det er der ikke politisk stemning for. For det første giver Grundlovens vide rammer plads til politisk ageren, og for det andet mener mange politikere ikke, at det er ulejligheden værd med en revision, fordi 45 procent af befolkningen altid er imod enhver forandring og derfor vil stemme nej.
Grundlovens vide rammer er også i Jens Elo Rytters optik et springende punkt for ikke at pille ved loven, som den ser ud i dag. Men juraprofessoren fra Københavns Universitet pointerer, at Grundloven i dag på ingen måde giver et retvisende billede af, hvem der leder det danske samfund, og hvordan beslutningerne træffes.
Grundloven er et fleksibelt redskab for det politiske system, men vi har bevæget os ganske langt væk fra, at Grundloven udstikker samfundets retningslinjer. Den giver kun den halve sandhed.
LÆS OGSÅ: Top 5: Danmarks største grundlovsproblemer
Med det mener Jens Elo Rytter, at en betragtelig del af den lovgivning, vi indordner os under, vedtages i EU-hovedkvarteret i Bruxelles eller i Strasbourg.
På menneskerettighedsområdet daterer mange af de rettigheder, som er beskrevet i Grundloven, sig helt tilbage til 1849 og er derfor utilstrækkelige. Men på trods af det synes mange politikere, at Grundlovens fleksibilitet er glimrende, og det er nok derfor, vi har haft så få grundlovsændringer de seneste 60 år, siger han.
I S-SF-R-regeringens egen grundlov, regeringsgrundlaget fra 2011, lægges der op til en diskussion af indholdet i Grundloven med udgangspunkt i en ny grundlovskommission. De Radikale har tidligere præsenteret et udkast til en revideret udgave.
Det er en høj prioritet at få indskrevet og styrket konventionerne om menneskerettighederne. Desuden bør man øge udlandsdanskeres mulighed for at stemme til folketingsvalg, og så er det vel på tide at få ordene demokrati og folkestyre ind i Grundloven, siger Zenia Stampe, De Radikales ordfører vedrørende Grundloven.
De Konservatives Tom Behnke ser dog intet behov for en modernisering.
Grundloven er en frihedslov, som har virket siden 1953 og principielt i over 150 år. Det er borgernes værn mod staten, og det skal den blive ved med at være.