Danmark får sin første muslimske efterskole

Mange danske efterskoler hviler på et kristent grundlag. Nu kommer den første muslimske efterskole, hvor både faste og bøn vil være en integreret del af institutionen

I 2014 åbner Danmarks første muslimske efterskole. Modelfoto.
I 2014 åbner Danmarks første muslimske efterskole. Modelfoto. Foto: Iris.

Danmarks første efterskole blev grundlagt i 1879. 135 år senere ser den første muslimske efterskole dagens lys. Det sker, når Mina Hindholm Efterskole i Fuglebjerg ved Næstved slår dørene op i august 2014.

Efterskolen vil blive drevet ud fra et muslimsk menneske og livssyn, og det vil derfor være muligt for eleverne at faste i forbindelse med ramadanen og bede fem gange om dagen. Det er dog ikke et krav, understreger efterskolebestyrelsens formand, Betül Karakaya:

LÆS OGSÅ: Flere efterskolepladser til indvandrere

På alle efterskoler skal der være plads til alle elever, så alle har lov til frit at vælge, hvordan de ønsker at praktisere deres religion. Selv om efterskolen er baseret på et muslimsk værdigrundlag, er der plads til ikke-muslimer. Vi sørger blot for, at der er forståelse for de muslimske praksisser og plads til det i hverdagen, så man ikke føler, at man skal forsvare sig selv hele tiden, siger hun.

Efterskolens kalender vil følge de kristne helligdage, men i forbindelse med to af de vigtigste muslimske højtider, ramadanen og offerfesten, vil der være mulighed for at tage en til to fridage.

Betül Karakaya arbejder til daglig som læge på Herlev hospital, og hun håber, at initiativet kan få flere unge med indvandrerbaggrund til at åbne øjnene for det positive ved efterskolelivet:

LÆS OGSÅ: Indvandrerdrenge skal uddannes ud af kriminalitet

Der er mange indvandrere, der ikke kender til efterskoleformen, så der er nogle tabuer der skal brydes. Nogle er tilbageholdende, fordi eleverne skal sove der, men når først vi forklarer, hvad det går ud på, er de meget positive, forklarer hun.

Selv om efterskolen er oprettet med henblik på at gøre opmærksom på efterskolefænomenet blandt indvandrere med muslimsk baggrund, er skolen åben for alle uanset religiøsitet. Det betyder dog ikke, at alle kan komme ind:

Vi kommer til at satse på høj faglighed, så eleverne skal have en vis standard for at komme ind, siger Betül Karakaya.

Det er DIKEV-fonden, som er et islamisk kultur- og undervisningscenter i Danmark, der har opkøbt den tidligere konkursramte Hindholm Efterskole for 12 millioner kroner. Fonden har tidligere støttet fire privatskoler, og planerne om at skabe en efterskole med muslimske værdier har været undervejs længe.

Som det ser ud nu, går der kun 500 elever med flygtninge- eller indvandrerbaggrund på de danske efterskoler, og derfor hilser formand for efterskoleforeningen, Troels Borring, initiativet velkomment:

Vi har brug for, at netop også den del af vores medborgere tager et initiativ af den her karakter. Det at få unge med anden etnisk baggrund til at blive dus med efterskoletanken, det er rigtigt godt, udtaler han i dag til DR Sjælland.

Flere interesserede er allerede skrevet op til efterskolen, men den officielle tilmelding starter først, når de sidste formalia er overstået. På sigt ønsker Mina Hindholm Efterskole at huse i alt 90 elever ligeligt fordelt på køn, men ved opstarten til næste sommer satser de til en start på 45 elever.