Når praktiserende læge Lars Gehlert Johansen taler med patienter i sin lægepraksis i Rødding i Sønderjylland, popper der hele tiden små vinduer op på computerskærmen. Her kan han indtaste oplysninger om patientens behandling og løbende få vejledning om den rette medicindosering. Disse data sendes så videre til en stor central database. På den måde samles oplysninger fra lægekonsultationer i hele Danmark.
Står det til regionerne, skal lægehuset i Rødding i fremtiden levere data til regionen, som på den måde kan måle, hvad der foregår i det enkelte lægehus. Det er en udvikling, der bekymrer den 62-årige læge, som er formand for Dansk Selskab for Almenmedicin. Han betragter de voksende krav om dokumentation som et tegn på, at det offentlige vil detailstyre hverdagen i lægekonsulationen langt mere indgående end hidtil og også som et udtryk for såkaldt New Public Management, det forkætrede begreb, der siden 1980erne er blevet brugt til at effektivisere den offentlige sektor. Ikke at han selv forsager dokumentation. Lægehuset i Rødding er blevet akkrediteret og har dermed papir på, at klinikken lever op til de nyeste kvalitetsstandarder.
Selvfølgelig skal skatteborgerne vide, hvad pengene går til. Men den centrale styring, der lægges op til, udspringer af tankegangen hos jurister og økonomer inde på Slotsholmen. De kender ikke dagligdagen i en klinik. Jeg har ikke spor imod kvalitetsudvikling, men det skal ske i et ligeværdigt samarbejde med lægerne. I regeringens forslag får vi ikke indflydelse på, hvordan målingerne skal foregå, siger Lars Gehlert Johansen.
Han henviser samtidig til, at han har mange patientsamtaler om depressioner, samlivsproblemer og livskriser, der ikke kan tastes ind på et skema, og fremhæver, at kontrolskemaer tager tiden fra patienterne.
Det, der driver mig som læge, er en passion for patienterne og behandlingen. Men det dræner energien og lidenskaben, hvis vi skal følge nogle centrale systemer, som ikke giver mening i hverdagen, lyder det fra Lars Gehlert Johansen.
Uanset holdning til den aktuelle lægekonflikt har lægen fra Rødding en pointe, mener professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet, der forsker i offentlig forvaltning og står bag et netværk af 30 forvaltningsforskere, som er stærkt kritiske over for hele idéen om New Public Management.
Netværket har udgivet et oplæg, hvor de anbefaler stat og kommuner at gå nye veje, så der i stedet for unødig kontrol satses på at slippe medarbejderne fri og vise dem tillid. Desuden mener forskerne, at den økonomisk trængte velfærdsstat kan forbedres, hvis borgere og frivillige i langt højere grad inddrages i udviklingen af nye løsninger.
Jacob Torfing forklarer, at New Public Mangement-begrebet opstod i 1980erne, hvor især konservative politikere som for eksempel Margaret Thatcher var fortalere for, at den offentlige sektor kunne blive mere effektiv ved at lære af det private erhvervsliv. Det skulle ske ved at skabe mere konkurrence mellem offentlige og private virksomheder gennem udlicitering af områder som ældrepleje, transport og rengøring til private.
Andet kapitel af New Public Management handlede om at måle resultaterne af indsatsen på for eksempel sygehuse og skoler. Idéen var, at systemet og de ansatte gennem de mange resultatmålinger kunne blive mere effektive.
Da det offentlige havde udtømt mulighederne for at høste gevinst ad den vej, opstod den tredje bølge af New Public Management. Den handlede om, at for eksempel sygehuse skulle lave bestemte standardiserede patientforløb inspireret af arbejdsgange i bil-industrien.
Mulighederne for at forbedre driften ved de første tre metoder er udtømte. Derfor har det offentlige nu indledt et fjerde kapitel af New Public Management, som handler om at få de ansatte gjort billigere og mere effektive i drift. Der skal være færre fagforeningsregler, der gør offentligt ansatte ufleksible og dyre, forklarer Jacob Torfing og henviser til, at lærerkonflikten og nu også lægekonflikten kan ses som det offentliges forsøg på at gøre op med velerhvervede rettigheder.
LÆS OGSÅ: Kommuner gør op med kontrol-tyranni
Selvom New Public Management helt berettiget har fokuseret på en mere effektiv offentlig sektor, har metoden ifølge Jacob Torfing også en bagside. De mange måle- og kontrolsystemer har en tendens til at svulme op og blive meget dyre. Samtidig viser undersøgelser, at for meget kontrol svækker de ansattes motivation og lysten til at gøre en ekstra indsats. Især hvis kontrolmålingerne virker meningsløse. Jacob Torfing sammenligner de ansattes situation med en gruppe søløver.
Søløver kan af naturen godt lide at lege. Hvis man vænner søløver til, at de skal have en sild for at lege, så vil de til sidst kun lege, når de får en sild. Undersøgelser viser, at når måle- og tælleregimer er drevet for vidt, så går det ud over de ansattes motivation. Man taler om, at der er en særlig offentlig service-motivation, der driver for eksempel lærere og sygeplejersker. De er i faget, fordi de gerne vil gøre noget godt for andre. Omvendt viser undersøgelser, at resultatmålinger kan være en god ting, hvis de ansatte oplever, at målinger understøtter deres arbejde, lyder det fra Jacob Torfing.
Jacob Torfing har selv lavet undersøgelser i Region Hovedstaden, hvor de ansatte i psykiatrien blev målt på ikke færre end 361 præstationsmål.
Der måles typisk på ventelister, antallet af operationer og antallet af patienter. Men målingerne kan ikke vise, om patienterne bliver sunde og lykkelige, siger Jacob Torfing og fortsætter:
Finansministeriet mener, at New Public Management er vejen frem, mens kommuner og regioner i stigende grad gør op med metoden.
Professoren fra Roskilde Universitet advarer dog samtidig mod at have blind tillid til de ansatte:
Der er eksempler på, at professioner skaffer sig egne fordele og måske ikke yder det, de kunne. Vi skal have mere tillidsbaseret ledelse, men vi skal også insistere på, at tillid skaber ansvar. Og det betyder, at medarbejderne så skal stå på mål for, om de leverer en god indsats.
Carsten Greve, der er professor i offentlig ledelse og styring ved Copenhagen Business School, advarer også mod at tro, at skoler, lægehuse og hospitaler kan vende tilbage til et nirvana helt uden kontrolmålinger:
Både borgere og politikere vil gerne vide, om der kommer mere sygdomsbekæmpelse og bedre undervisning ud af vores skattepenge. I lyset af finanskrisen er den tendens kommet for at blive. Men det er vigtigt, at ledelsen er god til at kommunikere ud, hvad målingerne skal bruges til. Det er bedre end at tænke sig tilbage til et nirvana uden regler og kontrolsystemer. Selvfølgelig er der nogle gange regler, som er gået for vidt. Men vi må samtidig huske, at mange af kravene om dokumentation skyldes, at politikere og borgere ønsker en vis gennemsigtighed i samfundet.