Tidehverv nærmer sig katolikker

Tidehvervsforhold til den katolske kirke er blødt op, siger eksperter

Den tidligere pave Benedikts polemik med muslimer over hans tale i Regensburg i 2006 har bevirket, at Tidehverv og den katolske kirke har fået en fælles sag i islamkritikken. På billedet ses den tidligere pave Benedikt og pave Frans i Castel Gandolfo
Den tidligere pave Benedikts polemik med muslimer over hans tale i Regensburg i 2006 har bevirket, at Tidehverv og den katolske kirke har fået en fælles sag i islamkritikken. På billedet ses den tidligere pave Benedikt og pave Frans i Castel Gandolfo. Foto: Agenzia Sintesi Denmark.

Den teologiske bevægelse Tidehverv forbindes primært med en ærkeluthersk teologi, nationalkonservative værdier og medlemmer af Dansk Folkeparti, især Jesper Langballe og Søren Krarup. Spørgsmålet er nu, om den også skal forbindes med katolicismen.

I hvert fald lyder det fra både medlemmer og iagttagere, at Tidehvervs tidligere svære forhold til den katolske kirke er blødt op gennem de seneste 10 år, og at den danske bevægelse nu ligefrem gør tilnærmelser til katolicismen.

LÆS OGSÅ: Er Tidehverv blevet katolsk?

Påstanden kommer blandt andet fra tidligere tidehvervsskribent Thomas Reinholdt Rasmussen og forfatter til en bog om Tidehvervs historie, Mette Kathrine Grosbøll. Begge ser den tidligere pave Joseph Ratzingers polemik med muslimer over hans tale i Regensburg i 2006 som en af årsagerne, fordi Tidehverv og den katolske kirke derved fik en fælles sag i islamkritikken.

I den katolske kirke har Tidehverv dog ikke kun fundet en allieret i kampen mod islam, men også mod moderne familie- og samlivsstrukturer, siger lektor på Menighedsfaktultet i Aarhus Kurt E. Larsen.

Den katolske kirke har markeret sig stærkt som fortaler for det traditionelle ægteskab og er dermed ligesom Tidehverv kritisk over for folkekirkens vielsesritual for homoseksuelle par.

LÆS OGSÅ: Tidehverv og missionsfolkene: Gamle fjender har fundet hinanden

Selvom Tidehverv fortsat er imod idéen om et pavedømme og andre dele af katolsk teologi, er der ifølge Kurt E. Larsen kommet flere lighedspunkter, der gør, at fronterne mellem de to ikke er så skarpe længere. En grund er dog også, at den katolske kirke har nærmet sig luthersk lære.

For omkring 10 år siden mødtes højtstående teologer fra Det Lutherske Verdensforbund og fra den katolske kirke for at diskutere læren om frelse af nåde. Her viste det sig, at den katolske kirke har fået en langt større forståelse for nåde, som også Tidehverv altid har stort fokus på, siger han.

Agnethe Raahauge, redaktør for bladet Tidehverv, mener dog ikke, at man kan tale om en tidehvervsk tilnærmelse til katolicismen.

Der er vel nærmest tale om, at flere foredragsholdere og skribenter de seneste år har påpeget, at i mødet med islam kommer det til at stå mere klart, at vi sammen med blandt andre katolikkerne er en del af kristenheden.