For at bekæmpe fattigdommen i Danmark er der nødt til at være et værktøj til at måle antallet af fattige med.
Sådan lyder begrundelsen fra socialminister Karen Hækkerup (S) for den nationale fattigdomsgrænse, som en regeringsnedsat arbejdsgruppe i går offentliggjorde. Ifølge den nye fattigdomsgrænse var 42.200 danskere fattige i 2010 i modsætning til 16.200 fattige i 1999.
Vi skal sørge for, at alle har lige muligheder i Danmark, og når vi kender årsagerne til, hvorfor nogle havner i fattigdom, kan vi bedre målrette samfundets tilbud til dem, siger ministeren.
Den nye fattigdomsgrænse måles ud fra samfundets medianindkomst det beløb, som de to halvdele af den danske befolkning tjener mere og mindre end. Personer, som tre år i træk har en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten, betegnes som fattige. Det betyder lige nu, at man er fattig, hvis man årligt har tjent mindre end 103.200 kroner efter skat tre år i træk. Studerende eller familier med studerende regnes ikke med.
Dermed er grænsen næsten identisk med den fattigdomsgrænse, Kristeligt Dagblad lancerede i december 2009. Dengang viste Kristeligt Dagblads opgørelse, at 43.000 danskere var fattige. Et antal, som altså var snublende nær de 42.200 for det efterfølgende år, som regeringens arbejdsgruppe fremlagde i går.
Blandt de 42.200 danskere ville den så omtalte Fattig-Carina eneforsøger på kontanthjælp ikke indgå, og den gennemsnitlige folkepensionist falder heller ikke for grænsen. Det gør til gengæld en stor gruppe indvandrere, langtidsledige, ufaglærte og enlige uden børn, forklarede Torben M. Andersen, økonomiprofessor og formand for ekspertgruppen.
Organisationer som Rådet for Socialt Udsatte, Frelsens Hær, Børnerådet og Red Barnet udtrykte i går glæde over fattigdomsgrænsen, men Venstre er stærkt skeptisk.
For fattige danskere har grænsen ingen betydning. Det er absurd at sige, at den skal bruges til at følge udviklingen, for humlen er, hvad der skal gøres for dem, som faktisk er fattige. Har regeringen tænkt sig at hæve kontanthjælpen? Hvad er konsekvenserne? Det melder historien intet om, siger socialordfører Eyvind Vesselbo (V).