Af Villy Søgaard |
16. januar 2006
INTELLIGENT DESIGN: Offentligheden bør oplyses om, at ikke alt, hvad der kalder sig videnskab, er det
Blot en enkelt kommentar til Søren Harslund. T.H. Huxley (1825-1895), som citeres for at have savnet palæontologisk evidens, var faktisk en ivrig fortaler for Darwins udviklingslære trods de sparsomme fund, man på dette tidspunkt havde gjort. Han skal, efter at have læst "Arternes Oprindelse", have udbrudt: "Hvor ekstremt tåbeligt ikke at have tænkt på det!"
Huxley havde selvsagt ingen forudsætninger for at foruddiskontere genetikken og molekylærbiologien. Søren Harslund citerer også A.S. Romer, som døde i 1973. Romer var palæontolog og specialist i komparativ anatomi. Han bidrog meget til forståelsen af leddyrenes evolution. Genetikeren Dobzhansky (død 1975) mente ikke, at noget som helst i biologien gav mening, undtagen i evolutionens lys. De tre afdøde herrer ville næppe være begejstrede for nu at blive taget til indtægt for det stik modsatte synspunkt.
De fleste mutationer er ganske rigtigt skadelige. Når evolutionsprocessen alligevel kan fortsætte op ad bakken, skyldes det, at skadelige mutationer ofte medfører ringere overlevelses- og formeringschancer.
Søren Harslund har ret i, at offentligheden og skolebørnene skal informeres om intelligent design. Offentligheden bør også oplyses om, at ikke alt, hvad der kalder sig videnskab, er det. Der er et ganske lukrativt marked for pseudovidenskab på dette felt. Som lægmand kan man have svært ved at se igennem den vidensfernis hos for eksempel en William Dembski. Det er derfor en god ide at se på, hvem der publicerer i anerkendte tidsskrifter med "blinde" referenter, som ikke på forhånd kender forfatteren. Så skilles det meste af klinten i reglen fra hveden.
Villy Søgaard,
lektor ved SDU,
Tørresager 3,
Ribe