Helhedsskolen har glemt konfirmandundervisningen

Kristendommens status i landet svækkes yderligere med helhedsskolen, mener sognepræst

Lidt religion er altid bedre end ingen religion, mener Leif Asmark Jensen.
Lidt religion er altid bedre end ingen religion, mener Leif Asmark Jensen. Foto: Leif Tuxen.

STEEN JOHNSSON AGGER, viceskoleleder, spørger i et læserbrev her i Kristeligt Dagblad den 11. juni, hvorvidt nogle i gejstlige kredse har forholdt sig til, at heldagsskolens heldagskoncept helt har tænkt konfirmandundervisningen ud af skoletiden og det gælder jo i endnu højere grad minikonfirmander. Jeg takker for spørgsmålet, da det giver mig anledning til at svare følgende:

Ja, det er der nogen, der har tænkt over. Skolerne prøver jo hele tiden at følge med og være på forkant af, hvad der vil kunne komme også til dem. Så mange skoler er allerede begyndt at opgradere skoledagenes længde.

I de senere år har der mange steder bredt sig det fænomen, der hedder konfirmandundervisning på hele dage. Mange præster synes at foretrække denne undervisningsform. Den har dog flere svagheder, blandt andre den, at skolerne ikke afgiver mere end ét sæt hele dage til konfirmandundervisning, selvom der måske er mere end en klasse, der skal gå til den konfirmationsforberedende undervisning i et sogn.

LÆS OGSÅ: Konfirmander er ikke verdensbærere

Det får så den konsekvens, at der så skal undervises måske helt op til 70-80 konfirmander samtidig i kirke og konfirmandstue (fire hele klasser). Som de fleste nok kan forestille sig, bliver den slags undervisning et cirkus uden lige. Et tabernakel, hvor ingen konfirmand lærer noget som helst om kristendommen. Men går lige så ør og tummelumsk hjem fra undervisningen som præsten eller præsterne.

Som sagt: Der hvor præsterne foretrækker den slags undervisning, planlægger skolerne efter dette. Hvis man er en præst, der ikke ønsker den slags undervisning, men foretrækker den gode gamle ugentlige morgenundervisning, er det helt umuligt at fastholde skolen på et hensyn til en sådan undervisning. Man kan jo også sige, at der er grænser for, hvad skolen skal inkorporere i sin planlægning.

Jeg tilstår, jeg er selv en sådan præst, der ikke kan lide cirkusset på hele dage efter at have prøvet det i et par sæsoner. Jeg ønsker den gode gamle undervisning med ro på tilbage. Men efter den årlige forhandling med den lokale skole er det blevet et nej til ugentlig undervisning om morgenen.

Jeg skal således have to eftermiddagshold til næste sæson: henholdsvis tirsdage og onsdage klokken 15.00-16.30, fordi jeg altså ikke ønsker at undervisningsmareridtet på hele dage. Det er vel at mærke, efter at de unge mennesker har været i skole fra klokken 8.00 til klokken 14.45!

Nu kommer så heldagsskolen, og det bliver vel aldrig mere til gode solide morgentimer. Det skulle da lige være, hvis de partier, som er så forhippede på heldagsskolen, nu i den endelige aftale forpligter skolerne til at inkorporere konfirmandundervisningen i konceptet.

Så ville det blive muligt i årene fremover at undervise konfirmanderne på tidspunkter og under former, der gør, at det vil være muligt at leve op til anordningen for konfirmandundervisningen, hvor der står, at undervisningen foregår i to ugentlige lektioner i det skoleår, i hvilket der om foråret holdes konfirmation. (Anordning 1989-12-02 nr. 744).

Hvis ikke politikerne her eksplicit forholder sig til dette spørgsmål samt spørgsmålet om minikonfirmander, så må man frygte, at de unge lige så stille siver fra konfirmandundervisningen og altså dermed ikke får noget kendskab til den tro og det trosliv, som de er døbt på.

På længere sigt skal man ikke være noget geni for at regne ud, at det i så fald vil være kristendommens afskaffelse i Danmark. Men måske er det også, hvad politikerne bag helhedsskolen ønsker?

Ole Buchardt Olesen, sognepræst, Poppelvang 20, Gilleleje