Søren Kierkegaard, årets 200-årige fødselar, skrev i 1841 en afhandling om Begrebet ironi og fandt her et forbillede i filosoffen Sokrates. Han var som bekendt græker, men det hindrer naturligvis ikke, at ironi gerne og, synes det, helt uden ironi opfattes som en særlig dansk egenart. Fordi den danske folkesjæl, i modsætning til andre kulturer, formodes naturligt at have humoren indbygget i sig.
Hvorvidt Kierkegaard ville have brudt sig om TV-2s musik, er jo ikke lige til at vide, men formentlig kunne han have fået sig en intelligent samtale med hin enkelte om sine tekster: Denne ironiens lemmedasker, Steffen Brandt, som gennem de over 30 år, hvor TV-2 har været her, i sine sangtekster med ironi, selvironi, vid og underfundighed har reflekteret over livet og døden i et mere og mere individualiseret dansk samfund.
I morgen fylder han så 60 år, Steffen Brandt, og selvom der naturligvis med årene er kommet flere rynker til, er der stadig noget lemmedaskende drenget over hin lange tynde skikkelse fra Aarhus med det skæve smil, glimtet i øjet og den ironiske distance til tilværelsen.
I en tid, hvor poppen efterhånden er blevet så international, at selv de danske grand prix-melodier skal synges på engelsk, holder Danmarks kedeligste orkester fast på det danske, og Steffen Brandt har gennem årene bevist, at selv i en lille popsang, der gerne vil være populær og på hitlisten, behøver sproget ikke hverken at være fladt eller ligegyldigt.
LÆS OGSÅ: Han har stadig ikke tid til golf
Det var derfor ikke uden grund, at Modersmål-Selskabet i 2009 tildelte ham sin sprogpris for hans indsats for det danske sprog.
Steffen Brandt er cand.mag i dansk og bruger sin uddannelse i sin sangskrivning, men selve studiet blev for ham mest en pligt. I stedet for lærde litterære anliggende sejrede kærligheden til musikken og sangskrivningen, da han i 1981 sammen med Hans Erik Lerchenfeldt, Georg Olesen og Sven Gaul dannede TV-2, som i øvrigt ikke har noget tv-stationen at gøre.
Navnet står i fuld udstrækning for Taurus Version 2. Taurus var Steffen Brandts tidligere engelsksprogede symfonirockband.
TV-2 optrådte samme år på Roskilde Festivalen i hvide kedeldragter belyst af blåt neonlys, et koncept, der ikke begejstrede anmelderne. Siden blev de kendt som bandet, der altid var iklædt sort og med succeser som Fantastiske Toyota, Nærmest lykkelig, Kys det nu og Alt hvad hun ville var at danse, og alle de andre fra de seneste år De første kærester på månen har de for længst sunget sig godt og solidt ind i den danske folkesjæl.
Ud over det stabile samarbejde med TV-2 har Steffen Brandt gennem årene gjort sig gældende i mange sammenhænge. Hans tekster og musik er blevet brugt i en Schaufuss-ballet, og i 2009 udgav han et solo-album med Bob Dylan-sange gendigtet på dansk.
Og selvom denne ironiens lemmedasker dyrker den skæve humor for han kan heldigvis ikke lade være skal man ikke tage fejl: Der gemmer sig følsomhed og alvor bag smilet, som blandt andet kom til udtryk, da Steffen Brandt i et interview i Kristeligt Dagblad udtalte sig om det lykkelige liv, et af de temaer, han gennem årene har beskæftiget sig med, og som han i 1988 skrev sangen Nærmest lykkelig om.
Et lykkeligt liv er ikke kun sommerdage med drivende skyer: Vi må også have smerten med, mørket og skyggesiden, konflikterne og kampen, for det er jo netop i de situationer, vi kommer tæt på andre mennesker og tæt på os selv.