Det bliver stort. Måske for stort, lyder bekymringen fra nogle af de tusindvis af organisationsfolk, eksperter og politikere, som i dag indfinder sig til fire dages politisk folkemøde i Allinge på det nordlige Bornholm.
Det er tredje gang i moderne tid, at der holdes folkemøde på solskinsøen, og i år er der for alvor udsigt til, at folket bliver repræsenteret. Arrangørerne kalkulerer med 60.000 deltagere, og så er man i hvert fald ude over den fætter-kusinefest for magtens elite, som nogle iagttagere har anklaget arrangementet for at være de foregående to år.
Med 466 interesseorganisationer, partier, medier og uddannelsesinstitutioner som arrangører af over 1300 møder eller events er det blevet nemmere at opregne, hvem fra det politiske liv og foreningsdanmark, der ikke er på Bornholm de kommende dage, end hvem der er.
Hovedattraktionen er som de foregående år taler af partilederne for de otte partier på Christiansborg. Men derudover er alt til debat. Fra vandkantsdanmark til alkoholmisbrug til fødevareindustriens udfordringer til miljøproblemer og internationalt kulturmøde. Til alt.
Og dermed også til intet. Folkemødet skal ikke konkludere noget, der er intet facit, udover at alle forhåbentlig går hjem lidt klogere og lidt mere udfordret på egne synspunkter.
At den politiske Roskildefestival ikke har nogen klar dagsorden eller noget entydigt, mål står i klar kontrast til de oprindelige folkemøder tilbage i 1800-tallet.
Det første af dem blev holdt som sprogfest den 18. maj 1843 på Skamlingsbanken mellem Kolding og Christiansfeld i Sønderjylland. Temaet var entydigt nationalt og handlede om at bevare danskheden og det danske sprog i Slesvig. En kamp, der som bekendt siden førte til to krige og tab af både Sydslesvig og Sønderjylland til Preussen.
Dagens folkemøde opfattes derimod alene som en hyldest til demokratiet og mangfoldigheden, og det har slået an.
Spørger man de foreninger, som nu deltager for anden eller tredje gang, er det rigeligt umagen værd at være med.
Det moderne Folkemødet kunne have været folkehøjskolernes opfindelse, men de var ikke med på det allerførste møde i 2011, og det var en fejl, erkender generalsekretær for folkehøjskolernes forening Niels Glahn i dag.
Derfor var foreningen med i 2012, hvor man sørgede for billig bustransport til 80 tidligere højskoleelever. Igen i år er foreningen såkaldt partnerorganisation for Folkemødet, og man satser på at få et par hundrede nuværende og tidligere højskoleelever med.
LÆS LEDER HER: Politisk festival og sommerhøjskole
Vores erfaring fra det første år var, at vi fik rigtig meget ud af at deltage også i andres debatter og arrangementer. Der fik vi virkelig bekræftet værdien af den Hal Kochske demokratiopfattelse, det vil sige samtalens og dialogens demokrati, siger Niels Glahn.
Sidste år oplevede vi også, at en af de helt konkrete udfordringer var de praktiske problemer med at skaffe mad og drikke til alle deltagere. Så vi spurgte os selv, hvad vi kunne gøre for at skaffe mad billigt og hurtigt i år. Og vi laver selvfølgelig et folkekøkken i vores telt, hvor der også vil være debatter, fortæller Niels Glahn.
Han køber i øvrigt ikke helt påstanden om, at folket har været fraværende på Folkemødet.
Det er da rigtigt, at man indimellem kunne få indtryk af, at det mere var folkets repræsentanter end folket selv, der mødtes. Men især på mødets to sidste dage var der sidste år flere folk, som ikke deltog i forretningsmæssig sammenhæng, siger Niels Glahn.
Han fremhæver, at det samtidig er en god mulighed for organisationerne til at komme i dialog med politikerne.
Samme pointe fremhæver sekretariatschef Ole Kjærgaard fra Rådet for Socialt Udsatte.
Vores rådsmedlemmer har fået mindst lige så meget ud af at blande sig i diskussionerne i andre telte som at stå for diskussionerne i vores eget, siger han.
Rådet for Socialt Udsatte optræder sammen med flere organisationer i Stop Fattigdom Nu-netværket. Det er blandt andre Kirkens Korshær, Frelsens Hær, Missionen Blandt Hjemløse og Social-politisk Forening, og de forsøger på lørdag at sætte særligt fokus på de udsattes forhold og ulighed i sundhedssystemet.
Vores erfaring fra sidste år var, at det var for arbejdskrævende at arrangere møder tre dage i træk. Så i år samler vi vores aktiviteter i et større arrangement lørdag i cirkusteltet. Forhåbentlig kommer vi bedre ud over rampen, når vi går flere sammen om møderne, siger Ole Kjærgaard.
Rådet for Socialt Udsatte bruger kun nogle få tusinde kroner på selve arrangementet, men det kræver desuden en del arbejdstid at forberede.
Tre missionsforeninger på den kirkelige højrefløj Indre Mission, Luthersk Mission og Evangelisk Luthersk Mission har også slået kræfterne sammen. Sidste år havde de åndsfrihed som tema, og formand for Luthersk Mission på Bornholm, Jørn Bech, mener, at det lykkedes godt at få politikerne i tale.
I år sætter foreningerne lys på integration, resocialisering af kriminelle og forholdet mellem udviklingsarbejde og tro.
Andre kirkelige organisationer er også med på folkemødet, og folkekirken er repræsenteret ved Københavns Stift, der har sit eget telt. Her stilles op til debat om forholdet mellem kirke og stat, og besøg af så forskellige personer som tidligere formand for Børnerådet Lisbet Zornig Andersen, klimakommissær Connie Hedegaard og imam Abdul Wahid Petersen.
Sognepræst og mediekonsulent i Helsingør Stift Rebecca Rudd understreger, at folkekirken ikke er til stede som politisk aktør eller lobbyist for bestemte politiske holdninger, men som en ramme for de mange forskellige kirkelige stemmer.
En af dem tilhører det kristne band Hymns from Nineveh, hvis leder og forsanger, Jonas H. Petersen, holder en akustisk koncert.
I den anden ende af skalaen finder man Dansk Industri, der vil slå et slag for øget produktivitet.
Det er jo et totalt usexet ord, men Folkemødet er en god anledning til at nå længere ud og vise, at virksomhederne og danskerne har en fælles interesse i at sikre velstand og jobs, siger kommunikationsdirektør Marion Hannerup fra Dansk Industri.
Organisationen har 30-35 medarbejdere i sving, serverer øl og pølser og arrangerer politisk jeopardy og gæt og grimasser for at øge den folkelige appel.
Og som for de mange andre foreninger er det kombinationen af uformelle kontakter til den politiske verden, til andre organisationsfolk, til medierne og til folket, der er den store attraktion ved at være med på folkemødet.