Sissel Bergfjord: Ønsketænkning. Gyldendal. 138 sider. 180 kroner.
Sissel Bergfjords nye prosasamling er som æstetisk objekt helstøbt. Formatet er næsten kvadratisk, kun hver anden side er beskrevet, højresiderne, og papiret er relativt tykt.
Det giver alt sammen indtryk af en kræsen kvalitetssans, og når teksterne tilmed betegnes Kollager, er inspirationen fra kunstbogen indlysende. Skulle man finde et litterært udtryk, ville man kalde bogen en punktroman, idet de enkeltstående lyriske tekster diskret holdes sammen i et fortalt forløb.
At Sissel Bergfjord har gået på Forfatterskolen, er nærmest overflødigt at nævne. Denne bog er et barn af Poul Borums ideal om at producere serier af øjebliksbilleder frem for strengt kronologiske forløb. Christina Hesselholdts tidlige (punkt)romaner indgår i samme familie. Dette er ikke sagt for at forklejne Sissel Bergfjords indsats, men for at sætte den i perspektiv.
Til syvende og sidst kommer det jo an på, hvad man får ud af den model, man anvender. Med Ønsketænkning lykkes det for Sissel Bergfjord at fremmane en serie stemninger, som vidner om en yngre kvindes sensibelt registrerende liv.
Formen udmærker sig ikke kun ved de mange selvstændige tekster. Også inden for hver enkelt tekst er sætningerne rykket ud af deres sammenhæng eller omvendt: Sætningerne er kun sporadisk sat sammen, hvorfor læseren hele tiden må overveje, hvor den enkelte sætning hører hjemme i det fortalte univers. Et eksempel kunne være følgende på side 93:
LÆS OGSÅ: Hjertets kompas
Jeg er begyndt at sige vi i stedet for jeg, er det fordi vi er kommet hinanden nærmere, eller har vi udvisket os selv? Livmoderen når op til navlen, horisonten er en cirkel, og jeg er dens midte. Der sad et kønshår på dørkarmen. Min fars kolde pande når han gav mig et knus. Lugten af diesel. Det er altid de sorte mænd der skal vise deres pas.
Den første sætning går på jegets forhold til en jævnaldrende mand. Uanset at forholdet virker harmonisk, er der som her små bekymringer af forskellig slags. Den anden sætning refererer til jegets graviditet, som på dette tidspunkt i bogen er fremskreden.
Den tredje sætning er ubestemmelig med hensyn til, hvor vi befinder os i fiktionens rum. At der er tale om en pinlig registrering, står derimod ikke til diskussion. Den fjerde sætning meddeler en erindring fra jegets barn- eller ungdom. Den femte sætning er igen ubestemmelig, men det er let at genkende ubehaget, som i den tredje sætning. Endelig hører den sjette sætning til erfaringerne fra en udlandsrejse før graviditeten.
Man forstår heraf, at den enkelte tekst er et sammensurium af fragmenter, som læseren på baggrund af de foregående tekster nogenlunde kan sammenstykke. Langt de fleste tekster fungerer flot, både rytmisk og visuelt skabes et intenst indre liv, ikke så meget præget af tækning som af registrering.
Tematisk tegner bogen to linjer, der krydser hinanden mod slutningen. Den ene linje er jegets udvikling fra befrugtning og graviditet til fødsel, mens den anden linje går fra moderens sygdom til død.
Sissel Bergfjord viser med denne bog, hvor god hun er til at skrive sætninger.