Europa er splittet om syrisk indgreb

Efter USA-ja til at sende våben til oprørere i Syrien debatterer europæiske lande mulige indgreb

Oprørere fra Jabhat al-Nusra-gruppen renser deres våben i en rolig stund i storbyen Aleppo. Jabhat al-Nusra er en af de grupper i den syriske borgerkrig, der har tilknytning til al-Qaeda, og som af USA opfattes som en terrororganisation. –
Oprørere fra Jabhat al-Nusra-gruppen renser deres våben i en rolig stund i storbyen Aleppo. Jabhat al-Nusra er en af de grupper i den syriske borgerkrig, der har tilknytning til al-Qaeda, og som af USA opfattes som en terrororganisation. –. Foto: Ahmed JadallahReuters.

Flyveforbud og våbenleverancer til oprørerne er nogle de scenarier, som bliver diskuteret i Europa, efter at USA har erklæret, at Assad-styret i Syrien har brugt kemiske våben og at de derfor vil støtte oprørsstyrkerne med våben.

LÆS OGSÅ:USA presset til at skride ind i Syrien

Den britiske premierminister, David Cameron, antydede således i går, at der vil komme en reaktion.

Hvad skal vi gøre ved det faktum, at der i vores verden i dag er en diktatorisk og brutal leder, som for næsen af os bruger kemiske våben mod sit eget folk, sagde Cameron i et interview med den britiske avis The Guardian.

Spørgsmålet om Syrien vil komme på dagsordenen, når nogle af verdens rigeste lande mødes til G8-møde på mandag og tirsdag i Nordirland. Briterne har allerede erklæret, at de er enige i den amerikanske vurdering, at Assad-styret har anvendt kemiske våben. En påstand, der bliver modsagt af Rusland.

Amerikanerne har forsøgt at præsentere os for information om regimets brug af kemiske våben, men vi fandt det ærlig talt ikke overbevisende, sagde præsident Vladimir Putins talsmand Jurij Usjakov.

Han advarede om, at det kan skade bestræbelserne på at holde en international konference om forsoning i Syrien, hvis amerikanerne går ind og støtter oprørsstyrkerne. Noget, som vil blive diskuteret på mandag, når den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, mødes med sin russiske kollega, Sergej Lavrov, i Paris.

Ifølge den franske nyhedsstation France 24 vil den syriske oprørsleder Salim Idris i dag mødes med amerikanske og europæiske diplomater i Tyrkiet for at bede om mere international hjælp.

I Danmark har blandt andre Venstre og De Radikale talt for, at Danmark skal sende våben. Men selvom udenrigsminister Villy Søvndal (SF) kalder oplysningerne om kemiske våben foruroligende, ønsker han en FN-løsning.

Det kommer ikke på tale, at Danmark leverer våben i den nuværende situation, fordi vi anser det for at være for risikabelt. Hvis der var kemiske våben, er det afgørende, at FN tager ansvaret for situationen, siger Villy Søvndal til nyhedsbureauet Ritzau med den tilføjelse, at Danmarks bidrag i givet fald vil være humanitært.

Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, opfordrede tilsvarende FN til at undersøge, om Syrien har brugt kemiske våben.

Det internationale samfund har gjort det klart, at enhver brug af kemiske våben er fuldstændig uacceptabelt og et klart brud på folkeretten, sagde han.

Frankrig har i sidste uge sagt, at de har fundet det bevist, at Assad-styret har brugt kemiske våben, og Frankrig har sammen med briterne været initiativtagere til, at det hidtidige forbud mod at sende våben til Syrien er ophævet. En talsmand for den franske udenrigsminister afviste i går spekulationerne om et flyveforbud over hele eller dele af Syrien, fordi det vil være for svært at få vedtaget i FN. En beslutning om at sende franske våben vil først komme i forbindelse med G8-topmødet, sagde han til det britiske nyhedsbureau Reuters.

En talsmand for FNs generalsekretær, Ban Ki-moon, har gjort det klart over for den britiske nyhedsstation BBC, at han fortsat er modstander af en yderligere militarisering af konflikten i Syrien. Syrerne har brug for fred og ikke våben.