Biskop over Viborg Stift Karsten Nissen slår hårdt igen mod den kronik, som repræsentanter for otte organisationer på folkekirkens højrefløj skrev i lørdagens Kristeligt Dagblad.
Når man siger, at man ikke vil holde gudstjeneste sammen med den eller den, så nærmer man sig den form for kætteri, der kaldes donatisme. Det vil sige, at sakramentets virkning afhænger af den, der udfører det, siger han.
I kronikken opfordrede de konservative teologer til kun at bruge præster, der ikke som 8 ud af 10 biskopper og et flertal blandt landets præster går ind for vielse af homoseksuelle.
LÆS KRONIKKEN: Et skisma i folkekirken er blevet os påtvunget
Vort anliggende er, at vi ikke vil stå i en situation, hvor der berettiget kan rejses tvivl om, hvorvidt vi bakker løgnen op, hed det i kronikken med henvisning til den teologi, der tillader præster at vie homoseksuelle.
Karsten Nissen skriver i et debatindlæg i dagens avis, at højrefløjen ikke regner resten af kirkefolket for noget. Derfor mener han, at menighedsråd bør oplyses om det, hvis en ansøgende præst ikke vil holde gudstjeneste sammen med andre præster i pastoratet, der for eksempel går ind for vielse af homoseksuelle.
Det har menighedsrådet ret til at vide, og det har biskoppen efter min mening pligt til at oplyse om, fastslår han.
Biskop Kjeld Holm, Aarhus Stift, mener, at han altid har haft et godt forhold til blandt andre Indre Missions formand, Hans-Ole Bækgaard, der er præst i Aarhus Bykirke.
LÆS OGSÅ: Folkekirkens konservative opfordrer til at boykotte præster og biskopper
Men det er under angreb nu. Så ved fremtidig ordination af præster vil jeg spørge til, om de vil holde gudstjeneste med præster, der vil vie homoseksuelle. Hvis svaret er nej, så kan jeg da godt sætte spørgsmålstegn ved, om jeg vil ordinere ham, siger Kjeld Holm.
Og hvis det, de siger i kronikken, står til troende, sætter de sig uden for folkekirkens fællesskab, og så er vi ikke længere en menighed. Og på den måde kan Karsten Nissen have ret i kætter-tanken.
Biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen mener, at det er underligt, hvordan de konservative teologer kan anerkende en fælles folkekirke, når de samtidig ikke accepterer andre præster og biskopper, der ser anderledes på teologi, end den kirkelige højrefløj gør.
Når man taler om en rummelig folkekirke, er det klart, at det er mindretallet, der rummes. Det går ikke den anden vej. Men hvis en præst skal være ren, så er det jo kætteri, siger den kvindelige biskop, hvis bispe-far gik i demonstration mod kvindelige præster i 1940erne.
LÆS OGSÅ: "Det store flertal af danske præster må omvende sig"
Han bevægede sig, og det håber jeg, at højrefløjen også gør, siger hun.
Hans-Ole Bækgaard er en af forfatterne til kronikken, og han undrer sig over postyret:
Sådan har vi sagt siden 1998, siger han. I de sidste 15 år har vi ikke i alle sammenhænge haft et rigtigt fællesskab i folkekirken, men i de 10 år, jeg har været præst, er jeg aldrig blevet kaldt donatist, hedder det.
REAKTIONER PÅ KRONIKKEN:
- Biskop: Nu må det folkekirkelige fællesskab afklares
- Skam dig, Sareen, og tænk jer om, missionsfolk!
- Skovsgaard: Beklagelig og unødvendig kirkesplittelse
- I troens eller intolerancens navn
- Fordærvet kærlighed: Store teologiske dilemmaer ved vielse af homoseksuelle
Kirkehistoriker Kurt E. Larsen fra Menighedsfakultetet, der uddanner de fleste af folkekirkens højrefløjspræster, har et andet syn på sagen.
De otte formænd legitimerer sig i kronikken i forhold til dannelsen af frimenigheder, hvorfra de er under et betydeligt pres. Det er det, jeg læser i kronikken. De forklarer, at de er helt på linje med teologien i frimenigheder på højrefløjen, men alligevel har valgt at blive i folkekirken, ligesom det store flertal af resten af de præster og lægfolk, der trods vielse af homoseksuelle også er der endnu, siger han.
Truslen om at danne frimenigheder har været stor i de senere år. Men i reelle er tal er der ifølge Kurt E. Larsen dannet cirka 50 frimenigheder siden 1990, hvoraf mange er ganske små.