Debatten har været hård, siden otte ledere på folkekirkens konservative fløj i en kronik lørdag opfordrede menigheder og præster til ikke at deltage i gudstjenester sammen med det flertal af præster og biskopper, der går ind for vielse af homoseksuelle. Splittelsen viser sig nu også internt i de konservative kredse, da Indre Missions tidligere formand Anders Dalgaard i dagens avis tager afstand fra de otte lederes opfordring. Kristeligt Dagblad har bedt dr.theol. og tidligere professor i teologi Viggo Mortensen vurdere situationen.
Indre Missions tidligere formand Anders Dalgaard kritiserer kronikken, som er forfattet af blandt andre den nuværende formand, Hans-Ole Bækgaard. Er der splittelse i de konservative kredse?
Spørgsmålet om homofiles vielse har sat nogle meget dybe spor i de kredse. Så ender det med, at man taler sig selv op i en krog jo mere man taler, des mere forfærdeligt synes man, det er. Det har så udmøntet sig i denne kronik. Jeg tror, at de dramatiske reaktioner blandt andet fra deres egne folk, som ikke kan se, at det er vejen frem har overrasket dem.
LÆS OGSÅ: Folkekirkens konservative opfordrer til boykot af præster og biskopper
Men splittelsen har været undervejs siden 1970erne, da organisationen fik sit eget ungdomsarbejde. Det handler ikke blot om homoseksuelle vielser, men om et opgør mellem generationer inden for de missionske miljøer. Mens Indre Mission traditionelt har betragtet folkekirken som den bedste missionsmark, skabte man med Indre Missions Ungdom et miljø, som blandt andet er påvirket af karismatiske strømninger fra USA, og hvor man lægger op til at danne valgmenigheder. Anders Dalgaard står nærmere den gamle tradition, mens Hans-Ole Bæk-gaard som valgmenighedspræst står som repræsentant for den nyere tendens. Jeg tror, at vi nu ser resultatet af de spændinger.
Hvad vil konsekvensen af de otte kirkelederes opfordring være for de missionske kredse?
Jeg tvivler på, at de alle har tænkt konsekvenserne igennem, for havde de det, kunne de jo bare have forladt folkekirken og frasagt sig deres tjenestemandspension. Konsekvensen er jo, at de stiller sig uden for folkekirken. Så det eneste rigtige ville være at skabe frikirker og frimenigheder. Valgmenigheder er underlagt biskoppernes tilsyn, så dem kan de ikke danne efter det her, eftersom de ikke regner 8 ud af 10 biskopper for noget.
Hvad vil det betyde for folkekirken, hvis de bryder ud?
Det vil være et stort tab i den betydning, at der bliver færre til at modsige udviklingen i retning af en servicekirke, som bare varetager mærkedagene i folks liv. De har stor erfaring med og sans for at være kirke. Lige siden Vilhelm Beck (medstifter af Indre Mission, red.) har der været forståelse for, at folkekirken er en blandet landhandel. Det ville være ærgerligt, hvis man ikke bevarer den holdning.
REAKTIONER PÅ KRONIKKEN:
- Biskop: Nu må det folkekirkelige fællesskab afklares
- Biskop: Fradøm ikke hinanden kristennavnet
- Skam dig, Sareen, og tænk jer om, missionsfolk!
- Skovsgaard: Beklagelig og unødvendig kirkesplittelse
- I troens eller intolerancens navn
- Fordærvet kærlighed: Store teologiske dilemmaer ved vielse af homoseksuelle
- Den kirkelige højrefløj er blevet sekterisk i kirkesyn og ideologi
- Hvad er der dog sket i folkekirken?
- En smertelig kronik: Nu bliver det svært at være missionsk
Har der før været så store uenigheder i folkekirken?
Ja. Men der er nok noget nyt i, at højrefløjen er blevet mere cementeret. Tidligere var der enkelte røster lokalt, der råbte op. I dag har de skabt deres eget netværk af præster og menigheder, de støtter hinanden og samarbejder mere end tidligere, og de har også fået deres egne alternative teologiske uddannelsessteder.
Har der før været så udtalte uenigheder blandt de konservative?
Ja, for eksempel i synet på kvindelige præster, hvor Indre Missions hovedbestyrelse tog stilling imod, mens man lokalt i nogle missionshuse havde en anden holdning.