Billedserie: De seneste store amatørfund fra den danske muld

Fire guldringe fra den yngre bronzealder, en sjælden Valkyrie af sølv og 50 sjældne kors-mønter fra Harald Blåtands tid er nogle af de fund, som amatørarkæologer de seneste år har gjort på danske marker og enge. Se billeder af skattene

I efteråret sidste år fandt amatørarkæologen Pierre Lundstrøm dette kors, der på mange måder minder om Jellingekorset, på en mark uden for Gylling på den østjyske halvø Gyllingnæs. Korset overdrog han til Moesgård Museum. Her ses forsiden og bagsiden af Gyllingekorset
I efteråret sidste år fandt amatørarkæologen Pierre Lundstrøm dette kors, der på mange måder minder om Jellingekorset, på en mark uden for Gylling på den østjyske halvø Gyllingnæs. Korset overdrog han til Moesgård Museum. Her ses forsiden og bagsiden af Gyllingekorset . Foto: Moesgård Museum.

Så er endnu en spektakulær skat fra fortiden hentet op af den danske muld.

I sidste uge fandt to fritidsarkæologer fire flotte armringe af guld, da de var ude med metaldetektorer på en mark i Skælskør-området.

Ringene er såkaldte edsringe fra den yngre bronzealder omkring år 800 før Kristus. Med fundet var de to amatørarkæologer med til at skrive danmarkshistorie.

LÆS OGSÅ: Skattejagt med metaldetektor er blevet den nye folkesport

Det samme var to brødre fra Vendsyssel, som i maj fandt 300 sølvgenstande fra vikingetiden spredt ud over en græseng. Skatten indeholdt blandt andet 50 sjældne kors-mønter, som fortalte nyt om det politiske klima på Harald Blåtands tid.

Der er intet samlet overblik over, hvor mange amatørarkæologer, der findes i Danmark. Men Jesper Hansen, indehaver af metaldetektorbutikken detektorshop.dk, anslår, at cirka 1000 danskere dyrker hobbyen, og han melder om stigende interesse i takt med mediernes omtale af de seneste års større fund.

I billedserien øverst kan du se et udvalg af de seneste fund, som amatørarkæologer har gjort i den danske muld

Foto: Nationalmuseet
Foto: Morten Skovsby
Foto: Morten Skovsby
Foto: Morten Skovsby
Foto: Stokke Brødrene
Foto: Stokke Brødrene
Foto: Stokke Brødrene
Foto: Museum Vestsjælland