For nylig skulle Jonas Norgaard Mortensen benytte den elektroniske tinglysning, fordi han solgte sit hus og købte et nyt. Selvom den 36-årige cand.scient.pol. har en lang universitetsuddannelse og er vant til at bruge moderne teknologi, tilbragte han mange timer med at prøve at finde ud af systemet:
I det hele taget har min bank og min forsikring hobet sig op til så voldsomme systemer, at det tager lang tid at finde ud af. I stedet for at jeg kan gå ned på et kontor og møde et menneske, som kan hjælpe mig.
LÆS OGSÅ: Selvbetjening sender flere ud på et sidespor
For Jonas Norgaard Mortensen er den digitale tinglysning blot et eksempel på, at de mange systemer, som egentlig skulle lette tilværelsen, gør den mere kompliceret.
Jonas Norgaard Mortensen, der er kommunikationschef i Kristelig Fagbevægelse, har udgivet bogen Det fælles bedste, der introducerer den filosofiske retning personalismen.
I bogen argumenterer han for, at personalismen kan være en guide til at tackle det moderne liv og de nye teknologiske systemer. Hvad enten det gælder ældrepleje eller bankbetjening, så er det ifølge personalismen afgørende, at systemet bliver indrettet, så det tjener mennesket. For systemer som rejsekortet, dankortet, den digitaliserede skatteopkrævning og den ubemandede postbetjening har en indbygget risiko for at vokse vildt.
Jeg er som mange andre moderne mennesker træt af store systemer, der har taget livet og magten fra mig. Derfor har jeg haft brug for et grundlæggende menneskesyn, der kan hjælpe mig med at finde retning i tilværelsen. Jeg fandt ud af, at personalismen er en filosofisk strømning, som netop har forsøgt at indkredse, hvordan man får mennesker til at vokse og virke i spændingsfeltet mellem frihed og fællesskab og mellem system og selvhjulpenhed. I menneskets forsøg på at udvikle systemer, der skal tjene os, risikerer vi i stedet at opbygge nogle systemer, der ender med at tjene sig selv. Personalismen er relativ ukendt i Danmark, og jeg har derfor haft lyst til at udbrede den, forklarer Jonas Norgaard Mortensen.
Hans bog bygger på næsten 20 års studier af førende personalister som for eksempel den amerikanske borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King, den tysk-jødiske filosof Martin Buber, den russiske filosof Nikolai Berdyaev og den tidligere pave Johannes Paul II.
Jonas Norgaard Mortensen fremhæver, at menneskets ukrænkelighed er helt central i personalismen. Men i modsætning til individualismen understreger personalismen, at mennesket udfolder sig ved at være forpligtet og have relation til andre mennesker.
Der er tre helt centrale begreber i personalismen. Menneskers relationer til hinanden, menneskers engagement og menneskers værdighed. Følger man den tankegang, kan vi måle den ny teknologi på, om den understøtter disse tre begreber. Hvis en avanceret støttestrømpe betyder, at den ældre kan undvære hjemmehjælp og dermed føler sig mere selvhjulpen, så er det positivt, forklarer Jonas Norgaard Mortensen, der kan nævne talrige eksempler på, at netop ældreplejen er blevet for upersonlig.
LÆS OGSÅ: Hver anden bankfilial er nedlagt siden 1990'erne
Min nabos kone blev for nylig alvorligt syg. I løbet af 14 dage havde de haft 25 plejere. Min nabos kommentar var: Jeg vil så gerne have en relation til plejerne, men jeg har opgivet at huske, hvem de er. Plejerne blev en slags robotter i et system i stedet for menneskelige ansigter. I stedet for en gensidig relation opstår der frustration og utryghed, som hverken personalet eller de ældre kan være tjent med, fortæller Jonas Norgaard Mortensen og henviser til den tyske personalist Martin Buber.
Buber fastslog, at menneskets møde med medmennesket er helt centralt. Det øjeblik, jeg ikke møder et andet menneske i en forpligtende og gensidig relation,bliver der ifølge Buber tale om et mismøde. Vi kommer til at betragte servicen som en vare. Mange undersøgelser viser, at det allermest meningsfulde for mennesker er at give. Derfor er det et fundamentalt meningstab, hvis for eksempel ældrepleje bliver reduceret til et upersonligt møde.
Jonas Norgaard Mortensen mener, at alt for mange har givet op over for systemerne og står magtesløse.
Alle systemer bør nu måles på, om de tjener mennesket og fællesskabet. Hvis ikke de tjener mennesket, så bør de beskæres. Der skal en personalistisk revolution til, hvor vi tager magten tilbage, lyder det fra Jonas Norgaard Mortensen. Konsekvensen af de store ansigtsløse systemer er ifølge Jonas Norgaard Mortensen, at ansvarligheden og den gensidige tillid mellem mennesker daler.
Vi er ikke på samme måde ansvarlige over for systemer som over for mennesker. Politiet vil opleve, at jo mere ansigtsløse de bliver, jo større maskiner og jo mere beskyttelse skal de have. Jo, færre DSB-folk, der møder kunden ansigt til ansigt, jo flere sætter de beskidte støvler på togsædet. Færre vil samle skraldet op, hvis ikke de har en personlig relation til kommunen, lyder det fra Jonas Norgaard Mortensen, som mener, at der er alt for lidt politisk fokus på de negative konsekvenser af det digitaliserede og upersonlige samfund:
Hvad vil vi med et samfund, hvor der til sidst kun er fire banker i verden? Og hvorfor skal vi trykke på 15 knapper på omstillingstelefonen, før vi kommer til at tale med et menneske? Det er spørgsmål, mange almindelige mennesker stiller sig selv, men det er, som om politikerne har mistet følingen med disse problemer. Der er en moderne apati, som betyder, at vi har en tendens til at give op over for den teknologiske magt og har opgivet de store drømme om, hvilket samfund, vi egentlig ønsker.
Jonas Norgaard Mortensen