Det bliver sværere og sværere at betale regninger, overføre penge og ordne andre anliggender i banken ansigt til ansigt med en medarbejder. For de seneste 22 år er mere end hver anden bankfilial nedlagt, og der er i dag 11.000 færre fuldtidsansatte i bankerne, viser tal fra Finansrådet.
I 1991 var der 2652 filialer, mens der ifølge de seneste tal fra Finanstilsynet i dag kun er 1308 tilbage. I stedet for de mange filialer er kunderne nu overladt til selvbetjening i netbanken. Nedlæggelsen af bankfilialer er et af flere eksempler på, at den hastige teknologiske udvikling gør samfundet upersonligt og afvikler personlig service og kontakt i hverdagen.
Stadig flere hverdagsfunktioner som billetkøb, indkøb og postbetjening bliver nu varetaget over internettet, og den udvikling risikerer at lade samfundets svageste i stikken, mener blandt andre formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen:
Mange socialt udsatte er flittige brugere af digitale løsninger. Men der er også en del, som ikke kan med det. For dem er det et stort problem, at de ikke kan få den praktiske hjælp i så mange bankfilialer, som man tidligere kunne få, siger Jann Sjursen.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik har godt 2 ud af 10 ældre mellem 75 og 89 år siddet bag skærmen og ordnet bankforretninger inden for en periode på tre måneder, og hver anden mellem 65 og 74 år har brugt netbank, mens det gælder godt 8 ud af 10 mellem 16 og 64 år.
LÆS OGSÅ: Selvbetjening sender flere ud på et sidespor
Ingrid Lauridsen, jurist i Ældre Sagen, er enig i, at det er et problem, at så mange bankfilialer drejer nøglen om. For selvom Ældre Sagen holder kurser, der skal klæde ældre på til at blive gode venner med NemID og netbank, er den digitale bank stadig et problem for nogle ældre.
Vi får henvendelser fra borgere, der er nervøse for, hvordan det skal gå i fremtiden. De er utrygge ved, at flere og flere bankfilialer lukker, for så er der ikke den samme menneskelige kontakt med banken. Og det er et problem for dem, der er vant til at gå ned i banken, og for dem, der har svært ved at anvende hævekort og NemID, siger hun.
LÆS OGSÅ: Det upersonlige samfund kalder på oprør
De færre bankfilialer afspejler en større udvikling i retning af et ansigtsløst samfund, hvor hverdagskontakten mellem mennesker udtyndes, fortæller forfatter og foredragsholder Jonas Nor-gaard Mortensen, der i bogen Det fælles bedste argumenterer for, at den filosofiske retning personalismen kan hjælpe til at styre de store systemer:
Min bank og mit forsikringsselskab har hobet sig op til så voldsomme edb-systemer, at det tager lang tid at finde ud af, i stedet for at jeg kunne gå ned på et kontor og bede et menneske om hjælp. Alle systemer, også bankdriften, bør måles på, om de tjener mennesket. Hvis ikke, bør vi lave systemerne om, mener Jonas Norgaard Mortensen.
Ken Adrian, leder af privatkunder i Nordea, Danmarks næststørste bank, erkender, at lukningen af de mange bankfilialer går ud over ældre og socialt udsatte.
Myndigheder som Skat og kommunerne bliver mere digitaliserede, så bankerne følger selvfølgelig med. Det er en del af en generel tendens. Men jeg kan godt se, at mennesker, som ikke kan bruge de midler, kommer i klemme. Derfor forsøger vi også at hjælpe så mange som muligt til at blive glade for at være selvhjulpne ved for eksempel pengeautomaten, siger Ken Adrian.