Fortællinger om steder i Danmark

Overalt i Danmark er der personer, virkelige historier og myter, som knytter sig til bestemte lokaliteter, og som måske endda har givet disse steder navn

Til Nørreskov på Tåsinge knytter sig historien om Sixten Sparre og Elvira Madigan. Her, hvor der i dag står et mindesmærke, skød Sixten Sparre først Elvira Madigan og derefter sig selv. –
Til Nørreskov på Tåsinge knytter sig historien om Sixten Sparre og Elvira Madigan. Her, hvor der i dag står et mindesmærke, skød Sixten Sparre først Elvira Madigan og derefter sig selv. –. Foto: .

I Tisvildeleje i Nordsjælland findes for eksempel Sankt Helene Kilde, som har sit navn efter en hellig, svensk kvinde, som blev dræbt. Hendes lig drev til Sjælland, og der, hvor man først lagde liget, sprang en kilde frem. Liget skulle føres til Tisvilde Kirkegård. Da bærerne undervejs bandede og talte grimt, blev båren imidlertid så tung, at de ikke kunne bære den, og den sank dybt ned i jorden. Stedet kaldes Helenes Grav og blev anlagt som et kapel i 1400-tallet.

LÆS OGSÅ: Dansk turisme taber terræn

En anden myte knytter sig til i Gribskov på Sjælland, hvor smørstenene ligger. Det underlige navn har undret mange, og der findes mange forklaringer. Én siger, at stenene vender sig, når de lugter nykærnet smør. En skovvej, som fører forbi smørstenene, hedder selvfølgelig Smørstensvej.

På Tåsinge ligger Nørreskov. Hertil knytter sig en tredje og nyere historie. Den 20. juli 1889 tog kæresteparret Sixten Sparre og Elvira Madigan på skovtur til Nørreskov. De havde ingen penge og heller ingen fremtidsudsigter, og derfor skød Sixten Sparre Elvira Madigan med sin tjenestepistol og dernæst sig selv. Der er opstillet et mindesmærke i Nørreskov, hvor deres lig blev fundet.