Artiklen er fra den 5. juli 2013 før prins Henriks udmelding den 3. august 2017 om, at han ikke vil begraves ved siden af Dronningen.

Arkæologen Anders Hartvig åbner døren til Roskilde Domkirke og hiver en stor trækvogn efter sig op ad kirkegulvet. Lidt støv fra fortiden drysser af, da han triller hen over en af kirkens 175 ligsten, og han får i en glidende bevægelse gelejdet vognen hen foran Skt. Birgittes Kapel. Ryggen af ham, hvor Nationalmuseets logo står skrevet, forsvinder straks ind bag den træfacade, der skiller turisterne i kirken fra arbejdet i kapellet.

Inde bag træfacaden har han og de to kollegaer Henriette Rensbo og Hans Mikkelsen fra Nationalmuseet brugt de seneste 14 dage på at grave sig vej ned i fortidens minder gennem to render i kirkens kapel. Knogler er lagt forsigtigt op i hvide plastikkasser til videre undersøgelse. Og to kranier dukker lidt efter lidt frem af jord og murbrokker. Arkæologerne er ved at gøre klar til dronning Margrethe og prins Henriks fremtidige gravkapel.

"Det er en helt usædvanlig opgave. Jeg er vant til at grave i kirker og på kirkegårde, men aldrig så dybt og så længe. Det er meget spændende," siger arkæolog og museumsinspektør Henriette Rensbo.

Den foretrukne gravkirke for konger og dronninger

Roskilde Domkirke skiller sig ud ved at have været konger og dronningers foretrukne gravkirke siden 1400-årene. Margrete den 1. indledte indirekte traditionen, da hendes fostersøn Erik af Pommern flyttede hendes kiste fra Sorø hertil, og siden er stort set alle regenter fulgt efter. Det ses i kirkens fire store kapeller, der sammen med koret og begravelsespladsen fra 1985 rummer 21 kongers og 18 dronningers grave.

Netop derfor har domkirken også været et populært begravelsessted blandt både fyrster og almindelige lægfolk, så hvert et stykke jord under kirken er udnyttet, fortæller domkirkens formidlingsansvarlige David Høyer.

"Jorden her er fyldt med knoglerester. Derfor er Nationalmuseets udgravning nødvendig for at sikre det historiske materiale, inden vi gør klar til en ny krypt. Igennem næsten 1000 år har der været utallige begravelser her. Derfor er det umuligt at anlægge en ny krypt uden at forstyrre en gammel grav," forklarer han.

Huller i Danmarkshistorien

Forhåbentlig kan arkæologernes åbning til undergrunden desuden lukke nogle huller i Danmarkshistorien.

"Vi har Saxo som en af de få kilder til meget af domkirkens historie, men vi håber at kunne finde nogle håndgribelige materialer om anlægsprincipperne, som kan hjælpe med at forstå kirkens lidt rodede historie. Og så kan fundene forhåbentlig fortælle om personerne, deres liv og den gravpraksis, man har haft," siger David Høyer.

På nuværende tidspunkt har arkæologerne fundet en del af muren fra det gamle kloster, der blev bygget til domkirken omkring 1080 og desuden fundamentet fra den nuværende teglstenskatedral. Men arbejdet fortsætter formentlig de næste seks uger - afhængigt af, hvor meget arkæologerne finder.

Lighedspunkter mellem dronningerne

Foran vinduet på den træfacade, der giver arkæologerne arbejdsro, strækker turister kameralinserne frem. Der er et mylder af mennesker allerede fra formiddagen, som blandt andet skal se de to vældige monumenter, der er rejst over Christian den 3. og Frederik den 2.s krypter. Sarkofagerne ligner nærmest klassiske templer, der vogtes af drabanter i romerske dragter.

I koret bag fire storslåede, kongelige marmorsarkofager ligger Margrete den 1. i sin sarkofag over kirkegulvet. Og skønt Danmarks nuværende regentpar skal ligge nede i en krypt med en sarkofag - kaldet en kenotaf - over gulvet, er der alligevel visse lighedspunkter med Margrete den 1., fortæller historiker og kongehusekspert Jes Fabricius Møller.

For Margrete den 1. støttede aktivt den klosterorden, som den hellige Birgitte grundlagde i 1370, og Birgittes tanker influerede blandt andet Margrete den 1.s sammenslutning af Danmark, Norge og Sverige i 1397.

"Idet Dronningen har valgt Skt. Birgittes Kapel, er jeg ret sikker på, at hun er meget bevidst om de historiske referencer, der ligger i det valg," siger Jes Fabricius Møller.

Dronningen vender tilbage til kirken

I det hele taget er det bemærkelsesværdigt, at Dronningen har valgt et gravkapel inde i kirken, vurderer han.

"Det ville være påfaldende, hvis en regent i dag ikke valgte at blive begravet i Roskilde, men dronning Margrethe har valgt ikke at blive begravet der, hvor hendes forældre ligger. Kong Frederik og dronning Ingrid blev som de første begravet under åben himmel uden for domkirken. At Dronningen vender tilbage til kirken er et markant valg og en tilbagevenden til en tradition. Så man kan godt sige, hun har truffet en mere konservativ beslutning end sine forældre," siger han.

Det er Dronningen, der formelt og reelt bestyrer de kongelige begravelsespladser i Roskilde. Og da en regents død og begravelse er en meget vigtig begivenhed, er det kun naturligt, at den bliver forberedt i god tid, mener Jes Fabricius Møller.

Desuden har menighedsrådet som forvaltere af kirken skullet tages i ed og Nationalmuseet som fagkundskab skullet med på råd om indgrebet i kirken. Men der findes ikke nogen standarddrejebog for det arbejde, der lige nu er i gang med at forberede gravkammeret over de næste år, fortæller Jes Fabricius Møller.

"Som man kan se i domkirken, er gravene meget forskelligt udformet," siger han.

Sarkofag udarbejdet af Bjørn Nørgaard

Efter det arkæologiske arbejde er færdigt, vil ingeniører skulle i gang med at undersøge og sikre fundamentet i kapellet. Men hvordan selve krypten skal indrettes, hvor stor den skal være, og hvad dronning Margrethe og prins Henrik eventuelt vil have med sig ned i den, har Hoffet ikke ønsket at oplyse.

Ude foran kapellet i domkirken står til gengæld en model af den sarkofag, man vil kunne se over krypten i kapellet. Det blev afsløret i 2010, at det var billedhuggeren Bjørn Nørgaard, der fik lov til at udarbejde den. Sarkofagen bliver et fire meter langt og to meter bredt monument i basalt fra Færøerne, marmor fra Grønland, granit fra Bornholm og en sokkel i fransk kalksten, fortæller Bjørn Nørgaard.

"Jeg har arbejdet længe på at nå frem til det resultat. Sarkofagen skal både passe til kirkerummet, til samfundet i dag og til den tradition, der er omkring regenternes begravelse i Roskilde Domkirke," siger han.

Sarkofag i gennemsigtigt glas

Og i juni 2017 skal Bjørn Nørgaard stå klar med en prøveopstilling af sarkofagen.

"Den kunstneriske udfordring er at lave et gravmæle, der er moderne kunst, og som er et udtryk for den tid, vi lever i. Forhåbentlig vil det være noget, man opfatter som et kunstværk i moderne forstand samtidig med, at det skal indgå i den meget lange historiefortælling, de mange sarkofager beskriver," siger han.

Idet Bjørn Nørgaard har gået rundt i domkirken og betragtet fortidens skulpturelle værker, er han blevet inspireret af den måde, man kan aflæse datidens syn på verden og kongemagten gennem sarkofagerne - for eksempel at de er mere eller mindre imposante. Og han har besluttet, at store dele af dronning Margrethe og prins Henriks sarkofag skal udføres i gennemsigtigt glas.

"Idéen er at vise en mere åben og transparent fortælling. For jeg er vokset op med idealet om et åbent og transparent samfund, hvor alle for eksempel har lige adgang til informationer. Dronningen og prinsen er desuden formet som hulrum i glasset. Det danner på den måde også en reference til den tomme grav i kristendommen og minder os om, at livet ikke slutter her," forklarer Bjørn Nørgaard.

Tilbage hos arkæologerne er skovlen og greben stadig i flittig brug. Nationalmuseets trækvogn triller atter ud af domkirken. Nu fyldt med sand, jord og murbrokker, der skal sies i solden uden for. På den måde sikrer arkæologerne sig at få alt interessant, historisk materiale med sig.

"Det er endnu ikke besluttet, hvilke analyser, vi skal lave af det. Men alt, hvad vi finder, bliver behandlet med lige stor respekt," siger Henriette Rensbo.