Indvandrere: Vi kan drive en kirke langt billigere end folkekirken

Indvandrermenigheder kan drive lukningstruede kirker for 600.000 kroner om året, vurderer kendere. I folkekirkelig drift koster de tre millioner kroner

Indvandrermenigheder vil gerne overtage en række af de lukningstruede kirker i København. Her er det et billede inde fra Samuels Kirke, der er en af de kirker, der står til lukning.
Indvandrermenigheder vil gerne overtage en række af de lukningstruede kirker i København. Her er det et billede inde fra Samuels Kirke, der er en af de kirker, der står til lukning. . Foto: Erik Refner Denmark.

En række indvandrermenigheder vil overtage lukningstruede kirker, og de kan drive dem langt billigere, end folkekirken kan. Det vurderer Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT), som er paraplyorganisation for mange af de såkaldte migrantmenigheder.

KIT er på vegne af menighederne i dialog med ejerne af nogle af de lukningstruede kirker. En løsning, der drøftes, er, at to eller tre indvandrermenigheder lejer en kirke og overtager driften. Med den model kan migrantmenigheder overtage fire eller fem kirker, primært i hovedstadsområdet.

Og de unge menigheder kan reducere driftsomkostningerne for én kirke fra flere millioner kroner til omkring 600.000 kroner, siger Hans Henrik Lund, projektkonsulent i Kirkernes Integrations Tjeneste.

Hovedparten af en sognekirkes udgifter går til aflønning af præster, kirkesangere, gartnere og administrativt personale. De udgifter kan migrantmenighederne stryge, fordi de opgaver hos dem varetages af frivillige.

LÆS OGSÅ: Indvandrere vil ikke overtage bevaringsværdige kirker

"Sognekirkerne har haft et fast årligt beløb til kirkedrift. Når man driver en bygning på faste budgetrammer, er der intet incitament til at spare, og man har en tendens til at bruge de penge, man har til rådighed. Hvis man vender det på hovedet og sigter efter at drive kirken optimalt, vil man derimod se på, hvad der er nødvendigt, hvad der kan klares frivilligt, og hvad der er billigst," siger Hans Henrik Lund.

Han peger på, at også udgifter til rengøringsfirmaer og catering kan stryges med frivillig arbejdskraft. Og at mange migrantmenigheder gerne erstatter designermøbler med Ikea-møbler.

Torben Larsen, formand for Det Kirkelige Budgetudvalg i Københavns Kommune, betegner det som realistisk at bringe driftsomkostningerne for en kirke ned på 600.000 kroner med frivillig arbejdskraft.

Ifølge formanden ligger driftsomkostningerne for en kirke i København gennemsnitligt på omkring tre millioner kroner årligt, hvoraf godt 70 procent er lønninger.

"Dermed kan man skrælle cirka 2,1 millioner væk; så er vi nede på 900.000 kroner. Og hvis man sparer yderligere på den øvrige drift, så er det absolut realistisk med en drift på 600.000 kroner," siger Torben Larsen.

LÆS OGSÅ: Markant stigning i dåb af tidligere muslimer

Kristeligt Dagblad har talt med en række repræsentanter for migrantmenigheder, som er klar til i samarbejde at overtage driften af en kirke. Blandt dem er Ade Olushola, præst ved menigheden Jesus Centre i København.

"Jeg er meget interesseret i sådan en konstellation. Vi indgår gerne i samarbejde med andre menigheder med henblik på at dele omkostningerne og derved holde en kirke i live," siger han.

Kirkefondet, som ejer mange af de lukningstruede kirker, er "åben for fortsatte henvendelser, også fra migrantkirkerne," fortæller generalsekretær Henrik Bundgaard Nielsen.

Hans Henrik Lund forventer, at forhandlinger om de lukningstruede kirker kan gå i gang i efteråret.

Johan Linde, Rebekka Linde, Filippa Linde, Naomi Linde og Lone Linde slukkede i fire dage for tv, computer, mobiltelefon og internet.
Johan Linde, Rebekka Linde, Filippa Linde, Naomi Linde og Lone Linde slukkede i fire dage for tv, computer, mobiltelefon og internet. Foto: Jan Djenner Denmark