Lysten til at sladre får os til at glemme den moralske selvkritik

At sladre er en del af hverdagens kommunikation, men nye medier får den løse snak til at vokse

Siden Aristoteles har filosoffer beskæftiget sig med sladder som fænomen.
Siden Aristoteles har filosoffer beskæftiget sig med sladder som fænomen. Foto: Jan Djenner Denmark.

Forleden sad præsten og forfatteren Sørine Gotfredsen med et par venner. På et tidspunkt fortalte hun, at en af deres fælles venner var blevet ramt af sygdom.

Straks, jeg havde sagt det, hævede en af de andre øjenbrynene. Han syntes absolut ikke, det var på sin plads, hvad jeg netop havde delt. Jeg var blevet fanget i et øjeblik af urimelig sladder. Jeg holder meget af den person, jeg kom til at sladre om, og talte ikke om vedkommende for at være ondskabsfuld. Men jeg havde åbenbart behov for at være den, som underholdt eller satte dagsordenen i samtalen for et øjeblik. Vi sladrer ikke nødvendigvis om andre for at bagtale, men fordi lidt sladder kan tilfredsstille et forfængeligt behov for at være den interessante i selskabet, siger hun.

Episoden mindede Sørine Gotfredsen om, i hvilken grad løs snak om andre er en del af det sociale liv. Hun siger, at der er brug for eftertanke om fænomenet.

LÆS OGSÅ: Sådan pirrer sladderens købmænd din nysgerrighed

Sådan lyder det også fra pave Frans, som efterlyser, at mennesker behandler hinanden med venlighed og respekt, hvilket udfordres af hangen til at lade munden løbe om folk, som ikke er til stede.

Mildhed har så mange fjender, ikke sandt? Til en start sladderen. Når folk foretrækker at fortæller historier og sladre om hinanden og give andre nogle slag. Det er daglige begivenheder, som sker for os alle også for mig, lød det fra paven i en tale i Vatikanet for nylig.

Pavens fokus på sladder er berettiget, mener professor ph.d. Thomas Ploug, Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Siden Aristoteles har filosoffer beskæftiget sig med sladder som fænomen, og med udbredelsen af de nye medier tager sladderen til i udbredelse og styrke, vurderer Thomas Ploug, der forsker i etik på internettet. Det sociale medie Facebook, som omkring 2,8 millioner danskere benytter, giver adgang til en række private informationer om venner og dermed store mængder stof at sladre om.

Vores moralske selvkritik når i mange tilfælde ikke at blive aktiveret, når vi skriver i de sociale rum på nettet. Sociale medier som Facebook og Twitter har skabt en kultur, hvor det fordres, at man hurtigt tager til orde. Den hurtighed, som er indbygget i medierne, trives på bekostning af tiden til moralsk selvkritik, og mange overvejer ikke, om deres ord kan såre, krænke eller ødelægge det for andre, siger han.

Men man kan også vælge at se sladder som en etisk forhandlingspartner. Sådan ser medieforsker Anne Jerslev på fænomenet. Hun er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet og har analyseret, hvordan medierne forsøger at pirre den menneskelige nysgerrighed.

På den ene side er vi bjergtaget af de kendte mennesker, men på den anden side kan der opstå en nærmest sadistisk fryd, når vi erfarer, at også berømthederne bare er ligesom os, siger hun.