Det er en større mundfuld for en dansk gymnasieelev at kaste sig ud i at lære kinesisk med tusindvis af fremmede skrifttegn og et ordforråd, hvor genkendeligheden i forhold til danske ord er lig nul. Alligevel er der i år 286 elever fra almene gymnasier og erhvervsgymnasier, der har taget studentereksamen i kinesisk.
Set i forhold til et samlet studentertal på omkring 46.000 er det ikke enormt, men det er det hidtil højeste antal studenter med kinesisk, og det skal ses i forhold til, at faget slet ikke blev udbudt på danske gyumnasier for bare 10 år siden.
LÆS OGSÅ: Hvis man kan tegnene, er kinesisk ikke svært
Målt i procent er det en stor fremgang, når udgangspunktet er nul, men jeg synes ikke, man kan kalde det en eksplosiv udvikling. På 10 år er vi nået op på, at kinesisk fortsat er et lille sprogfag, men det er det største ikke-europæiske sprog og har også overhalet russisk, som ellers tidligere har været meget populært i gymnasiet, siger René Bühlmann, som er Børne- og Undervisningsministeriets fagkonsulent for kinesisk i gymnasiet.
Han finder især fremgangen positiv, fordi andre fremmedsprog end engelsk generelt har det svært i gymnasiet. Tysk var engang et meget stort fag, men fik et ry blandt mange elever for at være kedeligt og grammatisk tungt. Russisk og især fransk blev modesprog i 1980erne, men derefter dalede populariteten, mens spansk tog over som modesprog. I omfang svarer antallet af studenter med kinesisk langtfra til disse modebølger, men at kinesisk kommer på mode, viser ifølge René Bühlmann, at mange unge har en sikker sans for, hvor verdens fokus er rettet hen.
LÆS OGSÅ: Kinesere scorer topstillinger i Danmark
De følger med i nyhederne, de har hørt om BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina, red.) og de ved, at der er her, det sner for tiden. Samtidig er der noget eksotisk og anderledes over et sprog med helt anderledes skrifttegn, som nogle elever bliver tiltrukket af. Også drengene, som ellers er klart i undertal på sprogfagene. Der er noget sejt i at give sig i kast med et sprog, der er så fremmedartet, forklarer René Bühlmann.
Konkret er de 286 studenter fordelt sådan, at 147 fra det almene gymnasium har kinesisk på A-niveau og 41 på B-niveau, mens henholdsvis 50 og 48 har taget eksamen på de to niveauer fra et erhvervsgymnasium.
Hertil kommer akkurat samme antal, 286 andre studenter, der har taget faget kinesisk områdestudium på C-niveau. Her indgår selve sproget kun i mindre omfang, idet fokus mere ligger på aktuelle kulturelle og samfundsmæssige forhold i det moderne Kina.
For de nye studenter med kinesisk er der flere videre uddannelsesmuligheder. Blandt andet kan man tage en bachelorgrad i Business, Asian Language and Culture (erhverv, asiatisk kultur og sprog) ved CBS Handelshøjskolen i København. Her er antallet af nyoptagne steget fra 40 i 2011 til 60 i 2012. Fra CBS side er studenternes sproglige niveau imidlertid blevet kritiseret for ikke at være højt nok.
Ifølge lektor i kinesisk ved Rungsted Gymnasium nord for København, Isabelle Verhaeghen, er det forståeligt, at et egentligt kinesiskstudium gerne vil hæve niveauet. Men det er ikke muligt at stramme kravene uden at tabe eleverne:
Tanken med at have kinesisk i gymnasiet er jo ikke, at alle skal studere kinesisk efterfølgende. Håbet er at kunne udvide kendskabet til kinesisk sprog og kultur blandt danske unge.