Selvom de danske højskoler har markant færre penge på kontoen til branding og imagepleje end landets store, velrenommerede virksomheder, er den tillid og agtelse, de nyder hos befolkningen lige så stor. Faktisk har højskolerne et omdømme, som blandt virksomheder kun overgås af Lego og Novo Nordisk, og blandt offentlige institutioner kun af Højesteret, Forbrugerombudsmanden og Folketingets Ombudsmand.
Det viser en ny såkaldt omdømmeanalyse, som det internationale analyseinstitut Reputation Institute har foretaget blandt repræsentativt udvalgte danskere i alderen 18-64 år for Folkehøjskolernes Forening. På en skala op til 100 scorer højskolerne 81,5 til sammenligning scorer for eksempel politiet 79,1, folkeskolen 66,1 og regeringen 38,0.
Vi er selvfølgelig glade for, at der er så grundlæggende høj tillid til os. Det viser, at højskolerne er en del af danskernes DNA. Der er et ønske om, at vi skal have en skoleform i Danmark, som er uformel og folkelig. Den samme anerkendelse mærker vi også fra politisk hold, omend der ikke altid følger penge med, siger Helga Kolby Kristiansen, formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Silkeborg Højskole.
Det sidste hentyder til, at VK-regeringen i 2010 beskar statsstøtten til højskoler med 40 millioner kroner, og trods løfter herom har de nuværende regeringspartier endnu ikke rullet besparelsen tilbage. Af omdømmeanalysen fremgår det, at over tre fjerdedele af danskerne bakker op om statsstøtten til såvel korte som lange højskolekurser.
Ifølge Trine Nebel, rådgivende retoriker med speciale i omdømme, er der grundlæggende tre forhold, der skaber et godt omdømme, uanset om man er Novo Nordisk, ombudsmanden eller en folkehøjskole. Man skal være dygtig til det, man gør. Man skal handle moralsk korrekt. Og man skal være imødekommende over for de mennesker, man har med at gøre.
LÆS OGSÅ: Højskoler er bedst til at vejlede til livet
Jeg tror, højskolernes fornemme placering har at gøre med, at de fremstår som ordentlige folk, der ikke kræver for meget i kursusbetaling, og hvor på den ene side alle er velkomne, på den anden side har den enkelte højskole et særkende. I den seneste tid er det lykkedes at få fortalt, at et højskoleophold ikke kun er for unge eller folk, der har fået hjælp af socialforvaltningen, men for helt almindelige danskere, som ønsker et aktivt, indholdsrigt og kollektivt tilbud, siger hun.
Ifølge Kresten Schultz Jørgensen, kommunikationsrådgiver og direktør for Lead Analyse og Viden, har de danske folkehøjskoler det til fælles med Lego, Novo Nordisk, Grundfos og A.P. Møller, at deres brand er bygget op gennem mange årtier.
Et godt omdømme er et langt, sejt træk. Det handler om vederhæftighed og om at stå fast på sit værdigrundlag. Derfor forstår jeg godt, at højskolerne har et godt omdømme, siger Kresten Schultz Jørgensen, som dog advarer om, at isen er usikker i fremtiden:
Folkehøjskolen har ligesom folkeskolen, folkekirken og velfærdsstaten i det 20. århundrede stået som en grundlæggende institution med en klar fortælling. Men i de seneste årtier er de andre tre kommet under beskydning. Det skyldes, at et godt omdømme ikke kun kræver troværdighed og legitimitet, men også at man til stadighed fremstår relevant og tidssvarende. Her har især skolen og kirken haft et problem. Selvom højskolerne kan glæde sig over den flotte placering, er også de i fare, hvis ikke de til stadighed formår at forny sig.