Rapport: Tro styrker ikke sammenhængskraft

Den sociale sammenhæng er som regel stærk i samfund, hvor religion står svagt, konkluderer ny undersøgelse. Men rapportens definition af religion er upræcis, siger forskere

Religiøsitet skaber ikke sammenhængskraft viser tal fra ny undersøgelse.
Religiøsitet skaber ikke sammenhængskraft viser tal fra ny undersøgelse. Foto: Godong.

Hverken globalisering, indvandring eller konkurrencekultur har en negativ indflydelse på det sociale sammenhold i et land. Det har religionen til gengæld.

Det konkluderer den tyske tænketank Bertelsmann Fonden i en stor undersøgelse af 34 vestlige landes sociale sammenhængskraft.

Og mens konklusionen overordnet er positiv for Danmark, der indtager førstepladsen som landet med størst socialt sammenhold, er rapportens konklusion om religionens betydning mindre god.

For jo større betydning religionen har for dagligdagen i en befolkning, og jo højere en procentdel af befolkningen, der beskriver sig selv som religiøs, desto mindre social sammenhængskraft.

I hvert fald i de lande, vi har undersøgt, synes et højt niveau af religiøsitet at være til skade for et stærkt, sammenhængende samfund, lyder det i rapporten, som dog også understreger, at konklusionen om religion kræver mere forskning og efterlader rum til fortolkning.

Den tilføjelse er ifølge professor i teologi Viggo Mortensen, Aarhus Universitet, vigtig at holde fast i.

At velstand, lighed og teknologisk fremskridt er det vigtigste for et lands sammenhængskraft, er jeg enig i. Men når undersøgelsen fokuserer på religion, spørger den kun om religion i almindelighed. Men religioner er forskellige. Så den del om religion er ikke udtømmende, det indrømmer de også selv. Når forskerne ikke har kunnet få det hele med, så når de heller ikke nogen konklusion, siger Viggo Mortensen og tilføjer, at baggrunden for den stærke sammenhængskraft i Danmark kan findes i den kulturelle indflydelse, som protestantismen har haft.

Professor i teologi ved Aarhus Universitet, Svend Andersen, mener ikke nødvendigvis, at konklusionen om religion er forkert. Men den passer ikke på Danmark

.Situationen i Danmark er paradoksal, for ser man på statistikken og andelen af folkekirkemedlemmer, spiller religionen en stor rolle. Men spørger man danskerne, hvad kristendommen betyder for dem, er Danmark et meget lidt religiøst samfund. Meget få danskere vil sige, at deres religion har eller skal have stor indflydelse på samfundet, siger han og tilføjer, at rapportens konklusion passer bedre på lande med mange forskellige religioner og religiøs splittelse.

Det farlige er, hvis nogle vil gennemtrumfe religiøse synspunkter for alle i samfundet. Hvis vi havde så mange konservative kristne i Danmark, at de kunne bekæmpe fri abort og homoseksuelles rettigheder, ville det være farligt, men de yderligtgående religiøse opfattelser i Danmark er betydningsløse.

LÆS OGSÅ:
Tor alene i verden: Selvovervurderingen fejrer nye triumfer

Ifølge konsulent og ph.d. Mogens Mogensen fremgår det af undersøgelsen, at forskerne ikke ved, hvad der er årsag til hvad. Selv ser han en anden faktor, der kan spille ind frem for religionen.

Når jeg ser tabellen, slår det mig, at den høje sammenhængskraft og lave religiøsitet forekommer i lande med et højt økonomisk niveau. Man kan spørge sig selv, om ikke den udslagsgivende faktor er økonomien. Kigger man på det danske velfærdssamfund, har det overtaget en række opgaver, som religiøse institutioner tidligere varetog. På den måde er religionens rolle svækket i samfundet, siger han og tilføjer, at religion omvendt spiller en større rolle for mennesker i lande med en svag stat og en dårlig økonomi, fordi det her er religiøse institutioner, der må tage vare på menneskers ve og vel.Næstformand i Dansk Folkeparti, Søren Espersen, er overbevist om, at undersøgelsens konklusion om, at jo mere religiøsitet, jo svagere sammenhængskraft, er korrekt.Der, hvor religiøsiteten tager overhånd, er, når man forsøger at blande det med politik, hvilket vi ikke har tradition for i Danmark. Danskerne er generelt ikke så kristne, men har forståelse for, at vi lever i et sekulært samfund og følger de regler og love, der er. Hvis man kan lægge troen fra sig i det politiske liv, er der sammenhængskraft.