Kampen om H.C. Andersen

Bag opbygningen af det nye H.C. Andersen Centret i Odense gemmer sig en hed debat om, hvordan man kan (mis)bruge Danmarks største digter. Kommercialisering var et fy-ord på det gamle center, siger centerlederen

Debatten om H.C. Andersens rolle i Odense berører også Det nye H.C. Andersen Center, der er ved at blive gjort klar i den historiske bygning Odense Adelige Jomfrukloster. –
Debatten om H.C. Andersens rolle i Odense berører også Det nye H.C. Andersen Center, der er ved at blive gjort klar i den historiske bygning Odense Adelige Jomfrukloster. –. Foto: Heidi Lundsgaard.

Der var engang, hvor Odense var en stor, stærk og styrtende rig industriby, som end ikke datidens Aarhus kunne måle sig med. Men det er længe siden. Og selvom byen trods alt stadig er Danmarks tredjestørste by, er de lokale medier fyldt med historier om, hvor svært det er at tiltrække store firmaer til Fyn.

Havnen er for eksempel ikke en skygge af, hvad den var i sin storhedstid med skibsværft og en massiv trafik af handelsskibe, der gjorde det naturligt at lægge en række af landets største virksomheder i byen.

LÆS OGSÅ:En moderne metafysisk H.C. Andersen

I begyndelsen af det 20. århundrede var Odense ligefrem Danmarks rigeste by, men efter Anden Verdenskrig mistede byen en del af pusten. Nu er de fleste skibe væk, og konkurrencen fra København, Trekantområdet og Aarhus-egnen bliver stadig hårdere. Men Odense har stadig et globalt trumfkort tilbage på hånden: H.C. Andersen.

Det var her, at Danmarks største forfatter blev født i 1805. Og selvom han flyttede til København i en tidlig alder, glemte han aldrig Odense og de frodige fynske landskaber, der fodrede hans forfatterskab gennem hele hans lange liv, siger professor Johs. Nørregaard Frandsen, der leder det nye H.C. Andersen Centret.

På den måde løber Odense igennem Andersens forfatterskab, på samme måde som Odense Å løber gennem hans hjemby. Den har han i øvrigt også skrevet om, så det virker naturligt, at det nye center netop bliver lagt ved Odense Å i en af byens ældste bygninger, Odense Adelige Jomfrukloster. Men der er også en anden grund til at lægge centret i hjertet af byens centrum mellem H.C. Andersens Hus, rådhuset og turistkontoret, fortæller professor Johs. Nørregaard Frandsen. For han ser et nyt eventyr for byen med H.C. Andersen i centrum, når centret åbner den 1. september.

Byen Odense skal kende sin besøgelsestid, hvis den vil fastholde og udbygge sin position som Danmarks tredjestørste by. Jeg tror, at fremtidens globale turister kommer til Europa. Og derfor skal vi sørge for, at den rige kinesiske turist bliver interesseret i at komme til Odense, siger Johs. Nørregaard Frandsen, der allerede tiltrådte som leder af det nye H.C. Andersen Centret sidste år.

Centret har erstattet det 25 år gamle H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet, der før rettede sit fokus mod den litterære forskning i Andersens forfatterskab under ledelse af H.C. Andersen-forskeren Johan de Mylius. Med foreløbig syv tilknyttede forskere fra både ind- og udland skal den indsats fortsættes, lover Johs. Nørregaard Frandsen, men nu har centret også fået til opgave at formidle forfatterskabet mere folkeligt og at bygge bro til erhvervslivet ved at forske i de oplevelsesøkonomiske muligheder, som brandet H.C. Andersen giver.

Kommercialisering var et fy-ord på det gamle center, men det synes jeg er fedt. Det er helt oplagt at samarbejde med både politikere, erhvervsfolk og turismeområdet, så vi udnytter, at vi har et så stort kulturelt ikon i byen. Det udelukker ikke den seriøse forskning, tværtimod. Og enhver snak om, at det skal være forbudt at være kommerciel på baggrund af sine store ikoner som for eksempel H.C. Andersen synes jeg simpelthen er noget vrøvl, siger Johs. Nørregaard Frandsen og fortsætter:

Jeg har et mål om, at vi skal have støvet H.C. Andersen af. Det kan ikke nytte noget, at man tror, at han er en støvet figur fra guldalderen, som kun fine forskere kan beskæftige sig med. For H.C. Andersen er på mange måder supermoderne. Han var en mønsterbryder, konstant identitetssøgende og rastløs i sit væsen. Og det kendetegner jo netop det postmoderne menneskes vilkår, så vi kan sagtens stadig bruge ham i dag.

Der er allerede store planer for, hvordan det skal foregå. I forvejen har byen både museet H.C. Andersens Hus og Børnenes Hus, men gennem H.C. Andersen Fonden, der blev oprettet for tre år siden som et samarbejde mellem blandt andre kommunen, Syddansk Universitet, Odense Zoo, VisitDenmark, Kulturministeriet og erhvervslivet, vil H.C. Andersen Centret medvirke til at få byen til at signalere endnu mere H.C. Andersen.

Allerede den 17. august begynder H.C. Andersen Festivalen med besøg af blandt andre sangeren Leonard Cohen og med mere end 250 arrangementer. Og der er flere endnu større projekter i kikkerten. Der har længe været talt om en stor H.C. Andersen-park. Og mere konkret er der nu er ved at blive rejst midler til et gigantisk eventyrhus i byen.

Der er ingen, der ved, hvordan det skal se ud endnu, men Realdania har givet midler til at sætte en arkitektkonkurrence i gang, fortæller professoren.

Det er også Realdania, der har finansieret restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster, hvor det nye center kommer til at bo i fine historiske rammer.

Man kan sagtens forestille sig, at det bliver smukt, når de sidste kampsten og brosten er blevet lagt i gården ned til åen. Men nu ligner det stadig mest en slagmark af grus, sten og store tunge maskiner, der er i gang. Og i det skjulte symboliserer den kaotiske byggegrund også en hed debat i det akademiske miljø om, hvorvidt centrets nye linje tjener H.C. Andersen godt. Ikke alle er nemlig lige begejstrede for tanken om at gøre digteren til et kommercielt fyrtårn for byen. Kristeligt Dagblad har talt med flere universitetskilder, der frygter, at centret vil lægge for meget vægt på en tivolisering af H.C. Andersen, men ingen ønsker at stå frem med den kritik.

Forfatter og ph.d. Jens Andersen vil til gengæld gerne blande sig i debatten. I 2003 udgav han Andersen en biografi, der har solgt 50.000 eksemplarer herhjemme og er oversat til engelsk, tysk og kinesisk. Og han er ikke kun bekymret for al den oplevelsesøkonomi, der nu igen skal vrides ud af H.C. Andersen. Han ser det også som et betydeligt problem, at den danske stat bliver ved med at overlade det til Odense at formidle og forske i den eneste verdensberømte digter, landet har.

Med al respekt så har Odense altid været for lille til H.C. Andersen. Også hvad angår formidlingen af hans liv og værk, som man altid har haft fornemmelsen af, at en snes ældre mænd i Odense gerne har villet have patent på. Hver for sig. Men det er til enhver tid et fælles nationalt, kulturpolitisk projekt at huske danskerne på en så central del af deres selvforståelse og sprog, siger Jens Andersen og påpeger, at kulturarven efter Andersen skal forvaltes af Kulturministeriet og ikke udliciteres til et amt eller en region.

Det er om noget læren efter jubilæumsåret 2005. H.C. Andersen er jo ikke bare sådan et boretårn, man rejser ude i Nordsøen i håb om at udgifterne snarest muligt overgås af indtægterne. H.C. Andersen er heller ikke et festligt lokomotiv, der skal trække et oplevelsesøkonomisk godstog gennem udvalgte dele af Danmark. H.C. Andersen er en enestående kunstner, forankret i det, han skrev og tænkte. Noget, som der ikke findes mage til i verdenslitteraturen. Derfor skal Danmark ikke nøjes med at gøre ham til midtpunkt i et fynsk karneval, hvor alle forsøger at tale kinesisk i munden på hinanden, og alle de farlige kanter er slebet af H.C.A., fordi han skal sluges af det størst mulige publikum.

Strengt taget var han slet ikke fynbo, ham Andersen. Var han noget som dansker, så var det københavner. Og mest af alt en verdensborger, siger Jens Andersen, der heller ikke har fidus til, at noget enkelt, udvalgt dansk universitet skal løfte H.C. Andersens digtning ud i verden arm i arm med erhvervslivet. Som han siger:

For det første har H.C.A.-forskningen allerede levet et alt for langt og hengemt liv på Syddansk Universitet de seneste 30 år. Lad os i stedet få den forskning nationaliseret og ud på alle landets højere læreanstalter! For det andet kommer der som regel for meget overfladisk støj på linjen, når forskning i kunst og kultur hænges op på en kugleramme, som tilhører folk, der vil se et hurtigt afkast af deres investering. Udviklingen det seneste årti har vist os, at H.C. Andersens kunst ikke trænger til at støves af, snarere til at støves til, så den igen kan blive det, den altid vil være: Genial.

Johs. Nørregaard Frandsen menerikke, at der er nogen grund til at være bekymret for, at fynske erhvervsfolk også får interesse for H.C. Andersen.

Det er noget sludder, at det ikke ville være i H.C. Andersens ånd at sætte fokus på ham. Han elskede at få opmærksomhed. Faren er snarere, at man ikke tør satse stærkt nok. For en såkaldt tivolisering kan faktisk også sætte selve H.C. Andersens forfatterskab i fokus. Tænk på, hvordan kendskabet til Karen Blixen eksploderede efter Hollywood-filmen Out of Africa. Samme år steg hendes amerikanske bogsalg med flere tusind procent, og man istandsatte hendes hus i Nairobi, siger Johs. Nørre-gaard Frandsen og fortsætter:

Her har vi en unik mulighed for at gøre Odense verdenskendt som kulturby ligesom mange forbinder Salzburg med Mozart, Málaga med Picasso og ikke mindst Kassel med Brødrene Grimm. Alle de steder er turismen eksploderet, efter at man har turdet satse på sine kultur-ikoner. Fremtidens byer og lande står midt i en opmærksomhedskonkurrence, og den konkurrence synes jeg, at man skal tage op. H.C. Andersen-prisen er for eksempel en udmærket måde at gøre opmærksom på Odense og H.C. Andersen på. Og jeg synes, at man skal se i øjnene, at der er kommercielle aspekter i at trække på et ikon som H.C. Andersen, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Der er i øvrigt ingen modsætning mellem at brande Odense, København og Danmark, siger professoren.

Set i globalt perspektiv er det såmænd det samme. Odense og København er funktioner af hinanden, Odense en forstad til København, men der er altså nogle autentiske steder og ting i Odense, som er væsentlige, også for den nationale forståelse. Og i det øjeblik vi kan løfte H.C. Andersen op her i byen, nationalt og internationalt, kan vi jo også arbejde for at få gode udgaver ud. Et af mit centers store håb er også, at vi meget gerne vil nyoversætte alle Andersens eventyr til engelsk. Det ville kunne rejse H.C. Andersen op globalt på en måde, han ikke er blevet det før, og det kræver kommercielle indgange at rejse den slags penge.

Sideløbende vil det nye center også invitere byens borgere og turister ind til foredrag på centret, hvor der er blevet bygget et auditorium til formålet. Men centret vil også forske i H.C. Andersens globale betydning, fortæller Johs. Nørregaard Frandsen.

Jeg har selv stået i spidsen for et stort projekt om H.C. Andersens betydning i Kina. Han er så tordnende kendt i Kina, at han uden tvivl kan være det fyrtårn, der kan vise kineserne, at det kan betale sig at tage til Danmark. Og det gælder både turister og forskere.

Sognepræst og Ph.D. Kathrine Lilleør har selv forsket i H.C. Andersens forfatterskab, og hun er opmuntret over, at det nye H.C. Andersen Centret nu flytter ind i centrum af Odense.

Jeg kan godt være tvivlende over for, om man kan bruge H.C. Andersen til at redde byens økonomi. For alle forsøg på det er jo hidtil ikke lykkedes. Men det er da fantastisk, at byen nu får et videnscenter, der kan sætte fokus på storheden i Andersens forfatterskab. For det, som er bemærkelsesværdigt ved H.C. Andersens eventyr, er, at man kan læse dem på mange forskellige niveauer. Det er som at træde ind i et højhus, når man læser et af hans værker, som man kan bevæge sig på i takt med litterær, historisk og teologisk forståelse. Men det er, som om man aldrig er kommet videre end til første sal i den generelle H.C. Andersen-dyrkelse, når man skal have solgt H.C. Andersen. Dermed går storheden tabt. Man ender med en dyrkelse af H.C. Andersen, hvor digteren og hans værk forsvinder i pop og pjat, så det kan jo kun blive bedre. Men det nye center har nu chancen for at vise, at Andersen er mere end det, siger Kathrine Lilleør.