Gennemsnitskulturen sejrer til sidst

MED GRAFIK: Trods større udbud i medielandskabet opsøger danskerne de kulturtilbud, flertallet ser og hører. Fordi vi ønsker fællesskab, vurderer eksperter og påpeger, at tendensen medfører forfladigelse af kulturen

Gennemsnitskulturen sejrer til sidst

Danskere vælger kulturtilbud omtrent, som de vælger morgenmad. Selvom udvalget rækker helt fra brød til cornflakes, vælger næsten hver tredje det samme, grå-hvide produkt: Havregryn.

For selvom udvalget af kulturtilbud er større og mere segmenteret end nogensinde før, opsøger danskerne i høj grad de samme oplevelser.

Udbuddet af kulturtilbud har vokset sig uoverskueligt, og så søger man en måde at vælge ud fra. Flertallets mening har fået større vægt, siger Trine Bille, lektor på CBS og medforfatter til en række af de største undersøgelser af danskerne kulturvaner.

Tag tv som eksempel: For 20 år siden kunne danskerne se DR, Tv2 og TV3. I dag: DR 1, 2, 3, K, Ultra og DR Ramasjang. TV2, TV2 Charlie, Zulu, Film, Fri og News. TV3, 3 Plus og 3 Puls. Og derudad.

Med så stort et udbud er det nærliggende at tro, at danskerne ikke længere ser det samme. Men det gør de ofte.Forbrydelsen blev set af næsten 3,8 millioner danskere gennem de tre sæsoner, tv-serien kørte. I januar så 1,5 millioner Matador, og 1,4 millioner så X Factor. Fodbold-VM/EM kan lokke knap hver anden dansker til samme tv-kanal.

Vi opsøger en fælles reference. Førhen kom det af sig selv, nu opsøger vi aktivt at se eller læse noget, mange andre har oplevet, siger Trine Bille og forklarer, at kulturen udvikler sig i to spor: Der er blevet større rum for nicher og særinteresser, ikke mindst på grund af internettet.

Den enkelte bruger kulturen mere på tværs og plukker af det, man synes er spændende. Men samtidig bliver det populære endnu mere populært.

LÆS OGSÅ:Større opdeling af medier truer den fælles samtale

Det afspejles i salgslisterne, hvor James Bond eller Harry Potter-film og bøger af E. L. James eller Jussi Adler-Olsen slår historiske salgsrekorder, selvom kulturforbrugeren aldrig har haft mere at vælge imellem.

Samtidig er skellet mellem fin- og lavkulturforbrugere skrumpet kraftigt ind: Det er blevet mere almindeligt at gå i teateret eller operaen, pointerer Trine Bille.

Det er lektor i moderne kulturhistorie ved Roskilde Universitet Henrik Jensen enig i.Selv hvis man ikke interesserer sig for fodbold, ser man det alligevel. For dybest set har vi en trang til at være fælles om noget, siger han.

Til gengæld er de finere kulturtilbud blevet forfladiget, mener Henrik Jensen.

Ja, opera er blevet et massefænomen, men det er meget selektive sider af opera, det gælder for, såsom De tre tenorer, der er en slags popopera, mener han.

Kulturudbyderne sigter ifølge Henrik Jensen i højere grad på gennemsnitdanskeren, mens kulturforbrugerne koncentrerer sig om bestemte eksemplarer, bestemte film, skuespillere, musikere og så videre. Diversiteten forsvinder til fordel for et mere ensrettet tilbud, siger han og peger på den negative konsevens: Der sker helt klart et dannelsestab.

Logikken er ligetil, mener han:Vi lever i det individualiserede samfund, hvor den enkelte skal realisere sig selv, også som kulturforbruger. Derfor har vi et mere differentieret udbud end tidligere, men hvor sigtet er den laveste fællesnævner.
Det er lige meget, om man starter som DR K eller Statens Museum for Kunst; hvis man vil have flere kunder, må man forfladige budskabet, for så er der flere, der kan forstå det. Det er logik i retning af massekultur frem for elitekultur.

GRAFIK NEDENFOR: Før musen hen over punkterne på billedet og se flere tal om danskernes kulturvaner