O skuffende drøm! Du skinnende boble på tidernes strøm! Forgæves dig skjalden med mund og med pen af glimrende skygger vil skabe igen. Når skyggen er ligest, da hulker de små, som stirrer derpå.I rundkreds begynder de omkring 40 deltagere på konferencen OPENspace dagen med at synge Grundtvigs salme Jeg kender et land.
OPENspace er et forum, som arbejder for at fremme refleksionen over forholdet mellem kunst, tro og eksistens.
LÆS OGSÅ: Når vand og farve døber papiret
Og salmens vers fem verset ovenfor bliver fremhævet af nogle af deltagerne, der som kunstnere kan relatere til versets skjald og arbejdet for med mund og pen at skabe noget skønt, som ligner det guddommelige.
Konferencen holdes på Galleri Emmaus i Haslev, og værkstederne med fotografier, skrot, dans, billeder og ord skal gennem fem dage få deltagerne til selv at skabe kunst. I gymnastiksalen danser deltagere, mens de lærer bevægelser fra Mongoliets dansetradition. Det sker til musik og i stilhed og er for nogle en ny måde at udtrykke deres kreativitet på.
Trine Abildgaard Andersen er med på OPENspace for anden gang. Hun er cand.mag. i filmvidenskab og tekstforfatter og på konferencen har hun valgt danseværkstedet.
Jeg bruger selv først og fremmest ord og er et tænkende menneske. Derfor vil jeg gerne lade ordene stå på standby og lade hjernen ligge derhjemme. Jeg bruger sjældent min krop som udtryksform. Det vil jeg gerne prøve også for at finde tilbage til min krop efter en fødsel, siger hun.
Andre deltager i et værksted på konferencen, hvor der to eftermiddage arbejdes med billedfortællinger blandt andet ud fra en bunke skrot: en gammel telefon, et par sko, kagedåser, blik og ledninger. Af det skaber deltagerne fortællinger, som i løbet af lejren bliver præsenteret for de andre kunstnere. En overvejer at bruge avisudklip af den amerikanske præsident sammen med pigtråd monteret på en papkasse, mens en anden funderer over, hvad et rør fra en bil kan bruges til.
De er i alderen fra 14 til 89 år og fra forskellige kirketraditioner. Der er også nogle, som ikke har et kirkeligt tilhørsforhold. Nogle lever af deres kunst, mens andre har kunsten som en hobby.
Connie Jakobsen er anden ud af tre generationer, som er med på OPENspace.
For nogle er kunsten næringsvejen, mens det for andre giver livet et ekstra krydderi, siger hun, der selv lejlighedsvis skriver sange og digte og maler en lille smule.
Kunstnere kan spejle samfundets og folkets stemme. Jeg håber her på OPENspace at få blik for kunsten og en forståelse for, hvad der gemmer sig i et kunstnerhjerte, og hvad det kan bidrage med i kirkelivet og i samfundet som helhed, siger Connie Jakobsen.
Et bud er ifølge hende, at kirken vil kunne nå flere, hvis kunsten får lov til at folde sig ud, fordi der skal forskellige udtryksformer til for at nå forskellige mennesker.
Det er et tema, som også bliver taget op i et af de daglige foredrag, som blandt andet skal holdes af Anders Michael Hansen, konstitueret præst i Natkirken i Odense Domkirke og et par landsogne uden for Haslev.Han opererer med fire personlighedstyper i kirken: Præsten, poeten, profeten og entreprenøren.
Nogle kunstnere er poeter, andre profeter og nogle er begge dele. Fælles er, at de har en lederrolle i kirken, ligesom præsten og den kirkelige entreprenør har det. Målet i mit oplæg er, at deltagerne får den selvforståelse, siger han.
Den rolle har kunstnerne, fordi de gennem kunsten kan gøre mennesker bevidste om det, som måske former dem ubevidst. De kreative kan beskrive, hvad det er for en længsel, et håb, en smerte og usikkerhed, der præger vores tid, forklarer Anders Michael Hansen.Kunsten kan desuden have den funktion i kirken, at den taler et sprog, som giver mening i nutidens kultur, mener Dorte Kappelgaard, der er formand for bestyrelsen i OPENspace.
Kunstnere er sandhedssøgende, for de er optagede af det, der giver mening. Kunstnere og kreative er tit gode til at se, hvad der rører sig og gengive det, så andre kan genkende sig selv eller få nye perspektiver. De kan ofte også hjælpe kirken til at se, hvilken rolle den kan spille i lokalsamfundet, for de er selv ude at mærke, hvad der rører sig. Den stemme har kirken brug for, forklarer Dorte Kappelgaard.