Hvad er dit eget forhold til folkekirken?
Det er lidt blandet. Jeg er vokset op med min farmor som kulturmidtpunktet i familien. Hun var i allerhøjeste grad troende og sad hver morgen og sang med på salmerne i radioens morgenandagt.
Det var en meget naiv kristendom, hvor hun ikke satte spørgsmålstegn ved kirken. Og det gav en ufattelig tryghed. Det var nærmest, som om der bredte sig en ring af tryghed ud fra hende, som hun sad der.
Da jeg blev lidt større, begyndte jeg selv at sætte spørgsmålstegn ved kirken. Især efter at jeg begyndte at læse om, hvor mange tragedier rundt om i verden religion er årsag til. Da jeg var i begyndelsen af 20erne, meldte jeg mig ud af folkekirken.
Hvad er det værste ved folkekirken?
Det er, når man bastant møder begrebet fasthed i troen. Den bliver man sindssyg af, uanset i hvilken religion man end møder den. Af og til hører man personer fra folkekirken, der bruger henvisninger til Bibelen i debatten om samfundets etiske problemer som en afgørende del af argumentationen. Så kan man lige så godt holde op med at diskutere.
Den manglende munterhed i folkekirken er også nedslående. Da en af mine gode venner, som var komponist, skulle begraves, ville man gerne sætte et flygel ind i kirken og spille en af hans kompositioner. Det var en værre ballade at få lov til. Og under begravelsen understregede præsten, at man ikke klapper i en kirke. Hvad er det nu for noget? Må jeg ikke klappe ad Arnes musik ved hans begravelse? Der er også nogen, som siger, at man ikke må le i en kirke.
Det er en dehumanisering, når folkekirken stivner. Generelt er der nok en lidt for stor respekt i kirken for dem, der ikke er i godt humør. Man skulle næsten tro, at det kun er sure teateranmeldere, der sidder på kirkebænkene.
Hvad er det bedste ved folkekirken?
Det er de præster, der forvalter deres engagement på en måde, så kirken bliver et levende og muntert midtpunkt i samfundet. Ikke en afkrog, hvor man går hen og er enormt hellig, men et levende sted, der er midt blandt mennesker og er i deres hjerter. Når jeg ser de steder, bliver jeg helt rørt og glad og får lyst til at melde mig ind igen.
Det værste og det bedste
Kristeligt Dagblad spørger hen over sommeren en række personer om, hvad de synes, der er det værste og bedste ved folkekirken. Næste gang er det blogger og pressechef Anne Sophia Hermansen, der svarer på spørgsmålene.