DET ER AGURKETID, og landet ligger på mange måder sommerdovent hen. Det hele kan godt blive lidt dvaskt, men så kan man jo altid blive hed af retfærdig harme.
Således går Dokumentation- og Rådgivningscentret mod Racediskrimination med Niels-Erik Hansen juridisk i rette med Jehovas Vidner, som på deres sommerstævner har omtalt frafaldne medlemmer som slanger og opfordret til at behandle dem som giftig jord. (Kristeligt Dagblad den 25. juli). Ifølge Niels-Erik Hansen går talerne klart over stregen og strider mod racismeparagraffen i kraft af deres offentlige forhånelse.
LÆS OGSÅ: Jehovas Vidner risikerer racismesag
Nu har undertegnede absolut ingen sympati for Jehovas Vidner. Jeg betragter bevægelsen som kættersk og Kristus-fornægtende, og de frafaldne er undsluppet en livsløgn af de store. Når det er sagt, tænker jeg imidlertid, at anfægtelse af andres ytringsfrihed snart kan ramme min egen.
Jehovas Vidner er hårde i deres sprogbrug, men de er også pacifister, som ikke tyer til fysisk magt, og det må vedgås, at Bibelen ikke er særlig blid i sin omtale af vantro, kætteri og frafald. Farisæerne kaldes øgleyngel, en troldmand omtales som fuld af gift og galde, falske lærere og profeter som umælende dyr og ulve i fåreklæder og vantro som befængte og afskyelige og ude af stand til at udrette noget godt. Man kunne blive ved.
Det kan nok støde en og anden på manchetterne, men de hårde ord afspejler en kamp mellem sandhed og løgn, som det vel ikke kan være forbudt at give mæle i det offentlige rum. Eller hvad? Det siger sig selv, at de voldsomme bibelformuleringer skal ses i deres sammenhæng og ikke omgås hoved- og skødesløst, men ligefrem at straffe deres anvendelse på bestemte grupper er en anden sag.
Jeg må sige, at jeg er jævnt ligeglad med verbal forhånelse af min egen tro. Gøende lopper forstyrrer ikke min lovsang, men en racismeparagraf, som tjener til at undergrave ytringsfriheden, forstyrrer mit billede af et frit land.
Jesper Bacher,sognepræst,Rubbeløkkevej 10, Rødby