Med Niels Bohrs egne ord

bog

Vi er i jubilæernes tid. Sidste år var det 40-året for dronning Margrethes tronbestigelse og 200-året for Charles Dickens fødsel. I år er det 200-året for Søren Kierkegaards fødsel og 50-året for Beatles første album. Men dette år er også 100-året for Niels Bohrs atommodel.

For 100 år siden, i juli 1913, præsenterede Niels Bohr i tidsskriftet Philosophical Magazine en revolutionerende opdagelse, uden hvilken mange af de tekniske fremskridt, der præger den moderne verden, slet ikke havde været mulige.

Efter skik og brug findes der farver, sødt og bittert, men i virkeligheden findes der kun atomer og det tomme rum.

Det er ikke Bohr, der skriver sådan. Ordene er nemlig 2500 år gamle og stammer fra Demokrit, men de er stadig gyldige. For hvis al materie består af atomer, er spørgsmålet rigtignok, hvordan atomerne tager sig ud.

Når Niels Bohr i en alder af blot 37 år modtog Nobelprisen i fysik i 1922, skyldes det, at han tilvejebragte den mest anskuelige model af det, som Demokrit intuitivt fornemmede var grundlaget for al materie. I 1913 fremlagde Bohr den tese, at alle atomer består af en positiv ladet kerne, hvorom der kredser negativt ladede elektroner i ganske bestemte baner, som gør, at atomet er stabilt.

Atommodellen fra 1913 blev siden videreudviklet af andre, men Bohrs bidrag til atomfysikken blev helt afgørende. Og under Anden Verdenskrig flygtede han fra Danmark og kom til USA, hvor han hjalp med at udvikle atombomben. Men efter krigen advokerede han for en fredelig udnyttelse af kernekraft.

Det fortælles, at en ung mand havde fået universitetets guldmedalje for sin afhandling om Niels Bohrs teorier. Niels Bohr læste afhandlingen og sagde: De har forstået hvert ord, jeg har skrevet. De kender hele min viden til bunds men er De nu sikker på, det ikke er det rene vås?.

Og det er både godt set og sagt, for det kunne jo være, at det, den unge mand mente at vide, blot var noget, han troede, han vidste. Men samtidig taler der også en ydmyghed ud af Bohrs replik, som man genfinder i Filosofiske Skrifter 1, hvor han gør reverens for alle dem, der har inspirereret og vejledt ham undervejs i hans forskning.

Netop den herigennem vundne befrielse har vi at takke for de vidunderlige fremskridt af vor indsigt i naturfænomenerne, som vi har tilkæmpet os i løbet af den sidste menneskealder, skriver han således med hilsen til Max Planck.

Storm P. skriver et sted, at man godt kan være en vigtig person uden at være en vigtig person og omvendt. Niels Bohr er den vigtigste naturvidenskabsmand i nyere dansk historie, men han faldt aldrig for fristelsen til at vigte sig. Det vidner dette første af fire planlagte bind om.

kultur@k.dk